Kanonbåden Buhl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  Buhl
Søsterskibet Krieger efter ombygning til opmålingsskib.
Søsterskibet Krieger efter ombygning til opmålingsskib.
Klasse
Type Kanonbåd
Klasse Thura-klassen
Søsterskibe Thura, Schrødersee, Willemoes, Krieger, Marstrand.
Historie
Værft Baumgarten & Burmeister, København
Søsat 1861
Taget i brug 1862
Udgået Grundstødt og slået til vrag 1874.
Skæbne Solgt til ophugning 1874.
Tekniske data
Deplacement 145 t.
Længde 34,5 m
Bredde 5,2 m
Dybgang 1,7 m
Fart 9,0 knob.
Besætning 28
Artilleri 2 styk 16,2 cm (30 pund) glatløbede forladere
4 styk 4 pund haubitser
1868: 2 styk 15,4 cm (24 pund) riflede forladere.

Kanonbåden Buhl var et dansk krigsskib, der blev søsat i 1861 og hejste kommando i 1862. Buhl blev bygget hos Baumgarten & Burmeister. Sammen med fem tilsvarende kanonbåde omtales skibene som Thura-klassen. Det var opkaldt efter søofficeren Peter Buhl, der døde i 1812 ombord på fregatten Najaden i kamp mod det britiske linjeskib HMS Dictator.

Konstruktion[redigér | rediger kildetekst]

Thura-klassen var ret simple konstruktioner - udfordringen i dem var, at Orlogsværftet for første gang skulle bygge skibe af jern. Tre af skibene blev bygget hos Baumgarten og Burmeister, herunder Buhl, der havde værftets byggenummer 12. Værftet leverede også skibets dampmaskine, der ydede 170 HK. Foruden dampmaskineriet var skibets to master forsynet med rigning, så der kunne suppleres med sejl. Skibets to kanoner var anbragt i hver sin udbygning ("svalerede") foran skorstenen, og der var tale om 30-punds glatløbet skyts med kanonvægt på 50 centner og kaliber 16,2 cm L/18.[1] I 1868 blev kanonerne udskiftet med riflede 24-punds (15,4 cm), stadig med kanonvægt 50 centner. De nye kanoner var langt mere træfsikre.[2]

Tjeneste[redigér | rediger kildetekst]

Buhl var udrustet under den 2. slesvigske krig, hvor det blandt andet var udstationeret ved Fehmern. Hensigten var at forhindre en preussisk besættelse af øen, men preusserne nåede alligevel over til øen i ly af mørket, natten mellem den 14. og 15. marts 1864.[3] I 1874 deltog Buhl i en øvelse som troppetransportskib og grundstødte i Hornbækbugten. Besætningen blev bjerget, men skibet blev slået til vrag og derefter solgt til ophugning.[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Thiede, side 127.
  2. ^ Thiede, side 170-172.
  3. ^ Eidem og Lütken, side 794-795.
  4. ^ Degenkolv, side 75.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Degenkolv, H.: Oplysninger vedrørende den danske flaades skibe i sidste aarhundrede. Lehmann Stage, København, 1906.
  • O. Eidem og O. Lütken: Vor sømagts historie. København cirka 1901. Det Nordiske Forlag..
  • Sven E. Thiede, Dansk Søartilleri 1860-2004, Tøjhusmuseet 2004, ISBN 87-89022-37-8