Der bliver startet med ottendedelsfinalerne og der bliver kæmpet efter cup modellen. Elimineringskampene fortsætter indtil der er fundet de to brydere, som skal mødes i finalen og så derfor skal kæmpe om guldmedaljen. Alle brydere der, på et eller andet tidspunkt, har mødt en af de to finalister går herefter til opsamlingsrunderne, hvor der igen bliver kæmpet efter elimineringsprincippet. Opsamlingsrunderne er afsluttet når der kun er to brydere tilbage. Disse brydere møder herefter de to tabere af semifinalerne og de to vindere af disse to ”opsamlingssemifinaler” bliver tildelt bronzemedaljer.