Diskussion:Retskilde

Der findes andre retskilder end blot love

Det bliver nemmere at huske, at der findes flere forskellige typer retskilder, hvis man tænker på, at jura også omfatter retsvidenskab; jura omfatter ikke lovvidenskab.

Hvorfor findes betegnelsen lovvidenskab ikke?

Fordi der er stor forskel på gældende ret og gældende love. Gældende ret omfatter meget mere end blot alle gældende love. Foruden love findes bekendtgørelser, cirkulærer og instrukser.

En ganske anden hovedkategori af retskilder udgør domspraksis (også kaldet retspraksis eller præjudikat); som lægfolk betegner præcedens. Som en tredje hovedkategori findes principper (eller retsgrundsætninger, som jurister betegner principperne, der er udledt af retspraksis).

En fjerde kategori er sædvaner, der er ophøjet til at omfatte noget gældende ret og derfor betegnes retssædvaner.

Desuden kan det diskuteres om retstradition, rimelighedsbetragtninger og forholdets natur udgør en femte hovedkategori af retskilder.

Endelig findes aftale som privatretlig retskilde og Folketingets Ombudsmands Beretning (FOB) som en forvaltningsretlig retskilde.

Men kun få jurister opfatter juridiske lærebøger (kaldet juridisk litteratur) som værende omfattet af begrebet retskilder. Kun den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi lader juridisk litteratur være omfattet af begrebet retskilder.

Denne liste over retskilder og retskilders hovedkategorier er ikke et forsøg på at være udtømmende.

Skrevet af MacApps MacApps (diskussion) 27. jan. 2023, 20:31 (CET)

Jura og retsvidenskab

Koblingen mellem begreberne jura og retsvidenskab fremgår fx af Carsten Henrichsen (2001): "Moderne retsvidenskab - Bidrag til den nordiske debat om retsstat, legalstrategier og juridisk metode". Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-0492-5 Bogen er offentliggjort af Københavs Universitets projekt jurabog og kan læses her: https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/henrichsen_moderne_retsvidenskab_2001.pdf

Der findes flere hovedkategorier af retskilder

1) Lov og paragraf er lægmandens betegnelse. Hvorimod juristen anvender begreberne lov og lovbestemmelse.

2) Præcedens (eller dom i en tidligere sag med lign. fakta) siger lægmanden. Mens juristen betegner denne retskilde-kategori som retspraksis (sjældnere som domspraksis); eller præjudikat, især hvis Højesteret har afsagt dommen.

3) Lægmanden vil her foretrække betegnelsen princip (fx culpa). Men juristen vælger betegnelsen (rets)grundsætning, som er udledt af (fast) retspraksis.

4) En hyppigt fulgt handlemåde udgør det, som juristen betegner som en retssædvane.

(5) Forholdets natur udgør en omstridt hovedkategori.

kilde: Jens Evald: At tænke juridisk − juridisk metode for begyndere. 3. udgave. 2005. Nyt Juridisk Forlag. ISBN 87-7676-010-7

MacApps har forsøgt at tilføje en oversigt, som tager udgangspunkt i lægmandens betegnelser. MacApps (diskussion) 31. jan. 2023, 11:44 (CET)MacApps