Nicolai Wergeland
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Nicolai Wergeland | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 9. november 1780  Nicolai Wergeland malet af den danske maler Christian Olsen. |
| Død | 25. marts 1848 (67 år) Eidsvoll, Norge |
| Ægtefælle | Alette Dorothea Wergeland (fra 1807) |
| Børn | Harald Titus Alexis Wergeland, Augusta Antoinette Wergeland Vedøe, Camilla Collett, Oscar Wergeland, Henrik Wergeland |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Bergen Katedralskole |
| Beskæftigelse | Teolog, forfatter, præst, politiker |
| Arbejdssted | Oslo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Nordstjerneordenen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Nicolai Wergeland døbt Niels Vergeland Lassesen ( 9. november 1780 – 1848) var en norsk teolog, skribent og politiker.
Han var den ene af i alt 14 præster som deltog i Rigsforsamlingen på Eidsvoll i 1814 og gjorde en betydelig indsats i konstitutionskomiteen. Han mødte godt forberedt og havde med sig et grundlovsforslag med 100 paragraffer, det bedste ved siden af Adler-Falsens. Nicolai Wergeland er ophavsmand til udtryk som Lagting, Odelsting og Storting. Han er mest kendt i eftertid som far til Henrik Wergeland og Camilla Collett samt Generalmajor Oscar Wergeland, men var selv en lysende begavelse. Han var en engageret deltager i samfundslivet, og kunne være både stridlysten, udfordrende og nærtagende. Han deltog i de fleste litterære og kulturpolitiske fejder mellem 1814 og 1840.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Wergeland, Nicolaj i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904), forfattet af D. Thrap
- Wergeland, Nicolai i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928), forfattet af K. Fischer
