Wikipedia:Landsbybrønden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bybrønden - den gamle by.jpg
Landsbybrønden i Den Gamle By
Wikipediajournalen
Læs seneste udgave
Abonnér
Skriv nyhederne!

Velkommen nye og gamle brugere til Landsbybrønden, Dansk Wikipedias generelle forum. Her foregår de overordnede og tværgående diskussioner, nye ideer og tiltag præsenteres og diskuteres og meget andet. Alt i håbet om at skaffe konsensus og et endnu bedre Wikipedia, til glæde for alle.

NOTE - spørgsmål og svar bliver ikke på denne side for evigt. Efter et stykke tid bliver de flyttet til de kronologiske arkiver og eventuelt også de tematiske arkiver.

Er du nybegynder med spørgsmål eller brug for hjælp, bør du skrive i Nybegynderforummet, hvor mange gerne vil hjælpe. Se også gerne siderne med ofte stillede spørgsmål og øvrige spørgsmål.

(purge)

Sådan skriver man et indlæg på Landsbybrønden[redigér | redigér wikikode]

Nye diskussioner oprettes som undersider, der linkes til fra Landsbybrønden, sådan at de også fremstår her. Derimod skal man ikke skrive sit indlæg på selve Landsbybrønden.

  • Skriv emnet (uden specialtegn) efter den sidste skråstreg i boksen, tryk på knappen, og følg de anvisninger du får:

  • Tryk her og indsæt {{Brønd|Overskrift=Overskrift for emne}} under alle andre indlæg.
  • Gem siden

Benyt ikke det rediger-link, der er nederst på Landsbybrønden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste, men uvedkommende diskussion.

Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som Wikipedia:Landsbybrønden/Overskrift for emne, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Brønd|Overskrift=Overskrift for emne}} her på Landsbybrønden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk. Sørg også for at indlede undersiden med en overskrift med samme navn som undersiden og at kategorisere den med [[Kategori:Landsbybrønden|Overskrift for emne]].

Hvis ovenstående giver dig problemer, så gør du det bare så godt du kan, så kommer der sikkert en mere rutineret bruger og retter det til for dig.

Se også den detaljerede vejledning.

Genvej:
WP:L


Indholdsfortegnelse

Arkiverede debatter[redigér | redigér wikikode]

Tematiske arkiver[redigér | redigér wikikode]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret mere end en gang. Arkiveres en debat her, SKAL den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[redigér | redigér wikikode]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.

  • arkiv1 - usorteret - 25. august 2003 - 13. juni 2004
  • arkiv2 - usorteret - 21. juni - 30. september 2004
  • arkiv3 - usorteret - 30. september - 6. november 2004
  • arkiv4 - usorteret
  • arkiv5 - usorteret - 12. september 2004 - 6. april 2005
  • arkiv6 - usorteret - 7. april 2005 - 28. april 2005
  • arkiv7 - usorteret - 8. april 2005 - 18. juni 2005
  • arkiv8 - usorteret - 19. juni 2005 - 5. august 2005
  • arkiv9 - usorteret - 5. august 2005 - 1. oktober 2005
  • arkiv10 - usorteret - 2. oktober 2005 - 7. december 2005
  • arkiv11 - usorteret - 8. december 2005 - 30. januar 2006
  • arkiv12 - usorteret - 1. februar 2006 - 28. marts 2006
  • arkiv13 - usorteret - 29. marts 2006 - 30. april 2006
  • arkiv14 - usorteret - 1. maj 2006 - 31. maj 2006
  • arkiv15 - usorteret - 1. - juni - 30. juni 2006
  • arkiv16 - usorteret - juli - august 2006
  • arkiv17 - usorteret - august - september 2006
  • arkiv18 - usorteret - oktober - november 2006
  • arkiv19 - usorteret - oktober - november - december 2006
  • arkiv20 - usorteret - december 2006 - januar - februar - marts 2007
  • arkiv21 - usorteret - februar - april 2007
  • arkiv22 - usorteret - februar 2007 - august 2007
  • arkiv23 - usorteret - maj - september 2007
  • arkiv24 - usorteret - september - december 2007
  • arkiv25 - usorteret - januar - marts 2008
  • arkiv26 - usorteret - marts - juni 2008
  • arkiv27 - usorteret - juni - august 2008
  • arkiv28 - usorteret - september - oktober 2008
  • arkiv29 - usorteret - november - december 2008
  • arkiv30 - usorteret - december 2008 - marts 2009
  • arkiv31 - usorteret - april 2009 -
  • arkiv32 - usorteret - februar - juni 2009
  • arkiv33 - usorteret - juli - oktober 2009
  • arkiv34 - usorteret - september - december 2009
  • arkiv35 - usorteret - december 2009 - januar 2010
  • arkiv36 - usorteret - januar - april 2010
  • arkiv37 - usorteret - maj - juli 2010
  • arkiv38 - usorteret - august - december 2010
  • arkiv39 - usorteret - december 2010 - marts 2011
  • arkiv40 - usorteret - marts - juli 2011
  • arkiv41 - usorteret - juli - september 2011
  • arkiv42 - usorteret - september - december 2011
  • arkiv43 - usorteret - januar - juni 2012
  • arkiv44 - usorteret - juli - november 2012
  • arkiv45 - usorteret - december 2012 - februar 2013
  • arkiv46 - usorteret - marts - maj 2013
  • arkiv47 - usorteret - juni - september 2013
  • arkiv48 - usorteret - oktober - december 2013
  • arkiv49 - usorteret - januar - april 2014
  • arkiv50 - usorteret - maj - august 2014
  • arkiv51 - usorteret - september - december 2014
  • arkiv52 - usorteret - januar 2015 -


De fleste artikler er inden for 3-4. led fra Danmark[redigér | redigér wikikode]

Jeg har kigget, hvor godt vores artikler er forbundet. Så jeg har taget udgangspunkt i artikel Danmark og set på hvor mange artikler, der linkes til i de forskellige led:

  • 1. led - 741
  • 2. led - 29348
  • 3. led - 90547
  • 4. led - 39494
  • 5. led - 6639
  • 6. led - 943
  • 7. led - 186
  • 8. led - 46
  • 9. led - 18
  • 10. led - 7
  • 11. led - 4
  • 12. led - 3

De artikler, som ikke har forbindelse fra artikel Danmark, kan deles i:

  • Forældreløse artikler - 14576 stk. - rapport
  • Artikler uden eller kun en bedsteforældre - 2718 stk. - rapport
  • Artikler uden oldeforældre - 163 stk.
  • Flere led - 11. stk.

I antallet er artikler med en bedsteforældre, som er forbundet, ikke tal med - det er de fleste af dem. Og det er kun de større i antal tegn, som er med i de rapporter, som linkes til.

Flertydig artikler er fjernet fra opgørelsen og tæller ikke på nogen måde.

Der er størrelsen af rapporterne er begrænset. Så jeg har overvejet på længere sigt, at vi også burde indsætte skabeloner, når der ikke er links til en artikel a.la en:Template:Orphan. Det kunne få alle forældreløse artikler frem i lyset, gøre det er lettere at rydde op ved enten at give linkes eller afgør om artiklen stadig er relevant. For artikler uden artikler uden bedsteforældre er det en gruppe af artikler, som kun i bedst fald kun referer til hinanden. Rapportten med artikler uden bedsteforældre er blevet opdateret i dag, da jeg fandt et par cases, som ikke blev håndteret. --Steen Th (diskussion) 15. jan 2015, 17:09 (CET)

For en del forældreløse artikler er der det problem, at de artikler der naturligt bør linke til dem simpelthen ikke eksisterer. F.eks. en artikel om en roman, hvor der ikke er nogen artikel om forfatteren. Den vil selvfølgelig ofte kunne oprettes, men det vil nemt bare ende som en stub, i eksemplet dog nok suppleret med en liste over udgivelser. Til gengæld har en del af de forældreløse artikler interwiki-henvisninger og er således ikke helt uden familie (man kunne måske sige, at de har fætre og kusiner?). --Dannebrog Spy (diskussion) 15. jan 2015, 22:38 (CET)
For cirka fem år siden var der i en måneds tid konsensus om ikke at have en {{Forældreløs}}: Wikipedia:Anmodning om botassistance/Arkiv. Kaares spørgsmål fra den gang giver stadig mening: "Kan man ikke bare kigge på listen over Speciel:Forældreløse sider?". --Palnatoke (diskussion) 15. jan 2015, 23:31 (CET)
En anden ting: Mon ikke billedet var blevet cirka det samme, hvis du havde valgt en anden artikel at tage udgangspunkt i? --Palnatoke (diskussion) 15. jan 2015, 23:31 (CET)
Speciel:Forældreløse_sider er ubrugelig. Den viser d.d. kun 2.597 stk. ud af 14.576 stk. - den automatiske liste fanger kun 17.8 %! Bare der er et link fra en side uanset namespace, forsvinder den fra den automatiske dannet liste.. Det interessante er kun linkes imellem artikler (som her mangler) og ikke fra diskussioner, ønske- og arbejdslister mv. Men tak for linket til den gammel diskussion - den var jeg ikke opmærksom på.
Jeg kan se der er forskel imellem med interwiki (9.656 stk.) og uden (4.921 stk.) - de flest forældreløse er med interwiki-links - jeg har lagt lister op, sammen med artikler uden bedsteforældre, så i selv kan kigge med.
Man kan godt et andet startpunkt. Landeartikler er gode startpunkter og artiklen om Danmark linker til mange store artikler, og man får hurtig fat i mange. Andre artikler vil vel for de fleste forskyde det tyngdepunktet vel 1-2 led.
Min inspiration til at danne rapporten er dette post på facebook, som omtaler wikigraph.erikaarnold.com. Desværre er værktøjet ikke for den danske Wikipedia. --Steen Th (diskussion) 16. jan 2015, 09:54 (CET)
Vil bare henvise til denne mere aktuelle Wikipedia:Forældreløse artikler sorteret efter størrelse. Var det ikke en ide at vi tog et kig der og hjalp de "forældreløse" med link til dem. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 16. jan 2015, 17:19 (CET)
Det er da ganske interessant, og umiddelbart synes jeg, at det virker positivt, at så stor en andel af vores artikler er linket så godt sammen. Kan man få lister over dem som er i 10. led eller derover? Så kunne man måske førsøge at nedbringe disse antal. Mvh. Toxophilus (diskussion) 18. jan 2015, 21:22 (CET)
Her er listen med artikler:
Lidt at arbejde med.
Noget som skal ændres er antal, som jeg har publisere i den normale rapport med forældre løse skal sættes fra 1000 og et mål er alle de artikler skal være synlig. For det vil være en evig opgave at holde den mængde nede. --Steen Th (diskussion) 18. jan 2015, 22:43 (CET)
Forstår ikke at 87. sydlige breddekreds, 88. sydlige breddekreds og 89. sydlige breddekreds er på listen de linker til Antarktis der er fuld link er der her tale om en fejl? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. jan 2015, 04:30 (CET)
Åh - det er jo nok fra Danmark og ud til artiklerne og ikke omvendt som jeg lige troede. Det kunne også være interessant at kigge den anden vej. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. jan 2015, 04:36 (CET)

Den omvendte rapport[redigér | redigér wikikode]

Efter en tænkepause fandt jeg en løsning af den opgave, som Villy stillede - antal led til artikel Danmark:

Disse sider lander i en blindgyde (røds links, flertydig) - udover blinderapporten Wikipedia:Blindgydesider - rapporten er fuldstædig:

Så det var den omvendte rapport. Og nogle artikler som kan udbygges og wikificeres. --Steen Th (diskussion) 19. jan 2015, 23:06 (CET)

Dansk wikipedias diameter[redigér | redigér wikikode]

Med ovenstående metoder (rapporter) kan dansk wikipedias diameter reduceres. (Læs om et netværks diameter her)

Jeg forestiller mig at man (Steen Th ) med jævne mellemrum laver to rapporter om forbindelse mellem en artikel og resten af dansk wikipedia. Udgangsartiklen bør være en tilfældig artikel, og det skal være forskellige artikler fra gang til gang. Evt. kan der laves flere kørsler pr. gang med forskellige tilfældige artikler, og resultatet med flest led offentliggøres. Ved rapportens offentliggørelse lægges der vægt på de længste veje fra udgangsartiklen (som ovenfor), idet vejene artikel for artikel skrives ud, fra udgangspunkt til enden. På den måde har vi mulighed for at formindske vejlængden ved at gennemgå artiklerne en for en med hensyn til ind- og udgående link.

På den måde kan vi også forbedre sammenhængen af artiklerne på dansk wikipedia, jeg skriver "også" fordi dette bare er en metode, andre metoder er at forhindre blindgyder og forældreløse artikler. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 21. jan 2015, 16:28 (CET)

For at illustrere det er her et eksempel fra artikler der viser frem til Danmark over 6. led (uden at kende de mellemliggende artikler) : Krydstabulering -> artikel 1 -> artikel 2 -> artikel 3 -> artikel 4 -> Danmark. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 21. jan 2015, 21:02 (CET)
Det lyder som en god ide, at bruge en tilfældig artikel som udgangspunkt, da antallet af led nok vil være meget afhængig af artiklen, og Danmark er nok en ret central artikel. Jeg har dog intet begreb om, hvor besværligt det er at generere disse lister, men det må Steenth vel kunne løfte sløret for. Toxophilus (diskussion) 22. jan 2015, 10:32 (CET)
Findes der et værktøj der viser artiklerne mellem to forbundne artikler f.eks. mellem Krydstabulering og Danmark? Peter Brodersens værktøj gør ikke. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 22. jan 2015, 13:51 (CET)
Jeg har valgt Danmark, som udgangspunkt, da den ligger højt på listen over artikler med flest indgående artikellink. Jeg vil nok til senere kørsel frasorter artikler, som bruges i meget brugte skabeloner. Valg af en anden artikle, vil for de flest bare forskyde antal i hvert led.. da jeg ikke har automatiseret processen af rapport, tage det ca. time pr. udgangspunkt.
Alle artikler, som ikke er en del af en blindgyde eller eller en gruppe som ingen forbindelse ind i gruppen, er i den samme store mængde.
Antal led den ene eller den anden vej har ikke nogen praktisk betydning. Kunne være sjov at finde. Men at finde den længste sti i artiklerne er en stor opgave. Jeg har ikke udviklet noget til at understøtte det. Hvis man ikke har optimeringer, så ender man skal igennem alle links imellem artikler for alle artikler - det tager meget langt tid. At finde sti imellem 2 artikler, kan også være en stor udfordring - den påtager jeg mig ikke. Jeg kendte ikke Peters værktøj. Men den kan hellere ikke tage ret mange led..
Rapport dette indlæg var kun ment som information og ikke noget som skulle arbejdes meget med. Der andre ting som står på min todo-liste... --Steen Th (diskussion) 24. jan 2015, 23:51 (CET)
At måle wikipedias diameter er en langsommelig proces: Fra hver eneste artikel skal der findes den længste af de korteste veje til alle andre artikler (og diameteren er den længste af disse veje), det bliver meget tidskrævende. Men man kunne måske lave en approksimation på følgende måde fra nogle (ca. 10) tilfældige artikler måler man den længste af de korteste veje til for eksempel 1000 eller 5000 (måske er 100 nok) artikler. Dette kunne man med jævne mellemrum gøre og efterfølgende liste de længste veje op på en projekt-side, på samme måde som http://wikipedia.ter.dk/sixdegrees gør det. Ved derefter at gennemgår artikler for ind- og udgående links og tilføje de manglende links, kan wikipedias diameter gøres mindre og der skabes samtidigt en større sammenhæng mellem wikipedias artikler. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 27. jan 2015, 13:43 (CET)

Resultat ved det nye databasedump[redigér | redigér wikikode]

Der er kommet en ny databaserapport - det giver for antal led til artikel Danmark:

Antal af blindgydeartikler er 112. Blindgyder i 2. niveau er helt væk...

Antal led fra artikel Danmark:

  • Forældreløse artikler - 14618 stk. - rapport
  • Artikler uden bedsteforældre - 2606 stk. - rapport
  • Artikler uden oldeforældre - 151 stk.
  • Flere led - 14. stk.

Der sker positiv lidt på de fleste, men antal med forældreløse stadig går op ad.. --Steen Th (diskussion) 20. feb 2015, 15:56 (CET)

Tak, for rapporterne. Vi må opfordre alle til at tage et nap med, for at skabe link til forældreløse artikler, nok det største problem pt. hvad sammenhæng på den danske wikipedia angår. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 2. mar 2015, 12:42 (CET)
Jeg har de seneste dage forsøgt at linke til et par forældreløse artikler hver dag, men hvis det tager noget tid, hvis ikke det bare skal være under "se også". Ikke desto mindre, er det en rigtig god ide at f styr på dem. Der er adskillige artikler sportsarrangementer, som man burde kunne binde sammen med nogle relevante info/navigation-bokse. Toxophilus (diskussion) 2. mar 2015, 13:12 (CET)
Ja, det er ikke altid let, "se også" er den nemme løsning, men kan da være relevant hvis emnerne er beslægtede. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 2. mar 2015, 13:26 (CET)
Jeg har lagt en totalliste op på Bruger:Steenth/Forældreløse artikler fra sidste databasedump - det er url'er for ikke at påvirke Speciel:Forældreløse sider. Og der er alle kategorier med, som ikke er skjulte. Og det kunne være ide at finde flere administrative kategorier, som skal være skjulte. --Steen Th (diskussion) 3. mar 2015, 09:46 (CET)


Forenkling af tildeling af patruljantstatus[redigér | redigér wikikode]

I september startede jeg en diskussionen: Nominering af flere patruljanter eller skal vi ændre systemet. Der var tilslutning til at gøre det lettere at tildele patruljant-flag. Jeg kigget på enwiki tildeling af Rollback. De har krav om 200 redigeringer i artikel-navnerummet, så kan enhver administrator vurdere en ansøgning og tildele rettigheden. Så mine forslag er:

Patruljant-flag tildeles af en administrator efter følgende retningslinje efter ansøgning på WP:Patruljanter når:

  • Brugeren har haft 500 redigeringer i artikel-navnerummet eller har relevant erfaringen fra andre søsterprojekter
  • Kan vurderes at være en stabil bruger med en forståelse af miljøet på Wikipedia. Fx har fået autopatruljerede flag og den sidste periodes redigeringer ikke givet store problemer.
  • Har vist interesset for at rette op på andres bruges redigeringer, som at afhjælpe fejl og hærværk.

Hvis en administrator afviser en ansøgning eller er i tvivl, kan den sendes til afstemning, hvor der skal være mindst 7 administratorer og patruljanter og der skal være mindste 75% af dem, som deltager i afstemningen, som støtter ansøgningen.

Kommentar: Grænsen på 500 redigeringer er højere. Jeg synes 200 er for lidt. Kravet om 75 % votum, hvis der er modstand imod tildeling, så kan modstanden få indflydelse på tildelingen. Det sker ikke nu.

En administrator kan spørge på en erfaren brugeres diskussionsside om han/hun vil have en patruljant-flag. Hvis denne acceptere kan forslagsstiller eller anden administrator tildele flaget.

Kommentar: Det sidste er for at få flere ind i rollen. Og jeg har tænkt på meget stabile brugere med års erfaring og med betydelig flere redigeringer end dem som nøje med at ansøge. --Steen Th (diskussion) 20. jan 2015, 15:28 (CET)

Jeg forstår ikke "500 redigeringer i artikel-navnerummet"? 500 separate artikler. 500 rettelser? I øvrigt støtter jeg forslaget og vil gerne selv være patruljant. Jeg "patruljerer" allerede, ved at klikke tilfældig artikel.--Madglad (diskussion) 20. jan 2015, 16:01 (CET)

Diskussion[redigér | redigér wikikode]

Så er der lagt op til debat. --Steen Th (diskussion) 20. jan 2015, 15:28 (CET)

Jeg synes, at det er et godt forslag Steen stiller, men jeg synes ikke at erfaring fra søsterprojekter bør tælle med, da normer og retningslinjer varierer fra projekt til projekt, og det bør sikres at patruljant-aspiranten har erfaring med dem på den danske. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 20. jan 2015, 16:05 (CET)
@Madglad, der menes 500 redigeringer på artikler - dem med encykloædisk indhold. Altså ikke hjælpe-, politik-, og diskussionssider og lignende. Det har ingen betydning om man har redigeret flere gange på en artikel eller 500 separate artikler. Selvfølgelig er det en god ting, hvis man har redigeret på et bredt antal af artikler. Hvis du gerne vil være patruljant nu kan du starte en afstemning på Wikipedia:Patruljanter. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 20. jan 2015, 16:10 (CET)
@Asger: Det handler ikke om, at man kan blive patruljant fra dag ét pga. erfaring fra andre projekter, men hvis man er administrator, patruljant eller tilbageruller på et søsterprojekt, har man jo noget erfaring med hærværksbekæmpelse, som måske kunne anvendes her og som kunne indgå i administratorens samlede vurdering af brugeren. Der er jo to punkter mere i forslaget, som også skal vurderes, hvis det vedtages som foreslået. På Simple Wikipedia kan rollback- eller admin.-flag andetsteds faktisk være en genvej til et rollbackflag. Ikke at vi skal kopiere andres regler, men man kan jo lade sig inspirere af dem.
Desuden er der spørgsmålet om indsigelser mod en rettighedstildeling, som Bruger:Asger nævnte i ovennævnte diskussion.
- Sarrus (db) d. 20. jan 2015, 16:31 (CET)
(redigeringskonflikt)
Støtter Steenth's forslag. Vi kan godt bruge nogle flere hænder, og der er mange gode stabile bidragsydere, der kunne gives værktøjet, så de kan rydde op, hvis de kommer forbi lidt "snavs". Er også enig i, at erfaring fra søsterprojekter bør kunne tælle med som foreslået af Steenth (d.v.s. indgå i vurderingen). Der er mange, der har stor erfaring fra enwp, og jeg ser ingen grund til, at sådan erfaring ikke skulle kunne tages i betragtning. Pugilist (diskussion) 20. jan 2015, 16:43 (CET)
[redigeringskonflikt]  Som jeg også nævnte i tidligere diskussion, vil det formentlig blive brugt sjældent, men når man åbner for muligheden for "enkeltmandsafgørelser", bør man også have en "indsigelsesordning". Det kan eventuelt være ved, at en administrator, som er uenig i udnævnelsen, kan starte en afstemning for opretholdelse af patruljant-statussen. Afstemningen skal selvfølgelig startes efter relativ kort tid efter udnævnelsen. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 20. jan 2015, 16:49 (CET)
[redigeringskonflikt]  Jeg støtter også forslaget, - for min skyld kan vi også godt sige 200 redigeringer, da der ikke er tale om nogen automatik, og der er de andre forbehold. Det er vigtigt at være så mange om tjansen som muligt så vi ikke kører træt i det. - Og så kan det ikke gentages for tit, at at alle patruljanter og administratorer, der ikke deltager i den organiserede patruljering, lige klikker på "Marker som patruljeret", når de alligevel har undersøgt en redigering og fundet den i orden. -- Nico (diskussion) 20. jan 2015, 16:55 (CET)
Tja, jeg er ret indifferent. Da jeg i sin tid blev afvist som patruljant, havde jeg mere end 2000 redigeringer og et hav af fjernelser af hærværk. Hvis det skyldes, at jeg lugter grimt, er det underligt, at det kan mærkes i cyberspace. Der plejer ikke at være større indvendinger, mod det, jeg har bidraget med, herunder mere end 600 nye artikler. I mellemtiden har jeg mistet interessen for patruljering, men skriver på artikler, når jeg har tid. Har efterhånden også mistet interessen for diskussioner, fx på brønden, fordi mange af dem aldrig ender med en konklusion. Nomineringer af åbentlyst gode artikler? Ender som regel med, at der er for få, der afgiver stemme. Flytningsforslag, der er logisk rigtige--næsten ingen tilkendegivelser. Osv. Vi er åbenbart for få til, at kvalitetsforbedringer kommer i første række.--Ramloser (diskussion) 20. jan 2015, 18:07 (CET)
For min skyld ingen alarm, mener at andre projekter skal tælle med, om det skal være 200 eller 500 er for mig ligegyldigt. Med hensyn til løse tråde, ender det ikke ofte uden en konklusion, fordi det næsten aldrig afsluttes med en klar afstemning, hvor folk kan sige ja eller nej til det ene eller andet? Der skal ikke stemmes om alt, nej, men det er vel nu engang nemmere at få mange til at give deres stemme til kende, hvis tingene er enkelte og skåret ud i pap. TherasTaneel (diskussion) 20. jan 2015, 18:21 (CET)
[redigeringskonflikt]  Jeg vil også støtte Steenths forslag. Jeg vil sige 200 eller 300 redigeringer, alt efter hvad der bliver enighed om. Det vil i mine øjne være en god ide med lidt erfaring fra søsterprojekterne. Vi kan aldrig blive for lidt hænder til at bidrage til patruljering. Vh --Søren1997 Hadsunds våben.png (diskussion // projekter // bidrag) 20. jan 2015, 18:24 (CET)
[redigeringskonflikt]  @Ramloser, ærgeligt at du ser sådan på det, patruljeringen er da netop frontlinjen for kvalitetsforbedring. Jeg ser forøvrigt ikke at du blev afvist som patruljant, du trak selv ansøgningen tilpage, på trods af positive tilkendegivelser. - Nico (diskussion) 20. jan 2015, 18:26 (CET)
Det er rigtigt, at jeg trak ansøgningen tilbage, men årsagen var, at jeg ikke havde tilstrækkeligt antal stemmer samt en meget nedladende bemærkning fra en anden bruger fulgt op af en tredje brugers "aktion", som jeg kun kunne opfatte som chikane.--Ramloser (diskussion) 20. jan 2015, 18:40 (CET)
Jeg synes, at vi bør holde os til emnet. Med alt respekt, så er dette ikke stedet for at diskutere din specifikke ansøgning om patruljantstatus. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 20. jan 2015, 18:54 (CET)
Jeg synes det lyder som en fin ide, at lempe kravende, dog med mulighed for, at inddrage patruljant-status hvis en bruger ikke lever op til kravende. Man kunne eventuelt indføre det i 2-3 måneder til en start, hvor man fik tildelt titlen på prøve for at se, om det rent faktisk vil hjælpe på antallet af aktive patruljanter. Mvh. Toxophilus (diskussion) 22. jan 2015, 10:29 (CET)
Steenths forslag er glimrende. Sarrus og Asger har foreslået en mulighed for at gøre indsigelse og det støtter jeg. Det vil dog kunne medføre praktiske problemer, hvis patruljantstatus tildeles med samme. Evt. kunne der være en annonceringsperiode på et antal dage, hvor der vil være mulighed for indsigelse. Måske bør der også indføres en regel om inaktivitet, så vi sikre os at korpset er opdateret. Men inaktivitetsperioden bør sikkert udvides (360 dage), så frafaldet ikke bliver for stort. -- Savfisk (diskussion) 22. jan 2015, 17:36 (CET)
Jeg støtter også forslaget, dog med følgende forbehold:
1. Jeg er imod fratagelse af statussen ved inaktivitet – skal autopatruljeringsstatus også fjernes ved inaktivitet? Det er trods alt bare tilbagerulning og patruljering af andres redigeringer, det drejer sig om.
2. Jeg synes, at det sidste krav #3 er overflødigt. Hvis personen har ansøgt om at få flaget, må interessen være der, og når brugeren i forvejen er fornuftig (jf. krav #2), ser jeg ingen grund til at benægte nogen flaget pga. #3. Jo flere, jo bedre – de kunne jo komme forbi noget, der let kan patruljeres eller tilbagerulles, selvom de ikke aktivt opsøger det.
3. Jeg modsætter mig forslaget om ventetid før tildeling af flaget. Jeg har tiltro til, at administratorerne ikke vil tildele flaget, medmindre de har tiltro til den pågældende bruger, og hvis det viser sig, at brugeren slet ikke kan finde ud af det, fjernes flaget blot – jeg vil foreslå, at enhver administrator unilateralt kan fjerne flaget (for at forhindre yderligere evt. skade), og at der derefter oprettes en afstemning blandt administratorerne og patruljanterne, om hvorvidt fjernelsen skal opretholdes, men andre systemer kunne også fungere. I det, i mine øjne usandsynlige, tilfælde, at en administrator gang på gang tildeler patruljantflaget til uegnede brugere, vil jeg mene, at det snarere er administratoren end systemet, der skal til genovervejelse. --Cgtdk (diskussion) 22. jan 2015, 18:53 (CET)
Jeg må tilstå, at jeg ikke kan forstå denne diskussion. Der findes pt mere end 60 patruljanter og/eller administratorer, så der burde være rigeligt med folk til at udføre arbejdet. Dertil kommer, at enhver kan fjerne hærværk og at man altid kan sætte en skabelon på, hvis der er noget, man ikke selv kan rette. Selv bruger jeg jævnligt seneste ændringer og ofte opdager jeg, at hærværk under den ene eller anden form allerede er rettet inden, at jeg når selv at få det rettet. Kort sagt: det virker ikke på mig som om, at der er grunde til at lave hele ordningen om. Dertil kommer, at jeg kan være betænkelig ved, at patruljantstatus uddeles til højre og venstre uden en afbalanceret og bredere afvejning af om vedkommende aspirant nu også er egnet til at få særlige tillidsredskaber stillet til rådighed (jeg kan let komme i tanke om folk, som jeg bestemt ikke ønsker sådanne redskaber tildelt. I kan selv gætte hvem en af dem er). Samme person kan sagtens være en glimrende bidragyder men ikke nødvendigvis en egnet patruljant. Samtidig er det let at finde eksempler på patruljanter, som skulle have tid til at "modne" til opgaven. Endelig lægger jeg vægt på, at der er en åben diskussion om kandidater selv om beslutningen kun kan træffes af en mere snæver kreds, der allerede har wikipediakollektivets tillid. Kort sagt: jeg kan ikke - hverken i denne eller den tidligere debat - finde argumenter til støtte for forslaget. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 22. jan 2015, 19:44 (CET)
Jeg synes personligt at der er en fortræffelig idé at få flere patruljanter ind - og gøre det nemmere at blive det. 1) En patruljant har ikke samme rettigheder eller tillidshverv som en administrator, og der kræves nærmest det samme i øjeblikket for at blive det. 2) Flere patruljanter skulle gerne resulterer i flere patruljeringer. Det er ikke nok at fjerne de åbenlyse fejl, men også få patruljeret de ændringer der ikke er autopatruljeret, og eventuelt fakta-tjekket oplysninger der er indsat. 3) Ved nemmere tildeling af patruljantrettigheder, kan motivationen muligvis forbedres hos flere af de brugere der får denne status, og dermed kan vi få flere fast bidragsydere til da.wiki. Alt i alt synes jeg godt om forslaget i store træk. mvh Tøndemageren (diskussion) 23. jan 2015, 09:14 (CET)
Hvad angår ventetid, så har vi jo nu en regel om, at der skal gå 24 timer fra en afstemning oprettes og til rettigheden tildeles (såfremt der skulle komme syv støtter i løbet af de første 24 timer). Den regel kan evt. videreføres. En ventetid kan dog kun bruges til noget, hvis det er en anmodning, der lægges på Wikipedia:Patruljanter. Hvis det er en forespørgsel fra en administrator på en tilfældig brugerdiskussionsside, er der nok færre, der opdager forespørgslen (fordi der nok er flere der overvåger Wikipedia:Patruljanter end en tilfældig brugerdiskussionsside), så de kan lægge en indsigelse. Men uanset om der skal være en ventetid eller ej, vil der jo altid gå et stykke tid fra en person beder om at blive patruljant og til rettigheden eventuelt tildeles. Hvad skal vi gøre, hvis der kommer indsigelser fra en ikke-administrator, før en administrator forholder sig til anmodningen? Skal der så oprettes en afstemning? Og hvad skal vi gøre, hvis én administrator afviser en anmodning og en efterfølgende administrator ville have tildelt rettigheden, hvis den afvisende administrator ikke var kommet først? Må man så tildele rettigheden alligevel eller skal man så sende det til afstemning?
Hvad angår inaktivitet, bør vi måske overveje det. Der er ingen grund til, at folk har patruljantrettigheder i al evighed, hvis de ikke er aktive. Dette gælder for så vidt også autopatrol. Men vi kunne jo sætte grænsen til 2-3 år. Det kan jo være, at inaktiviteten skyldes, at personen er død. Så på et eller andet tidspunkt bør rettighederne fjernes ved inaktivitet. Desuden kan man jo heller ikke følge med i om normer og politikker ændres, hvis man har været inaktiv i flere år. Man kan jo altid få tildelt den relevante rettighed igen, hvis man kommer tilbage.
- Sarrus (db) d. 23. jan 2015, 15:25 (CET)

Procedureudkast[redigér | redigér wikikode]

Der er forholdsvis bred opbakning om at forenkle proceduren for udnævnelse af patruljanter. Jeg foreslår følgende model, der tilgodeser mulighed for indsigelser:

  • Brugere, der gerne vil være patruljanter kan ansøge på WP:P.
  • Er den administrator, der vurderer ansøgningen i tvivl oprettes der en afstemning.
  • Ellers kan administratoren tildele statussen når der er gået 24 timer uden indsigelser fra ansøgningstidpunktet, hvis de kriterier Steenth nævner vurderes opfyldt.
  • Er der indsigelser oprettes der en afstemning.

Spørger en administrator en erfaren bruger, om han/hun ønsker patruljantstatus på brugerens diskussionsside, ligges der en besked herom på WP:P, hvor eventuelle indsigelser kan fremsættes.

