Emanuel Filiberto af Savoyen (født 1972)
Emanuele Filiberto af Savoyen | |
---|---|
![]() Emanuele Filiberto di Savoia i 2009 | |
Personlig information | |
Fulde navn | italiensk: Emanuele Filiberto Umberto Reza Ciro René Maria |
Født | 22. juni 1972 (51 år) ![]() Genève, Schweiz ![]() |
Far | Viktor Emanuel af Savoyen ![]() |
Mor | Marina Doria ![]() |
Ægtefælle | Clotilde Courau (g. 2003) |
Børn | Prinsesse Vittoria af Savoyen, Prinsesse Luisa af Savoyen ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Université de Genève ![]() |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, aristokrat, filmproducent, skuespiller, forretningsperson ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Chevalier des Arts et des Lettres, Sankt Mauritius og Sankt Lazarusorden ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Emanuele Filiberto af Savoyens hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Emanuel Filiberto af Savoyen (italiensk: Emanuele Filiberto Umberto Reza Ciro René Maria di Savoia, i kort form: Emanuele Filiberto di Savoia; født 22. juni 1972 i Genève, Schweiz) er en schweizisk–italiensk film- og TV-mand og italiensk prins. Han er grandfætter til kong Philippe af Belgien.
Kongelige forfædre[redigér | rediger kildetekst]
Emanuel Filiberto er søn fhv. kronprins Viktor Emanuel af Savoyen (født 1937). Emanuel Filiberto er den eneste sønnesøn af Umberto 2. af Italien (1904–1983), der var Italiens sidste konge i 1946.
Marie José af Belgien, italiensk dronning i 1946 var hans farmor. Blandt hans oldeforældre var Victor Emanuel 3. af Italien, Elena af Montenegro, Albert 1. af Belgien, Elisabeth i Bayern, belgisk dronning i 1909–1934. Blandt hans tipoldeforældre var Umberto 1. af Italien, grev Filip af Flandern, belgisk tronfølger i 1869–1906 og Karl Theodor, hertug i Bayern (1839–1909).
Familie[redigér | rediger kildetekst]
I 2003 blev Emanuel Filiberto gift med den kendte franske skuespillerinde Clotilde Courau (født 1969).[1]
Parret er forældre til Victoria (født 28. december 2003) og Luisa (født 16. august 2006).
Clotilde Courau er datter af Catherine du Pontavice des Renardières (født 1948) og baron Jean-Claude Courau (født 1942). Hun er datterdatter af greve Pierre du Pontavice des Renardières (født 16. april 1926).
Film og TV[redigér | rediger kildetekst]
Emanuel Filiberto har blandt andet medvirket i filmen Vacanze di Natale a Cortina (2011) som sig selv, komedien Lo sposalizio - Matrimonio siciliano (2012) som Tony, i TV-serien Mission (2013) som vært og i TV-serien 20h10 pétantes som sig selv.
Han har også medvirket i Ballando con le stelle (den italienske udgave af Vild med dans).
Strid om de italienske titler[redigér | rediger kildetekst]
Den 7. juli 2006 gjorde Amedeo di Savoia-Aosta (født 1943), der er fjern slægtning til Emanuel Filiberto, krav på arveretten til den italienske trone. Desuden gjorde Amedeo di Savoia-Aosta krav på efternavnet di Savoia og nogle fyrstelige titler, der traditionelt har tilhørt de italienske konger og kronprinser.
Der har været ført retssager om efternavnet og titlerne.
I retssagerne har Amedeo di Savoia-Aosta's hovedpåstand været, at Viktor Emanuel af Savoyen (far til Emanuel Filiberto) imod den sidste italienske konges (Umberto 2. af Italien) vilje havde indgået et morganatisk ægteskab i 1971. Dermed skulle Viktor Emanuel have mistet arveretten til tronen.
En sidepåstand var, at Emanuel Filiberto er født i et morganatisk ægteskab, og at han derfor – ifølge Amedeo – aldrig haft arveret til tronen.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "BBC News". BBC News. 25. september 2003. Arkiveret fra originalen 8. september 2017. Hentet 2018-10-12.
Weblinks[redigér | rediger kildetekst]
- Emanuel Filiberto af Savoyen på Internet Movie Database (engelsk)
![]() | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |
![]() | Spire Denne skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |