Diskussion:Maria Theresia af Østrig
Hej Sebastjan
rettet "falsk opremsning" - Det begreb kender jeg ikke , og umiddelbart synes jeg også det ser forkert ud, men du plejer jo at ha' en forklaring ?
-vh. Nico 19. jan 2005 kl. 09:54 (CET)
Hej Nico, - Det var faktisk delvis ment som en provokation, og jeg er da også glad for at der kom er reaktion. Her er min forklaring:
Når man opremser tre eller flere sideordnede led, plejer man at sætte kommaer imellem dem, undtagen mellem det næstsidste og det sidste, hvor man sætter og:
Han havde sønnerne Ole, Hans og Peter.
Hvad jeg kalder "falsk" opremsning er det når man skriver:
Han havde sønnerne Ole, Hans og i 1830 rejste han til Paris.
Her er det sidste led ikke sideordnet med de to første.
Fejlen - hvis det er en fejl - forekommer ikke så sjældent.
Hilsner, Sebastjan 19 jan. 2005 kl. 10:15 (CET)
- Det kan jeg ikke være uenig i , men jeg kan ikke se hvorfor de ikke er sideordnede alle tre - ? Nico 19. jan 2005 kl. 10:27 (CET)
Jeg formoder du mener artiklens oprindelige tekst:
"hun fik 16 børn, heriblandt kejserne Josef 2., Leopold 2. og dronning Marie-Antoinette af Frankrig blev de kendteste"
Her er Marie-Antoinette ikke sideordnet med Josef og Leopold, så vist som hun ikke var kejser. (Havde der stået "kejser J., kejser L. og M.-A." havde det været ok.)
Sebastjan 19 jan. 2005 kl. 10:35 (CET)
- Jeg synes at den halter lidt. Opremsningen er i orden nu, men jeg ville hellere skifte ordet heriblandt til hvoraf og måske et og til samt :
- Hun blev i 1736 gift med Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige) med hvem hun fik 16 børn, hvoraf kejserne Josef 2. og Leopold 2. samt dronning Marie-Antoinette af Frankrig blev de kendteste.
- --Jørgen 19. jan 2005 kl. 10:44 (CET)
- Vi er nede i meget små ting her. Jeg synes godt man kan regne sideordningen ud fra at de blev de kendteste, men dobbelt-og synes jeg lød forkert, så jeg har rettet sefter Jørgens forslag vh. Nico 19. jan 2005 kl. 13:24 (CET)
- Og jeg har rettet heriblandt til hvoraf, som Jørgen foreslog. Sætningen gav ikke mening som den stod.--tsh 19. jan 2005 kl. 13:49 (CET)