Dette er mit udkast til en ny procedure. Input er som altid velkomne. Der tages forbehold for kommafejl. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 29. jan 2015, 20:10 (CET)

Det lyder som et godt udkast. --Søren1997 (diskussion // projekter // bidrag) 29. jan 2015, 20:56 (CET
De gange en person er blevet afvist som patruljant, så enten var de åbenlyst at de ikke have erfaringen nok og/eller på diskussionsiden kunne ses, at der var problemer med redigeringerne eller i nogle tilfælge har været blokkeret. Hvis der er den mindste tvivl, skal vi over i afstemning. Jeg kan se af de tidligere afstemninger, at administratorene som regel har været enig i afstemningerne. Men den administrator, som vurderere en ansøgning, har også et pligt at tjekke brugeren. Så min vurderingen at en venteperiode på 24 timer ikke er nødvendig.
Jeg vil senere komme med en opsummering af de øvrige indlæg. Jeg vil gerne have tjek på alle ideer bliver håndteret. Men er vigtig at tage stilling til, om der skal være en indsigelsesfrist. --Steen Th (diskussion) 30. jan 2015, 21:22 (CET)
En indsigelsesfrist sikrer, at wikisamfundet har en mulighed for at nå at stoppe en rettighedstildeling, inden den finder sted, men på den anden side, så uddeles der rollbackrettigheder på andre projekter uden en indsigelsesperiode. På dawiki har vi dog også den mere "risikable" patruljeringsrettighed med i pakken. Fejlagtig brug (eller decideret misbrug) af rollback er synligt på Speciel:Seneste ændringer, mens fejlagtige patruljeringer kan være skjult i månedsvis, så derfor bør man have en vis erfaring, inden man får rettigheden. På nowiki (no:Wikipedia:Patruljering#Tildeling av Patrollerrettigheter) kan rettigheden tildeles af en administrator til brugere med over 1.000 redigeringer. Der har patruljanter dog flere rettigheder end på dawiki (foruden dem patruljanter har på dawiki har de suppressredirect og unwatchedpages, der begge kræver administratorrettigheder på dawiki. Sidstnævnte har autopatruljerede brugere også på nowiki).
Vi bør også tage stilling til det spørgsmål jeg stillede 23. januar: Nemlig: Og hvad skal vi gøre, hvis én administrator afviser en anmodning og en efterfølgende administrator ville have tildelt rettigheden, hvis den afvisende administrator ikke var kommet først? Må man så tildele rettigheden alligevel eller skal man så sende det til afstemning?, men det dækkes vel af punkt 4 i Asgers forslag ovenfor.
@Cgtdk: Ang. punkt 2 i denne kommentar: Det argument kan ikke bruges i de situationer, hvor brugeren er blevet spurgt af en administrator, for da har vedkommende jo ikke indgivet en ansøgning, så den bør stadig være der. Hvis brugeren ikke har interesse i at rette andres fejl og fjerne hærværk, har de vel ikke noget at bruge patruljantrettigheden til?
- Sarrus (db) d. 1. feb 2015, 20:46 (CET)
@Sarrus: Jeg mener egentlig, at alle seriøse, fornuftige brugere i sidste ende bør blive patruljanter. Uanset om man aktiv opsøger at rette andres redigeringer eller ej, kan man sagtens falde over noget, der skal rettes. --Cgtdk 2. feb 2015, 07:09 (CET)

Opsummering[redigér | redigér wikikode]

Det må være på tide at få opsummeret diskussionen og den afsluttet. Så jeg har følgende at noterer:

  • Madglad har haft bemærkninger til grænsen på 500 redigeringer. Jeg synes vi skal formulere reglerne på den måde, at man ikke er i tvivl om at hvis en bruger har færre redigeringer, men stabil nok kan man stadig få patruljant-flag ved afstemning. Vi kan senere nedsætte grænsen, hvis det viser sig, at den er for høj. Nico fx har også nævnt det som en mulighed.
  • Ramløse ansøgning: Formålet med mit forslag var at gøre relativ nemt at blive det og at man ikke skal vendes og drejes i en diskussion på samme måde som bliver som administrator. En patruljant ikke en mini-administrator. Kun at man får et par værktøjer i sin værktøjskasse.
  • Erfaring fra andre wiki'er. Kun Asger har haft bemærkninger til det.
  • Kun en enkelt har talt imod forslag
  • Indsigelse. Asger, Sarrus og Savfisk har talt for en indsigelse periode på 24 timer.

Det ligner vi har nogle temaer, som vi kan tage en afstemning på.

  • Om der skal være en indsigelsesperiode
  • Om antal redigeringer for at en administrator kan tildel uden afstemning
  • Fratagelse ved inaktivitet. Den har været vendt en del gange, så kunne vi godt tage, når vi er igang.

Jeg kigger på at få oprettet en afstemning med de overstående temaer. --Steen Th (diskussion) 11. feb 2015, 21:30 (CET)


Kvalitetsoffensiv[redigér | redigér wikikode]

Jeg vil opfordre til at man bruge noget af ens tid i februar måned på Kategori:Kvalitetsoffensiven. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 27. jan 2015, 20:10 (CET)

Det synes jeg lyder som et glimrende foreslag og et prisværdigt initiativ. Jeg kan se, at du allerede har indstillet nogle artikler med notabilitetsproblemer til sletning, og det er jo et fint sted at begynde. Jeg tænker, om det måske var en ide at starte kronologisk. Der er desværre rigeligt at gå i gang med helt tilbage fra 2006, og med en samlet indsats kunne man måske få bragt antallet af virkeligt gamle artikler med problemer lidt ned. Mvh. Toxophilus (diskussion) 27. jan 2015, 22:07 (CET)
Jeg har brushet nogle artikler op, men har også flere ideer til kvalitetsoffensiven. En gennemgang af tidligere afslåede "kandidater til gode artikler" viser, at mange er afvist på grund af manglende stemmeafgivning. 7 af disse(!) har fået 5 stemmer for, ingen imod. Jeg opfordrer derfor til, at de mest aktive brugere går sammen om at vurdere disse artikler på ny, så vi kan få en retvisende afgørelse. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi pr. afstemning får skabt en retningslinje for, hvor længe en artikel kan være "kandidat til lovende artikel" uden at der er gjort noget særligt for at forbedre den. Og da meningen med "lovende" er, at de helst skulle opgraderes til "gode", ser jeg også gerne en tidsfrist for, hvor mange år, en artikel kan vedblive som lovende. Kunne man f.eks. indføre en ny klasse for artikler, som er lovende, men ikke blevet forbedret?--Ramloser (diskussion) 3. mar 2015, 17:15 (CET)


Wikipedias søgefelt[redigér | redigér wikikode]

Jeg har undret mig lidt over, hvordan søgesfeltet på wikipedia fungerer mht. de forslag, som der fremkommer, når man begynder at skrive. Skriver man f.eks. "nyk" for at finde artiklen om Nykredit, så kommer der en masse forslag som bl.a. Nyker, Nykøbing Falster og Nyklassicisme inden Nykredit. Hvordan sorteres forslagene? Er det efter antallet af visninger på de artikler, eller indgående links til artiklen? Jeg håber, at en af de mere teknisk kyndige kan hjælpe med at opklare det. Mvh. Toxophilus (diskussion) 1. feb 2015, 20:45 (CET)

Jeg har også tit undret mig over sorteringen af forslagene. Man skal nogen gange skrive næsten hele ordet før der kommer noget frem. For et par måneder siden skete der et eller andet, så sorteringen af forslagene blev være end de hidtil havde været. --Søren1997 (diskussion // projekter // bidrag) 1. feb 2015, 20:54 (CET)
Hvis søgefeltet er begyndt at opføre sig anderledes, kan det måske have noget med CirrusSearch at gøre? Ved dog hverken hvornår søgefeltet i givet fald ændrede sig, hvornår CirrusSearch blev indført eller hvilken ændring CirrusSearch evt. medførte.
- Sarrus (db) d. 1. feb 2015, 21:00 (CET)
Det er antal indgående links. Selve søgeboksen er dokumenteret her: mw:Manual:Enabling autocomplete in search box - api: mw:API:Opensearch. Der er sammenhæng til CirrusSearch - hvordan har jeg ikke tjekket. --Steen Th (diskussion) 1. feb 2015, 21:27 (CET)
Tak Steenth. Er det også sådan, at funktionen "Sider der linker til" virker? Her fremkommer en oversigt, der umiddelbart er sorteret i vilkårlig rækkefølge. Toxophilus (diskussion) 2. feb 2015, 13:25 (CET)
Efter hvad jeg er kommet til, kommer rækkefølgen efter "Sider der linker til" ud fra systemnummer (indirekte oprettelsestidspunkt) --Steen Th (diskussion) 2. feb 2015, 14:49 (CET)
Tak for hjælpen. Det virker ganske sandsynligt, når man kigger på listen. Jeg tænker lidt, om det er muligt at ændre? Jeg ved ikke om det er den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på. Ville alfabetisk eller efter antal indgående links (ligesom søgefeltet) ikke give bedre overblik? Toxophilus (diskussion) 2. feb 2015, 17:35 (CET)


Stat og land[redigér | redigér wikikode]

Jeg læste lige en artikel om en "stat" i Mexico. Mexico er en stat, som har visse delstater. USA består også af delstater. Kunne vi ikke bruge Den danske Ordbogs definition "geografisk afgrænset område der udgør en selvstændig politisk enhed med et fælles overhoved for befolkningen i området. Synonymer: land nation." Tilsvarende er Slesvig-Holsten ikke et land, men en delstat som styres af landdagen. I Nederlandene skal provincie ikke oversættes til provins, men til "administrativ enhed omtrent svarende til de tidligere danske amter". Lad os undgå disse undersættelser. --Madglad (diskussion) 4. feb 2015, 09:45 (CET)

