Spring til indhold

Jonker JS-3 Rapture

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Svævefly
Jonker JS-3 Rapture
AnvendelseSvæveflyvekonkurrence Rediger på Wikidata
Klasse15-meter klasse, 18-meter klasse Rediger på Wikidata
OprindelseslandSydafrika Sydafrika
Udvikling
Jomfruflyvning12. december 2016 Rediger på Wikidata
Produktion
FabrikantJonker Sailplanes Rediger på Wikidata
Antal105 Rediger på Wikidata
Ydelse
Glidetal55 Rediger på Wikidata
Mindste synk0,49 m/s Rediger på Wikidata
Mål og vægt
Vingefang18,00 m, 15,00 m Rediger på Wikidata
Længde6,86 m Rediger på Wikidata
Højde1,22 m Rediger på Wikidata
Planareal9,9 m2 Rediger på Wikidata
Masse (vægt)297 kg (fabrikantens tomvægt),
600 kg (MTOW) Rediger på Wikidata
Sideforhold32,6
Besætning1 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jonker JS-3 Rapture er et højydende[1][2] svævefly, som især anvendes i konkurrencer i 15- og 18-meter klasserne.

Udviklingen af typen er baseret på den succesfulde JS1, som har vundet flere verdensmesterskaber. I forhold til tidligere typer er især overgangen mellem vinge og krop optimeret i forhold til luftmodstand. Typen fås med jet-hjemhentningsmotor samt med en elektrisk udfældelig motor, som muliggør selvstart[3], mens der ikke findes stempelmotor til typen, idet kroppen er for snæver. Typen har mulighed for indfældeligt halehjul og afgang af ventilationsluft på kroppens underside.[1]

18-m versionen karakteriseres som harmonisk på rorene og godmodig.[1]

Typens varianter opnåede EASA-certificering den 10. september 2021.[4].

Noter og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Hall, Bernt (24. december 2017). "Test: Jonker Sailplanes JS3 Rapture 18 m". nordicgliding.com (svensk). NORDIC GLIDING. Hentet 28. november 2021.
  2. ^ Hall, Bernt (11. maj 2021). "Ventus 3 vs JS 3 – mer lika än olika". nordicgliding.com (svensk). NORDIC GLIDING. Hentet 28. november 2021.
  3. ^ Jonker Sailplanes (fabrikanten). "JS3, Jonker Sailplanes" (engelsk). Hentet 28. november 2021.
  4. ^ EASA godkendelsesdokument 22952 (engelsk). Hentet den 28. november 2021.