Spring til indhold

Viggo Jensen (fodboldspiller)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Viggo Jensen. (Se også artikler, som begynder med Viggo Jensen)

Hans Viggo Jensen (født 29. marts 1921 i Skagen, død 30. november 2005 i Esbjerg) var en dansk fodboldspiller.

Viggo Jensen spillede under sine ungdomsår i Esbjerg fB og fik debut som seniorspiller på 1. hold som 18-årig i 1939. Han spillede i alt 251 kampe og scorede 22 mål frem til 1948.

Viggo Jensen debuterede på det danske landshold 1945Råsunda Stadion i Stockholm mod Sverige, en kamp som Danmark tabte 1-2. Viggo Jensen spillede for Danmark ved OL i London 1948 og var med til at vinde bronzemedaljer. Efter OL rejste han til England for at spille som amatør i 2. divisionsklubben Hull City. Her blev han dog senere professionel i klubben og spillede her 308 kampe og scorede 51 mål fra oktober 1948 til november 1956. Da Dansk Boldspil-Union ved denne tid ikke tillod professionelle i landsholdet sluttede landsholdskarrieren også 1948 i en landskamp på Råsunda Stadion som Danmark tabte 0-1 til Sverige. Viggo Jensen spillede 15 A-landskampe og scorede 1 mål, mod Norge 1945.

Efter hjemkomsten i 1956 blev han træner for Esbjerg fB og senere for Varde Idrætsforening.

Viggo Jensen døde 30. november 2005 på plejehjem i Esbjerg.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]