Artiklerne Delstat og Provins bør vel gøre rede for forskellen på de to (min umiddelbare skelnen handler om graden af selvstyre, men det vil være dejligt med politologiske kilder). --Palnatoke (diskussion) 4. feb 2015, 10:28 (CET)
Nu har forbundsstater det med at være forbund af stater. Jeg tror, at en række tyske länder ville være kede af at anse sig som værende amter. De enkelte lande/stater i forbundsstater udpeger repræsentation til et formelt organ (eksempelvis Landdagen i Tyskland og Senatet i USA), der på forskelligt niveau har magt over forbundet. I forbundsstater er visse sagsområder underlagt forbundsregeringen/forbundsparlamentet og andre sager afgøres suverænt af delstaten/landet. Så det er ikke så nemt bare at oversætte andre landes konstitution til en "dansk" model.
Jeg ser derfor intet galt i at en mexicansk delstat betegnes som en stat. Delstaten opfylder fint definitionen på en stat. Danmark har også på en række områder overgivet eksklusiv kompetence til EU, hvilket ikke (i de flestes opfattelse ....) gør Danmark til en ikke-stat eller et ikke-land. --Pugilist (diskussion) 4. feb 2015, 10:41 (CET)
Pugilist, så staten i Mexico er altså en stat i staten? Holder ikke--Madglad (diskussion) 4. feb 2015, 10:55 (CET)
Pugilist, jeg har ikke skrevet at Slesvig-Holsten er et amt, men at Slesvig-Holsten ikke er et land, men en delstat som styres af landdagen.--Madglad (diskussion) 4. feb 2015, 11:02 (CET)
Palnatoke, du forstår mig ikke helt. Hvad der ligger i ordet på latin er dansksproget Wikipedia ligegyldigt. Provinsen ligger en efter behag lang afstand fra København. Og hvis nogen siger: Vi havde en fantastisk ferie i provinsen i Provence menes der ikke den administrative enhed, men området. Vi skal skrive dansk på dansk Wikipedia.--Madglad (diskussion) 4. feb 2015, 10:51 (CET)
@Madglad: Jo, staten i Mexico er en stat i forbundsstaten. Jeg ved ikke, hvad det betyder, at det "ikke holder". Det er imidlertid et særkende ved forbundsstater, at forbundstater består af stater.
De tyske delstater/länder er en smagssag efter min opfattelse. Der er gamle lande som Bayern og Preussen, bystater som Berlin og Hamborg og grevskaber som Slesvig og Holsten. De er i dag oplagt delstater i en føderal struktur, så meget er vi vel enige om.
Jeg er dog ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad du mener med at "undgå undersættelser". Kan du præcisere ? --Pugilist (diskussion) 4. feb 2015, 11:18 (CET)
Pugilist. Lad mig lige prøve igen: Groningen opfattes på dansk som en by, at man i Nederlandende opererer med en administrativ enhed provincie Groningen gør ikke at det skal oversættes til provins, men til "administrativ enhed omtrent svarende til de tidligere danske amter". Og du er vel enig med mig i hvad jeg skrev om Provence?--Madglad (diskussion) 4. feb 2015, 11:47 (CET)
Den Danske Ordbogs opslag om ordet provins har to betydninger. Bemærk at betydning 1 stort set kun forekommer i bestemt form og omfatter det, vi beskriver i artiklen Provinsen. Betydning 2 er den relevante. --Palnatoke (diskussion) 4. feb 2015, 11:53 (CET)
@Madglad: Som jeg forstår dig, så er det beskrivelsen af Provincie Groningen som en "provins", som du ønsker ændret. Hvis det er det, der er temaet, så er jeg på linje med Palnatoke. En "provins" er også i dansk sprogbrug en administrativ enhed. --Pugilist (diskussion) 4. feb 2015, 12:31 (CET)
Puglist, provinser som Donbas og Schlesien spreder sig over to, hhv. tre lande og er ikke administrative enheder. At der måske før er folk, der har undersat varianter af provins til provins gør det ikke til mere korrekt dansk. Men nu gjaldt det også stat og land. Hvis vi ikke kan blive enige kan vi spørge sprognævnet til råds.--Madglad (diskussion) 5. feb 2015, 00:26 (CET)
Jeg må erkende, at jeg ikke forstår, hvad du præcist mener. Der er mange konkrete områder/enheder, der kan drøftes, men taler vi konkret eller generelt? Og er det generelt, hvad er det så præcist, du ønsker ændret ? --Pugilist (diskussion) 5. feb 2015, 07:27 (CET)
Madglad, du skal være mere end velkommen til at spørge sprognævnet om det er korrekt dansk at betegne administrative enheder med mindre selvstyre end delstater har, som "provinser". Mit gæt er at de vil svare "ja". De vil muligvis tilføje at der er lande, hvor vi traditionelt benytter andre udtryk (såsom "län" i Sverige og "fylke" i Norge), men at "provins" udmærket kan benyttes. --Palnatoke (diskussion) 5. feb 2015, 07:59 (CET)
Palnatoke, jeg stiller gerne spørgsmålet til sprognævnet når jeg tid. Forskellen er at skandinavisk "len" er entydigt (rettere enentydigt), mens provins betyder noget andet på dansk end på romanske sprog.--Madglad (diskussion) 5. feb 2015, 08:19 (CET)
Har lige talt med Sprognævnet, og de bekræfter min udlægning vedrørende provins, og nævnet vil gerne give mig den "skriftligt" (email) bekræftigelse om nødvendigt.--Madglad (diskussion) 9. feb 2015, 11:01 (CET)
PS. Hvilket betyder at jeg indenfor en uges tid vil rette ind efter Sprognævnet, hvis der ikke indløber protester.--Madglad (diskussion) 9. feb 2015, 11:10 (CET)
Det står mig fortsat ikke klart, hvad din udlægning præcist indebærer, hvorfor det fortsat er noget uklart, hvad du agter at rette. Generelt er det i øvrigt således, at man kan få de svar man beder om, så kunne du ikke løfte sløret for, hvad du har spurgt om, og hvad det præcise svar har været. --Pugilist (diskussion) 9. feb 2015, 11:12 (CET)
Jeg har spurgt om de emner, der har været oppe i denne diskussion. Medarbejderen hos sprognævnet kom efter lidt tænken og slåen efter frem til at province på romansk og nederlandsk ikke kan oversættes til provins på dansk. Sprognævnets medarbejder er villig til at uddybe det skriftligt.--Madglad (diskussion) 9. feb 2015, 12:00 (CET)
Nu er Sprognævnets kompetence jo ikke at være oversætterbureau, men derimod at vurdere, om brugen af "provins" for en administrativ enhed er en korrekt beskrivelse på dansk. Det romansk/nederlandske "provincie" har givet nogle særkender, der ikke er omfattet af "provins", men det ændrer ikke nødvendigvis ved, at den administrative enhed også kan betegnes med begrebet "provins" på dansk. At betegne en "provincie" som et "amt" giver en række udfordringer, allerede fordi et "amt" i dansk begrebsverden har/havde en nøje defineret betydning og tilsvarende kompetenceområde. --Pugilist (diskussion) 9. feb 2015, 17:19 (CET)
Næ, men Sprognævnets opgave er at beskrive, hvordan dansk sprog bruges og at vejlede derom. Når de mener at provins betyder noget andet på dansk end på romanske sprog og nederlandsk har de givetvis ret.--Madglad (diskussion) 9. feb 2015, 17:47 (CET)
Det har de helt sikkert, og det er der heller ikke nogen uenighed om, som du kan se af det jeg skriver. --Pugilist (diskussion) 9. feb 2015, 18:21 (CET)
Så er vi åbenbart næsten enige om at provanc(i)e ikke skal undersættes til provins? Delstaten Wyoming i USA er oprettet ned grænser efter længde- og breddegrader og er dermed en af de rektangulære "stater" i USA. Har den en national identitet og en selvstændighed der gør den til en stat?--Madglad (diskussion) 10. feb 2015, 14:27 (CET)
Det er fortsat uklart, hvad der helt præcist diskuteres. Lad os skille tingene ad.
(1) Provincie Groningen opfylder definitionen af en provins, således som angivet i ODS: Provins, en. (pr̥oˈven's) († Province, Provintse (Provintze). Pflug.​DP.168. Holb. DR.III.1. Borrebye.​TF.421. vAph.​Nath. VI.402. † Provincie, Provintsie (Provintzie). DL.1–4–9. Pflug.​DP.847. LTid. 1724.560.1732.12). flt. -er. (ænyd. (flt.) provincier, ty. provinz, holl. provincie, fr. province (jf. Provence-); fra lat. provincia) 1) (nu især om udenl. (navnlig administrative) forhold, jf. fx. Sal.2XVII.760.XIX. 637. samt Kirkeprovins) omraade, som (ved ret faste grænser) i geografisk ell. administrativ (men ikke i statsretlig) henseende udgør et hele; landsdel; land. "Provincie" har en helt specifik betydning på nederlandsk, men det ændrer ikke ved, at en sådan størrelse kan betegnes som en provins på dansk. Der er ikke noget dansk ord, der har præcis samme mening som "provincie" på nederlandsk, men det ændrer ikke ved, at området på dansk kan betegnes som en "provins". Det er helt åbenbart urigtigt at oversætte til eksempelvis "amt" eller tilsvarende.
(2) Stater i USA og Mexico er helt åbenbart stater. Det hedder på dansk "De Forende Stater", og det forekommer lidt pudsigt, hvis der ikke skulle være stater i "De Forenede Stater". Jeg fornemmer på dine kommentarer, at du mener, at en stat skal være en (dansk-lignende) enhedsstat for at kunne betegnes som "stat". Det er imidlertid ikke så enkelt. Forbundsstater er forbund af stater, så det ligger li'som i definitionen. Stater kan ved aftale have overdraget kompetencer til en forbundsstat eller tilsvarende, men det fratager ikke staten karakter af "stat". Typisk vil en stat i et statsforbund betegnes som "delstat" for at markere, at der er føderale forhold (særlig udenrigspolitik), der varetages centralt, men det fratager ikke staten karakter af "stat".
Forskellen på Wyoming og eksempelvis region Midtjylland er (bl.a.), at det danske Folketing helt suverænt kan bestemme alt i forhold til region Midtjylland. Folketinget kan nedlægge regionen på samme måde, som de nedlagde amterne. De Forenede Staters regering/parlament kan ikke nedlægge Wyoming. Den amerikanske forbundsregering kan heller ikke bestemme, at Wyomings grænser skal ændres, eller at guvernøren i Wyoming skal vælges på en anden måde, lige som der er en lang række forhold, som forbundsregeringen ingen indflydelse har på. Derfor er State of Wyoming en stat og ikke en administrativ enhed som et amt eller en provins. --Pugilist (diskussion) 10. feb 2015, 22:07 (CET)
Jeg skal poste sprognævnets svar på om Slesvig-Holsten er et land og om Wyoming er en stat eller delstat. Hvis Wyoming er en stat, hvad er USA så? En union? Om Slesvig-Holsten kan man skrive "en administrativ enhed, på tysk kaldet 'Land'". Men du har hermed en invitation til at tage et væddemål: Tag med mig til Amsterdam en dag, fald i snak med en lokal og forklar at du skal til Groningen, og når de spørger hvad du skal i Groningen så forklar at du skal besøge en ven i Delfzijl. Det er som en jyde, der skal til Sjælland, og hvor - Nakskov. At byen ligger i region Sjælland får den ikke til at ligge på Sjælland.--Madglad (diskussion) 11. feb 2015, 02:40 (CET)
Jeg synes ikke at Madglads aversion mod ordet provins om en administrativ geografisk enhed, er velbegrundet. Provins bruges i mange sammenhænge om administrative enheder, herunder de udenlandske. Så vidt jeg kan finde frem til stammer selve ordet fra provinsinddelingen i Romerriget. Det virker meget kunstigt at insistere på at hollandsk "provincie" skulle have en særskilt betydning ifht. dansk "Provins". Som med alle andre tvetydige ord må det fremgå af konteksten hvilken betydning der er tale om. Det vil være fuldstændig forkert at oversætte provins til amt. Amt er navnet på en helt bestemt administrativ inddeling brugt i Danmark. Tilsvarende har vi haft Sysseler, Herreder, Lande og i dag Regioner. Vi kan ikke bare kalde det alt sammen for amter. Angående delstater, er jeg enig i at delstat må være at foretrække fordi det er mere præcist- ikke fordi "stat" forkert, en delstat er jo en stat der indgår i en forbundsstat og dermed er en slags stat. Tilsvarende med de tyske länder som også efter fast sprogbrug omtales som delstater. mvh. TorbenTT (diskussion) 11. feb 2015, 06:03 (CET)
Jeg har i modsætning til hvad visse forsøger at lægge mig i munden ikke påstået at ordet ikke er etymologisk beslægtet med ord, der i andre lande betegner administrative enheder. Er Region Midtjylland en provins? Er Vendsyssel en provins? Skal man bare bevidstløst undersætte udenlandske begreber til etymologisk beslægtede danske "slægtninge"?. Jeg skal da gerne spørge Sprognævnet om at få svaret vedrørende betydningen af "provins" på skrift. På nederlandsk har det en helt anden betydning end på dansk. På dansk bruges ordet kun i bestemt form, og betegner ikke en administrativ enhed.--Madglad (diskussion) 11. feb 2015, 08:57 (CET)
Der diskuteres fortsat to ting; "Provins" og "Stat". Ud over, at jeg er helt på linje med TorbenTT, så kan jeg supplere og forsøge at svare på ovennævnte.
(1) Provins: Der er ikke uenighed om, at nederlandsk "Provincie" og dansk "Provins" ikke er helt det samme. Jeg er til gengæld uenig i, at "Provins" på dansk kun bruges i bestemt form. Et simpelt opslag i en ordbog (se ovenfor) viser, at "Provins" på dansk også anvendes i ubestemt form for betegnelse for en administrativ enhed.
(2) Til spørgmålet om, hvad USA "er", er svaret, at det er en anden slags stat end den danske stat. USA er en forbundsstat, d.v.s. et forbund af stater. Man kan betegne USA som en "Union" (selv om en forbundsstat er mere præcist, da en "Union" med Poul Schlüters ord kan være så meget). Som bekendt holder den amerikanske præsident sin årlige tale i kongressen netop under titlen "State of the Union".
(3) Slesvig-Holsten betegnes på tysk "land", men det vil på dansk ikke være korrekt at betegne dette område som et land. Slesvig og Holsten er grevskaber. Bayern og Presussen kan måske i dag fortsat betegnes som lande, men Tyskland er som USA en forbundsstat, hvor de enkelte delstater har en selvstændig rolle, som forbundsregeringen ikke kan begrænse. Tyskland har dog en anden forfatning end USA, hvilket betyder, at "stat" ikke har helt den samme betydning i USA og i Tyskland - eller i Danmark for den sags skyld. Og så er vi ved kernen i denne lidt pudsige diskussion: Selvom der på de forskellige sprog er et forskelligt indhold i de enkelte begreber, så må man ved en enhver oversættelse søge at finde et dansk ord, der med tillempning passer bedst. --Pugilist (diskussion) 11. feb 2015, 09:25 (CET)

