Spring til indhold

Sanjay Sharma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sanjay Sharma
Født1969 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sanjay Sharma (født 1969 i New Delhi i Indien) alias Juan Carlos Clasen og andre falske identiteter, idømtes 26. juni 2001 af et nævningeting i Vestre Landsret livsvarigt fængsel for dobbeltdrab på sin 22-årige grønlandsk-fødte hustru Carla Clasen og hendes knap 3-årige datter Natuk, begået mellem 9. og 12. oktober 1999, i et sommerhus med adressen Norske Fjelde 9 på Fanø. Ligene blev 8. februar 2000 fundet nedgravet i klitterne omkring sommerhuset. Carla var død af flere kraniebrud efter voldsomme slag mod hovedet og datteren blev fundet med sand i munden og var formentlig kvalt.

Ægtemanden efterlystes gennem Interpol og ved hjælp af fingeraftryk afgivet ved indrejse i Canada kort efter drabene, sporedes manden til USA, hvor han på Long Island i New York anholdtes 18. maj 2000 af FBI. Kort efter udleveredes han til Danmark, hvor han varetægtsfængsledes i Esbjerg og senere i Horsens.

Sanjay Sharma bedyrede sin uskyld, men nævningetinget fandt ham skyldig i de 2 drab med straffen livsvarigt fængsel. Strafudmålingen stadfæstedes 5. november 2001 af Højesteret.

Under den danske retsforfølgelse sås bort fra Sanjay Sharmas fortid og flugt fra 15 måneders fangenskab i Indien, hvor han var sigtet for medgiftsdrab på sin tidligere hustru Razi Singh under et ferieophold i Østrig. Hun døde af elektrisk stød i et badekar, et forhold han afviste som et uheld.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]