Semjon Tjeljuskin
Semjon Tjeljuskin | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1700 ![]() Beljov, Tula oblast, Rusland ![]() |
Død | 1764, 1764 ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Hydrograf, opdagelsesrejsende, militærperson ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Semjon Ivanovitj Tjeljuskin (russisk: Семён Ива́нович Челю́скин, tr. Semjon Ivánovitj Tjeljúskin; født ca. 1700, død november 1764) var russisk søfarer, der deltog i 2. Kamtjatka-ekspedition.
Tjeljuskin beskrev i 1741 Tajmyrhalvøens vestkyst og i 1772 dens østkyst. Han nåede den 7. eller 8. maj 1742 Eurasiens nordligste punkt, som blev opkaldt efter ham.
Liv og gerning[redigér | rediger kildetekst]
I efteråret 1714 i Moskva blev han indskrevet i School of Mathematical and Navigational Sciences (russisk: Школа математических и навигацких наук), som lå i Sukharev Tårnet. I 1720-erne gjorde han tjeneste på skibene i den baltiske flåde i en stilling som navigatør, elevnavigatør og undernavigatør. Fra 1726 tjente han i den baltiske flåde, i 1733-1743 deltog han i "den store nordlige ekspedition" under ledelse af Vitus Bering. I 1735-1736 var han navigatør på dub-båden "Jakutsk" i ekspeditionen af Vasilij Prontjisjtjev. Han førte dagbog om denne ekspedition, og han gennemførte en beskrivelse af den åbne kyst. I september 1736, da Prontjisjtjev døde på grund af sygdom, tog han kommandoen over skibet og bragte det ud af bugten til udmundingen af Thaddeus Olenjok. I december 1736 rejste han tilbage til Jakutsk sammen med geodæten Tjekin. I 1738-1739, efter reparation af Jakutsk, deltog han i ekspeditionen under ledelse af Kh.P. Laptev. I årene 1741-1742 studerede han vestkysten af Tajmyrhalvøen, mundingen af floderne Khatanga, Pjasina og Jenisej, og opdagede det nordligste sted på det kontinentale Eurasien, som senere blev opkaldt efter ham Kap Tjeljuskin.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/22/%D0%A1%D1%82%D1%80%D0%B0%D0%BD%D0%B8%D1%86%D0%B0_%D0%AF%D0%BA%D1%83%D1%82%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D1%81%D0%BC%D0%B5%D1%80%D1%82%D1%8C_%D0%9F%D1%80%D0%BE%D0%BD%D1%87%D0%B8%D1%89%D0%B5%D0%B2%D0%B0.jpg/220px-%D0%A1%D1%82%D1%80%D0%B0%D0%BD%D0%B8%D1%86%D0%B0_%D0%AF%D0%BA%D1%83%D1%82%D1%81%D0%BA%D0%B0_%D1%81%D0%BC%D0%B5%D1%80%D1%82%D1%8C_%D0%9F%D1%80%D0%BE%D0%BD%D1%87%D0%B8%D1%89%D0%B5%D0%B2%D0%B0.jpg)
Anden linje nedenfor: Semjon Tjeljuskin.
I efteråret 1742 vendte han tilbage til Sankt Petersborg, hvor han blev fremmet til kadet og tjente i forskellige stillinger i den baltiske flåde. I 1746 havde han kommandoen over "Prinsesse Elisabeth".[1] I 1751 blev han forfremmet til løjtnant, efter 3 år til kaptajnløjtnant. Den 18. december 1756 gik han på pension med rang af kaptajn af tredje grad.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- ENE (Eesti Nõükogude Entsüklopeedia), bind 8, Tallinn 1976, s. 98
- Чернышёв A. A. Российский парусный флот. Справочник. — M.: Воениздат, 2002. — Т. 2. — 480 с. — (Корабли и суда Российского флота). — 5000 экз. — ISBN 5-203-01789-1.
- dansk: Chernyshov A. A. Russiske marine. Referencebog. — Moskva: Militær publikation, 2002. — Т. 2. — 480 s. — (Den russiske flådes skibe og fartøjer). — 5000 eks. — ISBN 5-203-01789-1.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Den store sovjetiske encyklopædi: Семён Ива́нович Челю́скин (dansk: Semjon Ivanovitj Tjeljuskin), hentet 25. januar 2018 (russisk)