Delstaten Wyoming i USA er oprettet ned grænser efter længde- og breddegrader og er dermed en af de rektangulære "stater" i USA. Har den en national identitet og en selvstændighed der gør den til en stat?--Madglad

Kære Madglad, dette er en total sammenblanding af begreberne. Der kan være national identitet knyttet til begrebet stat. Imidlertid findes der mange multinationale stater, der absolut ikke har nogen fælles national identitet. National identitet er knyttet til nationen. Således er såvel Rigsfællesskabet Danmark som Sverige multinationale stater. Den grøndlanske nation, den færøske og den danske er alle dele af staten Rigsfællesskabet Danmark. Hvis vi ser på stater som Kina, Brasilien og mange andre, måske helt specielt Rusland bliver billedet endnu mere broget, med mange nationale identiteter. Om en administrativ geografisk enhed skal betegnes som en stat/delstat/länder må basere sig på området konstitutionelle rettigheder i forhold til centralregeringen, ikke om der findes en national identitet. mvh Per (PerV) (diskussion) 11. feb 2015, 10:42 (CET)

PS: Faktisk er USA såvel en forbundsstat som en multinational stat med de mange indianske nationaliteter, eskimoer, franske (i New Orleans) og hundredevis af nationale mindretal. Det rører ikke ved om staterne i de forenede stater kan betegnes stater/delstater. mvh Per (PerV) (diskussion) 11. feb 2015, 11:32 (CET)
Per, der er næppe nogen der ville undersætte Leningrad Oblast (som stadig eksisterer) til "Staten Leningrad". Hvorfor så bruge misvisende undersættelser i andre lande?--Madglad (diskussion) 11. feb 2015, 11:42 (CET)
Nu er der jo altså ikke nogen der argumenterer for at bruge "misvisende undersættelser". Vi er jo netop ikke enige i at der er tale om "misvisende undersættelser" men mener derimod at der tale om "retvisende oversættelser". mvh TorbenTT (diskussion) 11. feb 2015, 12:14 (CET)

Madglad du forholder dig ikke til sammenblandingen af stat og national identitet. Der er kun forbindelse mellem stat og nation eller nationalidentitet, såfremt vi taler om en nationalstat. Ingen har vist omtalt Wyoming som nationalstat.

Du har ret ingen har endnu foreslået at oversætte oblast til region, amt eller nogen anden "selvopfundet" betegnelse. Jeg foreslår derfor vi fastholder at Wyoming omtales som stat/delstat som den jo hedder. Og ligesådan kan man vel kalde de Hollandske subnationale enheder "provincie", og lave en artikel Provincie (Holland), der forklarer den konstitutionelle placering. Der er gjort med artiklen Ruslands oblaster, som helt sikkert kan uddybes. Jeg forstår ikke hvad du i denne sammenhæng mener med undersættelse. Vi bruger jo fylker om norske subnationale enheder, län om svenske, oblast om russiske og ukrainske, voblast om hviderussiske, voivodskab om polske. Så bør vi vel også bruge länder om tyske, provincie om hollandske og stater/delstater om Wyoming, uanset national identitet? mvh Per (PerV) (diskussion) 11. feb 2015, 12:33 (CET)

Det vil være fuldstændig kunstigt at kalde hollanske provinser for provincie. De har aldrig heddet andet på dansk. Pugilist har citeret O.D.S. hvor betydningen også klart fremgår. Hvornår skulle den være gået af brug? Hvorfor skal det lige pludselig ikke hedde provins mere? Det har det heddet mindst hundrede år. Salmonsens omtaler konsekvent provinser som provinser. Det samme gør Den Store Danske Encyclopædi fra 90'erne. Men det er åbenbart fuldstændig forkert. Eller også er ordet på mystisk vis udgået af sproget uden at sprogbrugerne har lagt mærke til det.
Og hvad bliver det næste? Skal vi kalde Obama for USA's president, for det hedder jo president med E i U.S.A. og vi kan ikke bare "undersætte" det til præsident. De russiske republikker skal måske også omdøbes til respubliki? mvh. TorbenTT (diskussion) 11. feb 2015, 15:11 (CET)
Jeg har åbentbart udtrykt mig uklart, jeg foreslår ikke vi ændrer provins til provincie, der burde have stået provins/provincie eftersom jeg ingen idé har om hvor udbredt betegnelsen Hollands provinser er.
Ud fra TorbenTTs indlæg, kan jeg se, at vi sandsynligvis skal beholde provins som betegnelse. Imidlertid har det været udbredt med "undersættelser", hvis man kan kalde det dét, at benytte amter om andre landes subnationale enheder. Jeg har selv gjort mig skyldig i fejlen i forhold til Litauen, og jeg kan se at amter også benyttes i forhold til Folkerepublikken Kina.
Efter min mening bør vi omdøbe alle subnationale enheder udenlands, som vi i vores visdom hidtil har kaldt amter, til en mere passende betegnelse. Og nej Torben, jeg synes ikke russiske republikker skal omdøbes til respubliki, og heller ikke at vi skal kalde USA's præsident for president. Jeg mener derimod, at såfremt vi anvender en betegnelse for en udenlandsk subnational enhed, bør vi forklare begrebet juridiske/konstitunelle placering som f.eks. Hollands provinser. Beklager hvis mit tidligere indlæg afsporede diskussionen. mvh Per (PerV) (diskussion) 11. feb 2015, 19:26 (CET)
Har modtaget et svar fra sprognævnet: Citat:
"De tyske delstater hedder jo på tysk Länder, og derfor er land forholdsvis oplagt; men på dansk bruges land i denne sammenhæng oftest som synonym til stat. Så delstat giver god mening om de tyske Länder, selv om de har en vis selvstændighed.
Delstaterne i USA hedder på amerikansk engelsk states, (the State of New York, New York City; the State of Washington, Washington, D.C.), og vi taler jo også somme tider om Amerikas Forenede Stater og om Staterne, men også her giver delstat god mening. Stater fører (formelt, i hvert fald) selvstændig udenrigspolitik over for andre stater."
Citat slut. Jeg synes at vi skal følge sprognævnet.--Madglad (diskussion) 13. feb 2015, 12:45 (CET)
Arrhh, der er vel næppe i det svar noget særlig konklusivt. Det er vist mere en lirum-larum betragtning, som er åben for temmelig mange fortolkninger. Der er ingen tvivl om, at de 50 stater i USA også kan benævnes delstater, ligesom de tyske "länder" også kan benævnes delstater. Det springende punkt er så, om besvarelsen fra sprognævnet udelukker, at eksempelvis amerikanske delstater kan benævnes "stater". Og det svarer de ikke på. Brugen af ordet "jo" er "jo" altid indikator på, at man er på tynd is i sin argumentation. Jeg tvivler på, at det er dansk sprognævns statsretseksperter, der har været inden over det svar. Delstater er en delmængde at stater. En delstat er ikke en "ikke-stat". Så jeg mener på ingen måde, at kommentaren fra sprognævnt kan anvendes til at fratage de 50 amerikanske (del-)stater, deres karakter af stat. --Pugilist (diskussion) 13. feb 2015, 13:25 (CET)
Jeg har fra starten haft svært ved at forstå problematikken i denne efterhånden meget lange diskussion. Jeg kan ikke se man kan drage nogen entydig konklusion vedr. brug af betegnelserne amt og provins, men at der må træffes valg omkring problematikken i relation til de enkelte lande (f.eks. hvad er almindelig brugt i DK, hvad giver mening i forhold til landet øvrige subnationale inddeling mm). Hvad angår svaret fra sprognævnet hæfter jeg mig ved at de, for ikke at miste meningen helt, bruger betegnelsen delstater om både den tyske og amerikanske inddeling. Det er (så vidt jeg oplever det) også den mest gængse betegnelse i Danmark, og det er normalt vores 1. prioritet i navnevalg. - Nico (diskussion) 14. feb 2015, 10:07 (CET)
Det har vel været præget af, at der er drøftet flere forskellige emner på en gang og at det har været uklart, hvad der ønskedes skrevet i stedet for det nuværende. "Provins-diskussionen" kan vel konkluderes med, der ikke er konsensus om at ændre på, hvad vi gør. Der er dog - som jeg forstår det - ikke foreslået et konkret alternativ og det er da muligt, at vi kan gøre det bedre fremadrettet, hvis ellers der fremkommer et konkret forslag.Sprognævnet er åbenbart blevet spurgt, men vi har ikke set svaret. "Stat-diskussionen" kan vel lukkes der, delstater er en delmængde af stater, og at disse kan betegnes som sådan, men at vi ikke skal til at beskrive USA som De Forenede Delstater. Det har om (del)stater heller ikke været klart, hvad alternativet var, hvorfor det vel er svært at konkludere andet, end at der ikke er konsensus om at gøre noget andet, end hvad vi hidtil har gjort. Kommer der er konkret forslag, må vi kigge på det igen. --Pugilist (diskussion) 14. feb 2015, 12:41 (CET)
Jeg er ret enig med PerV tror jeg. Kunne vi blive enige om at skrive "land" (tysk for delstat og "state" (USA-terminologi for delstat) osv. I virkeligheden har vi jo i Danmark også tre delstater. Til gengæld ville det være latterligt at kalde Skåne for en delstat. Hvad med at skrive "Skåne er et län (en svensk administrativ enhed, omtrent svarende til de tidligere danske amter)."?--Madglad (diskussion) 14. feb 2015, 14:57 (CET)
Nu er Sverige jo heller ikke en forbundsstat. Eksemplet viser problemet ved at diskutere problematikken under et, i sted for at forholde sig til ét land af gangen. Og hvorfor egentlig ikke bruge delstat om tyske og amerikanske stater, da disse lande jo netop betegner sig som forbundsstater, og når det nu er den mest almindelige betegnelse, og et rimelig præcist ord ? - Nico (diskussion) 14. feb 2015, 15:21 (CET)
(Redigeringskonflikt)
Jeg forstår ikke hvad kompromisforslaget konkret går ud på. Der diskuteres mange ting i en pærevælling og jeg tror det vil være mere frugtbart at tage det en ting ad gangen. Generelt er det en dårlig idé, at bruge de tidligere danske amter som reference til andre sub-nationale enheder. Vi blev heldigvis enige om, at stoppe "amt" som betegnelse for "county" og det vil være skidt at gå tilbage til "amt" igen i andre sammenhænge. --Pugilist (diskussion) 14. feb 2015, 15:30 (CET)
PS: I øvrigt på linje med Nico. --Pugilist (diskussion)
For at være lidt polemisk for at fremme forståelsen: På tysk Wiki står der "Das Land Bremen" ("landet" består af to byer, der ligger 53 km fra hinanden, og som er enklaver i Niedersachsen, dvs. fysisk adskilt af Niedersachsen.) Skal vi så til at skrive "landet Bremen" i stedet for som nu "Bremen (Freie Hansestadt Bremen) er en delstat"... Det ville da gøre Wikipedia helt til grin. Og jeg kan ikke se hvorfor man skulle kalde nordamerikanske delstater for andet end delstater.--Madglad (diskussion) 14. feb 2015, 16:59 (CET)
Eksemplet Bremen fremmer ikke forståelsen for mig. Det er mig fortsat ikke klart, hvor du vil hen. Hvad der står på dewp må de vel selv rode med dér. På dawp er om Bremen anført "Bremen (Freie Hansestadt Bremen) er en delstat (bystat) i det nordlige Tyskland, langs floden Weser". Er der noget som du vil ændre i det ? Eller mener du, at der er nogen, der har argumenteret for, at vi skal kalde Bremen for at land ? --Pugilist (diskussion) 14. feb 2015, 17:05 (CET)

Jeg ser det som om der er næsten enighed:

  1. Der er enighed om at "danske navne" for danske subnationale enheder ikke bør bruges om andre staters subnationale enheder jvf. disk om amt/county
  2. Der er vist enighed om, at diskussionen om hvad andre staters subnationale enheder skal kaldes bør foregå ifht. til den enkelte stat?
  3. Der er ikke enighed om, om de tyske subnationale enheder, der på tysk kaldes Bundesländer skal kaldes Delstater, Forbundslande, Bundesländer eller Länder. Men iflg. pkt. 2 bør det afklares på Kategoridiskussion:Tysklands subnationale enheder. Derfor bør videre diskussion foregå der.
  4. Der er ikke enighed om, om de subnationale enheder i USA, der på engelsk kaldes States skal kaldes for Delstater, Stater eller States. Men iflg. pkt. 2 bør det afklares på Kategoridiskussion:USA's subnationale enheder. Derfor bør videre diskussion foregå der.
  5. Andre diskussioner om navne på subnationale enheder, bør tilsvarende diskussionerne om navnene på subnationale enheder i Tyskland og USA foregår på de respektive diskussions sider.

