Spring til indhold

Sigismund Thalberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sigismund Thalberg
Personlig information
Født8. januar 1812 Rediger på Wikidata
Genève, Schweiz Rediger på Wikidata
Død27. april 1871 (59 år) Rediger på Wikidata
Napoli, Italien Rediger på Wikidata
GravstedNapoli Rediger på Wikidata
FarFranz Joseph von Dietrichstein Rediger på Wikidata
ÆgtefælleFrancesca Lablache Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHochschule für Musik und Darstellende Kunst Frankfurt am Main Rediger på Wikidata
Elev afIgnaz Moscheles Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKomponist, pianist Rediger på Wikidata
ArbejdsstedWien Rediger på Wikidata
EleverFanny Arthur Robinson, Virginia Gabriel Rediger på Wikidata
GenreOpera, romantikkens musik, klassisk musik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Æreslegionen,
Dannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sigismund Thalberg (født 8. januar 1812 i Pâquis ved Genève, død 28. april 1871 i Napoli) var en østrigsk klavervirtuos.

Thalberg var en naturlig søn af fyrst Dietrichstein og baronesse Wetzlar og fik en meget omhyggelig opdragelse. Hans egentlige klaverlærer var en fagottist ved operaen i Wien, hvor Thalberg allerede i en alder af 14 år vakte opsigt i privatkredse; han fortsatte sine studier under Sechter og Hummel og begyndte 1830 sine koncertrejser i Tyskland.

I 1835 optrådte han i Paris, hvor han endog med held tog kampen op med Liszt, og derefter besøgte han Belgien, Holland, England, Rusland og Skandinavien (i København spillede han i maj 1847 tre gange på det kongelige Teater). I 1855 berejste han Brasilien, 1856 Nordamerika og trak sig derefter tilbage til sin villa ved Napoli og levede der i stilhed til sin død, med undtagelse af årene 186263, da han igen foretog nogle koncertrejser.

Thalberg hører til sin tids første klavervirtuoser, selv om han, både som udøvende og som komponist, ubetinget hylder salonvirtuositeten. Ved sine kompositioner, der væsentligst består af transskriptioner af operamelodier og lignende, og som blandt andet blændende egenskaber også har den at forekomme tilhørerne vanskeligere, end de i virkeligheden er, har tilført klaverteknikken adskillige nye og taknemmelige effekter. Herunder, ''trehånds-effekten'', som består af at tommelfingrene udhamrer melodien mens resten af fingrene spiller hurtige arpeggioer, hvilket giver effekten af at pianisten har en ekstra hånd. Effekten inspirerede Liszt som i bl.a. Norma-fantasien. Hans to operaer, Florinda og Cristina di Suezia, gjorde ingen lykke.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]