Diskussion:John Locke

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

John Locke's filosofi.

"Det giver mennesket ret til at handle frit og vælge sin egen gudsdyrkelse. Der er ikke direkte noget i "Et brev om tolerance", som viser, at han gik ind for en egentlig tredeling af magten. Men vi kan henvise til et andet af John Lockes hovedværker ”Two Treatises of Government” (to afhandlinger om statsstyre). Det er fra 1690 og indeholder Lockes tanker om politik og staten. I anden afhandling kommer han frem til, at der findes en samfundstilstand, hvori mennesket er frit, men det er dog underlagt nogle naturlove, der blandt andet indebærer, at det ikke må skade andre for sin egen lykkes skyld (jævnfør liberalismens grundtanke). Locke erkender, at der findes uorden og lovbrydere, og at der er brug for en statslov til at tage sig af dem. Ved at indgå i en samfundspagt, siger Locke, afgiver mennesket en del af sin frihed til en instans, som skal sørge for at sikre lov og orden. Det skal ske ved opklaring af forbrydelser, domme og straffe. Hermed er tredelingen fuldført."

?

2020: En "treaty" er en traktat. Dette oversættes til "en afhandling".

Man kan hævde, at een instans netop ikke er udtryk for magtens tredeling. Det mest centrale i Locke's filosofi som grundlægger af en liberal filosofi er i udlægningen før den overstående passage meget, meget enkelt og klart formuleret. Alligevel mener jeg, at udlægningen ikke rigtigt står distancen. Dette er rimeligvis et spørgsmål om en videreudvikling af "politisk liberalisme", hvilket efter min mening bærer grundlaget i vestlige demokratiers forfatninger. Dette kunne imdlertid ikke lige klares på een gang. Locke angav nogle idealer, der har overlevet, selvom enevælden i Storbritannien har henrettet andre såsom forfatteren til "Utopia". Derfor kunne han ikke gøre mere. Den franske revolution er sket gennem en årrække. Kigger man på Wikipedia, dansk, på, hvad dette endte med, ser man derunder tre ideologier: Socialisme, konservatisme og socialisme. Konstitutioner i demokrati, der på dansk kaldes folkestyre, kan ikke bygge på ideologi. I USA har man også et folkestyre, der sammen med den vestlige verden bygger på høje idealer, som gør, at den del af verden kan forsvare sig gennem en 'musketer-ed'. Det er en floskel, der kommer fra filmen "De tre musketéer". Men NATO forvarer som en samlet bastion den enighed og sikkerhed, der bygger på de samme høje idealer. I USA har kommunisme været ulovligt, fordi man mente, at 'Østblokkens' styreform var feudalistisk. Dette endte ikke Den kolde Krig, men 'Østblokkens' økonomi blev dårligere, da planøkonomi viste sin elendighed, og 'Østblokken' brød sammen i fattigdom og meningsløs Kold krig. Kold krig var dog en militær konflikt. Markedsøkonomi bygger på nogle fundamentale principper, der er blevet til med udviklingen af politisk liberalisme, herunder Adam Smith, hvor netop ejendomsretten og den såkaldt private sektor er bedst til at organisere industri og erhvervsliv på mange måder. --Damsgaard1971 (diskussion) 8. jun 2020, 15:49 (CEST)

De bedste vendinger i hovedartiklen betyder helt klart, at det borgerlige demokrati markerer bruddet med feudal-samfundene, men gennem magtens tredeling ser man frihed. Man ikke har pligt til agere i flok, og demokratiet har den fordel, at man kan fyre regeringer, hvis deres embedsførelse har været for dårlig. De lovgivende forsamlinger har den grundlæggende opgave at lave lovgivning, hvilket er stridens kerne i demokrati. Magtens brug betyder, at man er strafbar, myndig, men at underkaste sig politimæssig anklage må aldrig blive/være et politisk eller religiøst problem, selvom det altid vil være klogest at undgå lovbrud, der i henhold til lovgivning muligvis vil blive straffet. Dette kræver dog en dømmende magt, der arbejder særskilt og hverken burde intrigeres fra den lovgivende forsamling eller den udøvende magt - eller andre.

Som kritk kan man ikke undskylde brud på de borgerlige frihedsrettigheder af en fysisk årsag eller såkaldt "naturlov", der kræver politisk indgriben. Religøse indstillinger kan i sekularisede demokratier ikke begrunde moral og etik, fordi der er religionsfrihed. Locke står som en af de første liberale tænkere. Den første demokratiske revolution er sket i Frankrig, selvom det gamle Grænkenland også lignede noget. Kapitalisme i borgerlige demokratier er forankret i ejendomsretten, og man burde eje sin egen krop også. Liberalisme kan ikke leve i et feudal-samfund. Men selvom nogle herskere har været gode nok, har der været krige om magten.

Der har senere været liberale filosoffer, og selv Jürgen Habermas, der har forsøgt at foregribe undtagelser af frihedsrettigheder, hvilket kan betragtes som (doktrinære) fordomme, hvor filosofi har meget lidt anvendelse i naturvidenskab. Filosofi eller 'naturlove' har ikke betydning for samfundsvidenskab, hvis mennesker er ligestillede, hvilket dermed indebærer begrebet frihed.

I situationer med åbenlyse lovbrud kan undtagelser af frihedrettigheder være fængselsstraffe, selvom man undertiden tænker sig nødvendighed af at lave videnskabeligt begrundede løsninger (eller dødsstraf), der kan være spekulative og samfundsnyttige. Men behandlingsdomme kan give foranledning til psykiatri, hvilket indebærer videnskabelige løsninger, der vanskeligt (jfr. dårlig psykiatri) kan dokumenteres. Årsagen (her: motivet, efter dom) til psykiatriske anbringelser kan taktisk set have betydning for den efterfølgende behandling og helbredelse. En mentalitet, der slet ikke kan leve med hovedartiklens konklusion på, hvad liberalisme er, hvilket som start er citeret. Derfor diskussionen om en vanvittig verden.

--Damsgaard1971 (diskussion) 8. jun 2020, 14:51 (CEST)

Ok, så. Diskussionessiderne er til for at diskutere udformningen af de enkelte artikler, ikke en mere generel diskussion om artiklernes emner. En i øvrigt interessant diskussion om Lockes filosofi hører derfor ikke hjemme på Wikipedia, men må drøftes i andre fora. --Pugilist (diskussion) 8. jun 2020, 14:27 (CEST)

Tak. Men nu er det kopieret ind på min egen harddisk. Jeg kan ikke foreslå, at Locke's "treaties" har forklaret magtens tredelig, som slet ikke kan forklares som beskrevet i hovedartiklen, men giver mig den tanke, at hvis nogle tænker sådan i 2020, lever de i fortiden. Men hvor er nutidens fora så? Man kan ikke dele magten uden demokrati. --Damsgaard1971 (diskussion) 8. jun 2020, 15:08 (CEST)