Og så et lille hjertesuk fra mig, kan vi ikke være enige om at al anvendelse af betegnelsen amt for andet end en tidligere subnationale enheder i Danmark, Holsten, Island, Norge, Provinsen Westfalen, Kongeriget Hannover, Mecklenburg, Nassau og Württemberg og eksisterende amter i Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg bliver udraderet (måske er det bedre med ausradiert ;-)) fra da wiki?

Jeg løser selv Amter i Litauen, men en hurtig søgning giver fortsat: Amt (Kina), Amter i Ohio, Amter i Mississippi, Kategori:Amter i Estland, Kategori:Amter på Hainan og Shkodër (amt) . mvh Per (PerV) (diskussion) 14. feb 2015, 17:35 (CET)

Ikke al anvendelse af Amter. I Tyskland er det er en administrativ inddeling man bruger i delstaterne Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg og er her en parallel til Samtgemeinde, Verbandsgemeinde ol. Se: Amt (Tyskland). - Nico (diskussion) 14. feb 2015, 17:45 (CET)
Hvad Amt i Kina angår er jeg spændt på hvad der bliver foreslået. De andre wikier bruger alle deres lokale ord for et administrativt niveau svarende til Amt. - Nico (diskussion) 14. feb 2015, 17:48 (CET)
Kære Nico, du vrøvler, jeg havde jo netop undtaget eksisterende amter i Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg, læs venligst listen, som netop er taget fra Amt (Tyskland), så den behøver jeg ikke at se igen! Og hvis vi kommer til at lade én artikel om Amt (Kina) stå lever jeg nok med det, det rører ikke ved det principielle i mit forslag, som du jo kunne forholde dig til! mvh Per (PerV) (diskussion) 14. feb 2015, 18:05 (CET)
Jeg beklager læsefejlen, som jeg tilskriver den almindelige forvirring ved at behandle en lang række emner på en gang. ... men som svar på dit forslag er min mening at det bedste er at beholde delstater for både USA og Tyskland (som jeg vist også har givet udtryk for) og er fortsat forvirret over hvad problemet ellers er. Diskussionen om Amt/Counties er afklaret for længst. Jeg tror jeg stopper her. - Nico (diskussion) 14. feb 2015, 18:59 (CET)

Jeg forstår ikke du ikke kan forholde dig til mit forslag, som netop går ud på at diskussionen stopper her, og hvis nogen ønsker det må det tages op på de respektive diskussions sider for de enkelte landes subnationale enheder. Men det er måske for meget forlangt? Jeg har foreslået 5 punkter vi vist kan blive enige om! mvh Per (PerV) (diskussion) 14. feb 2015, 19:19 (CET)

Punkt 2 og 5 er nærmest identiske, og overflødiggør punkt 1, og det har jeg forholdt mig til i mit første indlæg (før du opstillede din punktliste). Punkt 3 og 4 besvares i mit seneste indlæg, så jeg ved ikke hvad du mere forlanger. - Nico (diskussion) 14. feb 2015, 22:08 (CET)
Det bliver lidt af en opgave at få styr på navne på de administrative inddelinger. Jeg har fundet 2 lister på enwiki, som kunne bruges som grundlag:
* en:Table of administrative divisions by country - de fleste administrative inddelinger i alle lande.
* en:List of terms for administrative divisions - betegnelser og deres oversættelse - det vel den liste som skal oversættes og tilpasses til danske forhold - ikk. Jeg kan se selv en stor wiki som den engelske ikke er kommet i bund med det arbejde.
Men der er del benarbejde at kortlagt hvad vi bruger og et godt råd: Få planlagt ændringerne - jeg kan godt hjælpe med flytning af kategorier.
Artiklerne og skabeloner med de amerikanske amter: De skal bare flyttes. Kategorierne er blevet flyttet for 3-4 uger siden. --Steen Th (diskussion) 15. feb 2015, 10:35 (CET)


Feature creep på Seneste ændringer[redigér | redigér wikikode]

Vi har fået mere og mere ekstraindhold på Speciel:Seneste ændringer. På MediaWiki-diskussion:Recentchangestext#Skjul/klap sammen? har jeg foreslået at gøre noget ved det, og PHansen er kommet med et par mulige implementeringer. --Palnatoke (diskussion) 5. feb 2015, 07:52 (CET)


Fair use[redigér | redigér wikikode]

Jeg har sendt brugen af 'fair use'-licens på dansk wikipedia til afstemning. Stem for! --Ribewiki 8. feb 2015, 22:47 (CET)

Det er ved at være sidste udkald for afstemingen. Som afstemningen pt. ser ud til at falde ud, bliver det et nej. Det er jeg personligt ikke helt tilfreds med, så vær venlig at genovervej jeres stemme.--Ribewiki 28. feb 2015, 00:09 (CET)

Har nu oprettet TransAsia Airways Flight 235 og dashcam, som er tilknyttet problemstillingen, uden jeg dog har gidet at gøre særlig meget ud af disse artikler. --Ribewiki 28. feb 2015, 01:25 (CET)

Det var da en kedelig attitude, så må vi håbe der er andre. TherasTaneel (diskussion) 28. feb 2015, 01:27 (CET)

Afstemningen er afsluttet. Afstemningen viste, at der ikke siden 2005/2006 er sket en ændring i holdningen til Fair Use. Færre deltog i den netop afsluttede afstemning, men fortsat en overvældende stemning for ikke at tillade fair use. --Pugilist (diskussion) 9. mar 2015, 14:25 (CET)


En mere interessant forside?[redigér | redigér wikikode]

På dansk Wikipedia har vi et punkt på forsiden, der hedder "Vidste du at ...". Her kan man placere spændende oplysninger, som kan give brugerne inspiration til at læse videre - og forhåbentligt gøre dem mere opmærksomme på Wikipedias alsidighed og kvalitet. På dansk Wikipedia er udvalget af emner begrænset til "Wikipedias nyeste artikler", og det sætter nogle begrænsninger, der efter min mening ikke er helt hensigtsmæssige. På det engelske Wikipedia bruger man i stedet formuleringen "new and recently improved content", altså "nyt og nyligt forbedret indhold". Det giver mulighed for også at tage guldkorn fra artikler, der for eksempel er udbygget fra to-linjers stubbe til noget mere læseværdigt.

Forslaget herfra er derfor at ændre formuleringen på forsiden, så den giver mulighed for et bredere valg af indhold til punktet "Vidste du at ...". Venlig hilsen --Rsteen (diskussion) 9. feb 2015, 09:06 (CET)

Det lyder som en god ide. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 9. feb 2015, 09:21 (CET)
Jeg synes egentlig ikke, at det er vanskeligt at finde en artikel om dagen til VDA. Der bliver faktisk løbende oprettet artikler med interessant information. Jeg har dog ikke noget imod, at vi fremover følger den engelske måde at gære det på. Rubrikken har imidlertid været noget præget af, at skribenter har anset den som velegnet til at promovere egne bidrag. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men ikke alle indsættelser har været lige selvkritiske. Udvides adgangen til også at sætte "væsentlige bidrag" på, bør vi nok overveje at indføre lidt mere præcise retningslinjer for vurderingen af relevansen af forsidestof. --Pugilist (diskussion) 9. feb 2015, 09:27 (CET)
Synes det er en god idé. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. feb 2015, 10:02 (CET)
Et udmærket forslag. I første omgang ville det dog nok være bedre, hvis der var flere forskellige brugere, der var med til at opdatere skabelonen, så den fik et nyt punkt ca. hveranden dag og gerne lidt oftere (minimumsgrænsen er dog 24 timer mellem opdateringer). Allerede det ville jo skabe mere alsidighed. Man kunne også overveje at have to bokse; én med nye og én med nyligt forbedrede artikler. Toxophilus (diskussion) 9. feb 2015, 10:05 (CET)
God ide. Men hvad er egentlig kriterierne for, hvad andre kunne tænkes at finde interessant? Min personlige opfattelse vil nok ikke fornøje ret mange andre mennesker. Indstiller man noget, man selv har skrevet? Eller sidder man og læser opdateringslisten igennem efter nye ting, der lyder spændende? Det bliver da et ret stort arbejde. Ditlev Petersen (diskussion) 9. feb 2015, 20:36 (CET)
Jeg plejer at kigge på listen med de nyeste sider for at finde kandidater til VDA. Hvis man udvider til også at have nyligt forbedrede artikler er det, som du skriver, noget med at kigge på seneste ændringer, og det kan hurtigt blive et stort arbejde. Dog bliver større udvidelser over 500 bytes (så vidt jeg husker) markeret med fed, så disse er lidt lettere at identificere. Toxophilus (diskussion) 9. feb 2015, 21:08 (CET)
Bekymringen med hensyn til materialets omfang og risikoen for øget selvpromovering er forståelig. Men meningen er netop, at der skal være mere materiale at vælge imellem, og at flere bidragydere kan komme på banen. For at undgå utidig selvpromovering kunne man måske have en tommelfingerregel om, at man højst indsætter sit eget indhold én gang om ugen. I lyset af de positive tilkendegivelser er forslaget derfor, at formuleringen i rubrikken ændres med ét ord, fra "Fra Wikipedias nyeste artikler" til "Fra Wikipedias nyeste indhold". --Rsteen (diskussion) 10. feb 2015, 08:36 (CET)
Fin formulering ("nyeste indhold"). Man kunne måske overveje, om ikke der skal et minimum på udvidelsen for at kunne kvalificere, eksempelvis 1.000B og gerne 2.000B. Herudover er jeg skeptisk overfor en regel om højest indsættelse af eget indhold én gang af ugen. En sådan regel vil hurtigt blive fortolket som en ret til at indsætte eget materiale, og erfaringsmæssigt er eget materiale oftest ikke særlig egnet. Nogle skribenter kan styre det, men der er andre, der ikke kan. --Pugilist (diskussion) 10. feb 2015, 10:47 (CET)
Jeg må indrømme, at jeg ikke føler mig overbevist om, at en ændring er en god idé. For det første er der nye artikler nok at vælge imellem. Spørgsmålet er vel også hvem, der bruger denne tjeneste. Det er nok de færreste ikke-deltagere, der en gang om dagen tjekker, om der nu er oprettet en ny interessant artikel. Snarere er det deltagere, der lige holder sig orienterede. Personligt synes jeg ikke, at det er et problem, hvis der "kun" sker en udskiftning en gang eller to om ugen. Dertil kommer problemet om udvidelser. Skal fx en større udvidelse være kvalificerende men 10 mindre (tilsammen af samme størrelse) ikke? Det bliver nok svært at håndtere. For mig at se bør det eneste kriterium være, at emnet er interessant eller måske lidt specielt. For så vidt kunne et emne, som måske ikke er nyt men aldrig kom på forsiden være lige så relevant i informationsmæssig henseende, hvis formålet er at vise hvor omfangsrig, wikipedia egentlig er. Men jeg ser ærligt talt ikke et problem ved at fortsætte som hidtil. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 10. feb 2015, 12:00 (CET)
Ja, feks. synes jeg at Sofaproblemet er både spændende, interessant og anderledes og kunne fortjene en plads på forsiden (hvis den ikke har været der). --Villy Fink Isaksen (diskussion) 10. feb 2015, 12:14 (CET)


