Forside
|
 Ugens artikel
 Slægten Reventlow er en gammel tysk og dansk adelsslægt. Slægten har været kendt i Ditmarsken fra 1223, hvor dens medlemmer var fogeder. Den var desuden kendt i Mecklenburg fra 1236 og i Danmark fra 1333. Slægten havde fra gammel tid besiddelser i Ditmarskens fede marskegne langs blandt andet Elben og Stör. Herfra kom den til frugtbare egne i Østholsten og til Mecklenburg. Den holstenske linje uddøde i 1783, mens der til gengæld opstod en dansk linje efter den mecklenburgske storkansler Conrad Reventlow, hvis far boede i Flensburg. Conrad blev dansk greve i 1673 og bosatte sig på Sandbjerg ved Sønderborg. Blandt Conrads efterkommere var Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var godsejer og statsminister 1797-1813. Han sad dermed på denne post under Englandskrigene, der førte til statsbankerotten 1813, og han var i sin embedsperiode i stigende grad i opposition til kong Frederik 6., hvis udenrigs- og økonomiske politik, han ikke kunne stå inde for. Sammen med sin bror huskes han også for sin betydelige indflydelse på stavnsbåndets ophævelse og landboreformerne. I nyere tid havde Eduard Reventlow en vigtig rolle under 2. verdenskrig, idet han var dansk gesandt i London og her brød med den danske regering, da Danmark underskrev Antikominternpagten i 1941. Læs mere Dagens skandinaviske artikel
 Draumkvedet er Norges mest kjente folkevise (eller middelalderballade). Den er et visjonsdikt i balladestil, og gjengir en rekke syner/visjoner fra dødsriket som en mann ved navn Olav har opplevd i en transeliknende søvn fra julaften til trettende dag jul, dvs. fra 24. desember til 6. januar. I løpet av disse 13 døgnene har sjelen hans midlertidig forlatt legemet og vandret i drømme fra den verden vi fødes i, «fø'esheimen», og inn i det hinsidige, «annheimen» eller «auromheimen». På «trettandagen» meddelte han drømmesynene sine til en lyttende kirkealmue som på den måten fikk kunnskap om det som venter bak dødens grense. Draumkvedet er den eneste folkeviseballaden som er et gjennomført visjonsdikt. Middelalderen er rik på visjonsdiktning, som Dantes Guddommelige komedie, diktet i Italia på 1300-tallet. Til forskjell fra Dante, er dikteren av Draumkvedet ukjent, som vanlig er i folkediktning. Alderen på Draumkvedet er også ukjent. Leg og lærd har spekulert på hvem dikteren kan ha vært og hvor gammelt kvedet er, og på om dikter og visjonær er en og samme person. At Draumkvedet engasjerer, viser den enorme interesse det har vært omgitt av fra det ble «oppdaget» i Øvre Telemark litt før midten av 1800-tallet og fram til denne dag. Les mer…  Fremhævede artikler
 Kategorier
|
 Aktuelle begivenheder
 I dag
Den 28. maj: 
 Vidste du at...
Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde
|
|||||||||||||||||||||||||
 Søsterprojekter
Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
 Wikipedia på andre sprog
 Donationer
Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
||||||||||||||||||||||||||
