Søren Meibom
Søren Meibom | |
---|---|
Født | 26. februar 1973 (51 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet, Syddansk Universitet, University of Wisconsin-Madison |
Medlem af | Internationale Astronomiske Union |
Beskæftigelse | Astronom, astrofysiker, fodboldspiller |
Fagområde | Fotometri, Kepler-rumteleskopet, Spektroskopi, Chandra X-ray Observatory, dobbeltstjerne med flere |
Arbejdsgiver | Harvard–Smithsonian Center for Astrophysics (fra 2005), Smithsonian Institution, Harvard Universitet, Smithsonian Astrophysical Observatory |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Søren Meibom (født 26. februar 1973 i Odense), er en tidligere dansk fodboldspiller, nu astronom fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts.
Meibom var i sin ungdom en dygtig fodboldspiller. Han startede som ungdomspiller i Odense KFUM og kom som 15 årig til B.1913 og året efter til OB. Han spillede under ungdomsåren to U/16- og fire U/17 landskampe. Seniordebuten fik han i B.1913, hvor han i perioden 1991-1995 spillede 68 kampe. Han gik på Provstegaardskolen i Odense, blev student fra Sct. Knuds Gymnasium og studeredede derefter i tre år på Odense Universitet. Han forsatte studierne på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han kom derfor i forbindelse med B.93, hvor han spillede 47 kampe og scorede 10 mål for klubben 1995-1998. Han stoppede som 26-årig for at færdiggøre sine studier som cand. scient. i fysik og astrofysik.
Efter et års militærtjeneste i flyvevåbnet rejste Meibom til Madison i Wisconsin, USA 1999, hvor han startede med at studerede till en Ph.D. i astronomi og astrofysik ved University of Wisconsin. Han er nu en del af det videnskabelige hold bag NASA’s Kepler Mission. Et rumobservatorium som iagttager godt 160.000 stjerner i Mælkevejen med det formål at opdage jordlignende planeter, der kredser om stjerner i stil med Solen. Han er leder for det team, der ser nærmere på stjernehobe og stjernernes alder. Deres resultater har ledt til overskrifter i såvel Time Magazine, The Economist som på Discovery News.
Søren Meiboms storebror Anders Meibom, var også i sin ungdom en dygtig fodboldspiller. Han var også bosat og studerede fysik i USA, men bor nu i Paris. Brødrenes morbror Preben Hansen spillede for OB. Søren Meibom blev 2002 gift med Sara Meibom forskerassistent i radiologi ved Boston University. Parret bor i Medford ved Boston.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Kepler: Søren Meibom Arkiveret 20. oktober 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
- Søren Meibom at Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics (engelsk)
- Kepler: Søren Meibom
- B.93s Spillerprofiler
- Søren Meiboms spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
Spire Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Artiklen om Søren Meibom kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |