Team Århus Floorball
| Team Århus Floorball | |
| Fulde navn | Team Århus Floorball |
|---|---|
| Kælenavn(e) | Århus Elite Floorball |
| Grundlagt | 1995 |
| Liga (herrer) | Unihoc Floorball Ligaen |
| Liga (damer) | Unihoc Floorball Ligaen |
| Hjemmeside | http://www.taaf.dk/ |
Team Århus Floorball er en dansk floorballklub stiftet i september 1995 under det daværende navn Fritidsgården Floorball Club. Klubben gik under dette navn indtil sommeren 1997, hvor den skiftede navn til Team Århus Floorball. Klubben er i dag den 13. største klub i Danmark med ca 110 medlemmer.
Klubben har spillet i elitedivisionen siden starten i 1995. Første sæson bød kun på nederlag, bl.a. et nederlag til Brønderslev Hot Shots på 35-0. Første sæson endte med en femte- og sidsteplads.
Siden er det gået bedre for klubben og herrene har deltaget i kvartfinalerne om det danske mesterskab 4 gange (t.o.m. 2007) og det er blevet til en bronzemedalje.
På damesiden har det svinget lidt mere, men også her er der fremgang at spore. Klubben har ligget og rykket op og ned mellem ligaen og 1. division.
I 2008 arrangerede klubben DM-finalerne i samarbejde med Skanderborg Real Killerbees.