Tennis under sommer-OL 2020 - herresingle
| Herresingle under det 32. sommer-OL 2020 | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Sted | Ariake Tennis Park | ||||||||||||
| Dato | 24. juli - 1. august 2021 | ||||||||||||
| Atleter | 64 fra 31 nationer | ||||||||||||
| Medaljevindere | |||||||||||||
| |||||||||||||
Det olympiske tennismesterskab i herresingle i under sommer-OL 2020 i Tokyo blev afviklet på Ariake Tennis Park i perioden 24. juli - 1. august 2021 med deltagelse af 64 spillere fra 31 forskellige lande. Det var det 16. olympiske tennismesterskab i herresingle.
Guldmedaljen blev vundet af Alexander Zverev fra Tyskland, som i finalen besejrede Karen Khatjanov, der repræsenterede ROC, med 6-3, 6-1. Begge spillere vandt dermed deres første olympiske medalje, og de blev de første mandlige olympiske medaljevindere i tennis for deres respektive lande siden Tommy Haas og Jevgenij Kafelnikov ved de olympiske lege i Sydney i 2000. Det var første gang, at OL-guldet i herresingle blev vundet af en tysker.
Bronzemedaljen gik til Pablo Carreño Busta fra Spanien, som i bronzekampen mellem de to tabende semifinalister vandt over Serbiens Novak Djokovic med 6-4, 6-7(6), 6-3, og som dermed blev Spaniens første OL-medaljevinder i single, siden Rafael Nadal vandt guld ved OL i Beijing i 2008. Dermed stoppede verdensetteren Djokovic' potentielle forsøg på at opnå en Golden slam efter at han tidligere på året havde vundet Australian Open, Roland-Garros og Wimbledon-mesterskabet, ligesom han havde vundet 22 kampe i træk siden Belgrade Open 2021. Han tabte i semifinalen til den senere vinder af mesterskabet, Alexander Zverev.
Andy Murray var dobbelt forsvarende mester efter at have vundet de to foregående OL-turneringer i herresingle, men han meldte afbud til mesterskabet pga. en forstrækning i lårmusklen.
Program[redigér | rediger kildetekst]
Turneringen blev afviklet over ni dage fra 24. juli til 1. august. Klokkeslættene angiver starten på tenniskampene for de pågældende dage, ikke nødvendigvis starten på herresinglekampe.
| Juli | August | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 1 |
| 11:00 | 11:00 | 11:00 | 11:00 | 11:00 | 15:00 | 15:00 | 15:00 | 15:00 |
| Første runde | Anden runde | Tredje runde | Kvartfinaler | Semifinaler | Bronzekamp | Finale | ||
Format[redigér | rediger kildetekst]
De 64 deltagere spillede en cupturnering, hvor alle kampe blev spillet bedst af tre sæt med tiebreak i alle sæt ved stillingen 6-6. Med hensyn til finalen var dette ændring i forhold til de foregående olympiske tennisturneringer, hvor finalerne var blevet spillet bedst af fem sæt.
Deltagere[redigér | rediger kildetekst]
Turneringen havde deltagelse af 64 spillere. Hver national olympisk komité kunne nominere op til fire spillere, og spillerne skulle have deltaget i mindst tre Davis Cup-kampe i perioden 2017-2020 (med visse undtagelser).
De 56 højst rangerede blandt de nominerede spillere på ATP's verdensrangliste pr. 7. juni 2021 kvalificerede sig direkte til mesterskabet.
Én plads var forbeholdt en tidligere olympisk mester eller grand slam-vinder, som ikke havde kvalificeret sig på grundlag af sin ranglisteplacering. Denne plads blev Andy Murray (olympisk mester i 2012 og 2016 samt tre grand slam-titler) i første omgang tildelt, men pga. afbud fra flere af de direkte kvalificerede spillere, endte han med alligevel at være kvalificeret pga. sin ranglisteplacering. Pladsen blev ikke givet videre til en anden spiller, og derfor blev antallet af spillere, der kvalificerede sig til mesterskabet efter deres ranglisteplacering udvidet fra 56 til 57.
Én plads var forbeholdt værtsnationen Japan, men eftersom fire japanere allerede havde kvalificeret sig på grundlag af deres ranglisteplacering, blev pladsen ikke brugt, og antallet af pladser til spillere, der kvalificerede sig på deres ranglisteplacering, blev udvidet fra 57 til 58.
De sidste seks pladser ved mesterskabet blev besat gennem kontinental kvalifikation, der skulle sikre, at alle seks kontinenter var repræsenteret ved mesterskabet.
- Fire af disse pladser blev der spillet om ved kontinentale kvalifikationsturneringer:
- Panamerika: De to finalister ved de Panamarikanske Lege 2019: João Menezes fra Brasilien og Marcelo Tomás Barrios Vera fra Chile.
- Asien: Vinderen af de Asiatiske Lege 2018: Denis Istomin fra Usbekistan.
- Afrika: Vinderen af de Afrikanske Lege 2019: Mohamed Safwat fra Egypten.
- De sidste to kontinenter valgte deres deltager som den højst rangerede spiller på ATP's verdensrangliste fra et land, der endnu ikke havde en spiller med ved mesterskabet:
- Europa: Tomáš Macháč fra Tjekkiet.
- Oceanien: Ajeet Rai fra New Zealand. Denne nominering blev imidlertid afvist, eftersom spilleren ikke var rangeret blandt verdens 300 bedste spillere. I stedet blev gruppen af spillere, der kvalificerede sig til mesterskabet efter deres ranglisteplacering, udvidet fra 58 til 59.
Resultater[redigér | rediger kildetekst]
| Bronzekamp | |||||||
| 1 |  Novak Djokovic
|
4 | 7 | 3 | |||
| 6 |  Pablo Carreño Busta
|
6 | 6 | 6 | |||
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ITF - Tokyo 2020 Arkiveret 14. januar 2022 hos Wayback Machine (engelsk)
- Tokyo 2020 - Tennis - Draws - Men's Singles Arkiveret 14. januar 2022 hos Wayback Machine (engelsk)