Spring til indhold

Louis Köhler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Louis Köhler
Personlig information
Født5. september 1820 Rediger på Wikidata
Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død16. februar 1886 (65 år) Rediger på Wikidata
Königsberg, Preussen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseMusikolog, dirigent, musikpædagog, forfatter, komponist, pianist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Louis Heinrich Köhler (født 5. september 1820 i Braunschweig, død 16. februar 1886 i Königsberg) var en tysk musiker.

Köhler var i Wien elev af Sechter og Seyfried samt i klaverspil af Bocklet og slog sig 1847 ned i Königsberg, hvor han grundede en egen skole for klaverspil og musikteori. Köhlers kompositionsvirksomhed (der omfattede operaer, korværker med mera) er uden betydning; derimod vandt han sig et anset navn som klaverlærer og klaverpædagogisk skribent. I denne sin egenskab har Köhler, der er blevet kaldt "Czernys elev", ligesom denne udgivet en række arbejder til brug ved studiet af klaverspil, således Systematische Lehrmethode für Klavierspiel und Musik (1856—58, 3. oplag 1882), Führer durch den Klavierunterricht (1858), Der Klavierfingersatz (1862), Der Klavierunterricht, Studien und Erfahrungen (1860), Brahms und seine Stellung in der neueren Klavierliteratur (1880) og mange andre, deriblandt adskillige etuder.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]