Ophavsret og Commons[redigér | redigér wikikode]

Dansk ret (lov om ophavsret, fx §67 og §70) har andre regler end USA's copyright. Denne ændring: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Leni_Riefenstahl&diff=7951487&oldid=7742959 viser dog at USA's lovgivning kan have indflydelse på dansk Wikipedia. Kan der gøres noget ved det?--Madglad (diskussion) 13. feb 2015, 02:46 (CET)

Hvis fotografen Karl Schenker døde i 1954 vil det heller ikke være frit før 2025 efter dansk lov (70 år efter ophavshaverens død). - Nico (diskussion) 13. feb 2015, 07:43 (CET)
Der tale om fotografier, så ophavsret 50 år efter offentliggørelsen, som jeg forstår lov om ophavsret §67 og §70. Men det egentlige spørgsmål er problemstillingen at Commons påtvinger dansk Wikipedia USA's copyright, mens vi her bør bruge dansk ophavsret. Jeg prøvede at google lidt og det eneste årstal jeg stødte på var 1935 for Karl Schenkers død, men det kan være en anden Karl Schenker. Pointen er at fotoerne ikke er dækket af dansk ophavsret længere, og i øvrigt heller ikke tysk, som er let mere liberal end den danske. Jeg kan godt se det praktiske problem i at Commons formodentligt ligger i USA.--Madglad (diskussion) 13. feb 2015, 10:03 (CET)
Wikipedia og Wikimedia Commons skal begge overholde amerikansk ophavsret; vi skal hver især overholde den ophavsret, som gælder i de lande, vi er i - og derfor skal de fleste bidragydere til dansk Wikipedia overholde dansk ophavsret. --Palnatoke (diskussion) 13. feb 2015, 11:24 (CET)
Jeg kan ikke se nogen grund til at dansk og tysk W. skal overholde USA's love. Bortset fra at da.wikipedia.org så vidt jeg kan sjusse mig frem til bor i USA. Måske kunne det være en ide at etablere en W-server i Europa, men det kræver arbejde (og lidt penge), men er ikke rocket science.--Madglad (diskussion) 13. feb 2015, 13:07 (CET)
Det kræver især en organisation, som 1) er villig til at drive serveren, 2) kan få lov til det af Wikimedia Foundation (eller (2a) er villig til at fortsætte uden Wikipedia-navnet). Det svære ved punkt 2a er nok at få et community med. --Palnatoke (diskussion) 13. feb 2015, 13:48 (CET)
Du har ret Palnatoke, men måske kunne man få tysk W. til at stå for det. De virker ret effektive.--Madglad (diskussion) 13. feb 2015, 13:55 (CET)
Og undskyld hvis jeg kunne misforstås. Det jeg mente var at etablere Wikipediaer uden for USA's juridisktion, og at lade tysk Wikipedia administrere det. --Madglad (diskussion) 13. feb 2015, 14:02 (CET)
Måske skulle vi have nogen EU-parlamentarikere til at se på sagen, for kvalitetsmessigt står wikipedia her i et dilemma. Her er DK og EU hægtet lidt af udviklingen. Det er vigtigt at have afklarede copyright-forhold og med servere i EU, kan der ikke være så stor tvivl om juraen. --Ribewiki 14. feb 2015, 04:35 (CET)
Nej politikere er ikke jurister og hvis der først går EU-byrokrati i det bliver der ingen løsning før 2025. Desuden hedder det ophavsret på dansk, USA's copyright adskiller sig. Men grunden til at jeg foreslår Tyskland er at de har en effektiv Wikipedia, og en lidt mere liberal holdning end Danmark. Kunne man tænke sig at man lavede en EU-commons og lade en robot fjerne de links, som ikke var lovlige i det enkelte land?--Madglad (diskussion) 14. feb 2015, 14:33 (CET)


Computerspils notabilitet[redigér | redigér wikikode]

Foranlediget af diskussionen på dette sletningsforslag, vælger jeg nu at åbne en større diskussion omkring notabilitetskravene til computerspil. I min optik er computerspil lige så vigtige som film, tv-programmer og bøger, men hvad skal der til for at de fortjener en artikel på wikipedia? Og har vi egentlig allerede guidelines for computerspil? Hvad siger folket? mvh Tøndemageren (diskussion) 17. feb 2015, 10:18 (CET)

Jeg kan slet ikke se at der er et spørgsmål at computerspil skulle have andre notabilitetskrav end film, tv-programmer og bøger. mvh TorbenTT (diskussion) 17. feb 2015, 10:24 (CET)
Der er næppe brug for flere specifikke notabilitetskrav. --Palnatoke (diskussion) 17. feb 2015, 10:28 (CET)
Uden at jeg er voldsomt uenig med jer, så må jeg indrømme at jeg faktisk ikke har været i stand til at opstøve notabilitetskravene for netop film, tv-programmer og bøger. Nu ved jeg at konsensus er en rimeligt vigtig ting her i fællesskabet, så er det ikke en idé at vi får lavet nogle krav til netop de ting også. Det gør det også nemmere at navigere i forhold til fremtidige sletningsdiskussioner. Jo mere præcise vi er i forhold til notabilitetskravene, jo mindre arbejde vil der være i forhold til sletning af film, tv-programmer, bøger og computerspil. Samtidig er der enkelte brugere, eksempelvis Rmir2, der ikke mener at computerspil overhovedet er notable. Så lads os da bare blive mere specifikke, så vi kan få sat nogle krav op til notabiliteten af denne del af kulturverdenen. mvh Tøndemageren (diskussion) 17. feb 2015, 10:50 (CET)
Jeg mener, at hele medieområdet trænger til en grundig revurdering. I gamle dag var der kun een fjernsynskanal og tre radioprogrammer i hele Danmark. Det gjorde, at ikke så lidt af det, der blev produceret, kunne have almen interesse og dermed notabilitet i et opslagsværk. Idag er der et utal af både radio- og fjernsynskanaler samt hele internetmediet. Det gør, at der produceres et utal af informationskanaler, blogs, spil, musik, realityshows og meget mere. Det meste af det lever en nådig skæbne i ubemærkethed men fra tid til anden er der enkelte bidrag inden for området, som får bredere opmærksomhed. Derfor bør det være dette kriterium, der bør lægges til grund for notabilitet. Hvis et produkt enten måtte sætte en politisk dagsorden eller opnå særlig stor offentlig opmærksomhed (lad os sige mere end 1 million seere eller internetbesøg i dansk sammenhæng og 25.000.000 i international sammenhæng), så kan det berettige til omtale på wikipedia. Alt derunder vil snart blive glemt og næppe på længere sigt have interesse. Hvis ikke wikipedia skal drukne i ligegyldigheder, bør der sættes rimeligt skrappe grænser for notabiliteten. Som almindelig undtagelse herfra kunne gøres internetsoftware, der jo ikke er et medieprodukt. Med hensyn til computerspil bør gælde en tilsvarende grænse: mindst 1 million brugere for at være notabel. Betragt de foreslåede størrelsesordener som et udspil. hilsen Rmir2 (diskussion) 17. feb 2015, 11:02 (CET)
Hvis vi skal holde os til emnet "video"/computerspil i denne tråd, først vil jeg henlede opmærksomheden på hvordan man har gjort det på f.eks. den engelske del af WP, hvor tilstrækkelig omtale i relaterede medier "garantere" en artikel, hvis altså der er brugere som vil skrive den og hvor udvidelsespakker er henvist til et underafsnit på hovedartiklen, med mindre historien deri ikke er kort. @Bruger:Rmir2 Ville du også sætte en grænse på 1 million for f.eks. Freddy og monstrene, og hvis ja, skulle den så efterfølgende slettes? Samme spørgsmål løber på spil. TherasTaneel (diskussion) 17. feb 2015, 14:19 (CET)
Jeg er enig i sætningen "Hvis et produkt enten måtte sætte en politisk dagsorden eller opnå særlig stor offentlig opmærksomhed", men synes ikke vi skal sætte tal på. Lad det være en vurdering.MIS (diskussion) 17. feb 2015, 14:43 (CET)
Men en noget vag beskrivelse, sætter et spil en politisk dagsorden ved f.eks. at blive forbudt i visse lande som spil i Wolfenstein-serien, GTA-serien, eller Dragon Age: Inquisition og hvor meget er særlig stor offentlig opmærksomhed, danske medier skriver jo (næsten) aldrig noget? TherasTaneel (diskussion) 17. feb 2015, 14:54 (CET)
Vi kan jo gå helt tilbage til basis. Wikipedias mål er: Vores mål med Wikipedia er at skabe en fri encyklopædi. Den største encyklopædi i historien både i bredden og i dybden. Der står ikke noget om, at målet med Wikipedia alene er at omtale emner, som sætter en politisk dagsorden eller opnår særlig stor offentlig opmærksomhed. Der er knap 5.000.000 artikler på den engelsksprogede version af Wikipedia. På den danske er der knap 200.000. Før vi går i gang med at opstille strikse notabilitetskrav om al mellem himmel og jord, kunne vi måske se om ikke vi i stedet kunne få skrevet nogle artikler efter Wikipedias målsætning. Der er i hvert fald 4,8 mio. artikler, som kan oprettes. Jeg har ikke hørt tale om, at den danske Wiki er den engelske overlegen, fordi vi har færre artikler end dem, så jeg er ikke så nervøs for, at vi skulle drukne i artikler. --Pugilist (diskussion) 17. feb 2015, 15:16 (CET)
Der er nu nok nogle af artiklerne på engelsk Wikipedia, man godt kunne stille spørgsmålstegn ved, f.eks. lister over alle mulige ting, vi andre måske ville have lidt svært ved at se relevansen af. Men på den anden side så er de minimumskrav Rmir2 lægger op til helt i skoven. Gjorde vi det samme med bøger og forfattere, skulle de jo næsten op på niveau med H.C. Andersen for at være med, og det er jo ikke holdbart. Så nej, accepter at der også er folk, der interesserer sig for nutidens kultur.
Lidt mere praktisk så er det mit indtryk, at alle spillefilm og tegnefilm, der har været vist i biografer, automatisk regnes som notable. De får forhåndsomtale, anmeldelser, ses af tusindvis af mennesker og udgives på dvd og blu-ray. Tilsvarende kan vel siges om tv-serier, dokumentarserier, realityshows, tegnefilmserier og lignende, der kører uge efter uge, og som registreres, dokumenteres og til en vis grad anmeldes. Derimod skal enkeltstående tv-programmer og kortfilm nok præstere noget mere for at have interesse både i en større kreds og på længere sigt. Computerspil er lidt sværere, men hvis de er til salg i fysiske butikker eller professionelle, netbutikker ser jeg ingen problemer i at have artikler om dem. De kan dokumenteres, ses af folk og en del bliver også anmeldt. Dog skal spil, der er udkommet i flere udgaver eller som serier, selvfølgelig behandles i samleartikler. Rent private udgivelser eller spil på hjemmesider bør der dog nok stilles større krav til. --Dannebrog Spy (diskussion) 17. feb 2015, 16:20 (CET)
Vi har et princip om at undgå reklame. Det er nok her, jeg oplever computer/internetmediets største problem (læs: gråzone). Efter min mening kan vi roligt overlade fx computerspilområdet til dem, der lever af at producere og sælge/sprede disse spil (dermed undgår vi tillige de fleste problemer med om nogen føler omtale krænkende eller ej). Tilsvarende gælder de kommercielle mediekanaler og deres programmer. Når jeg er parat til at gøre en undtagelse er de netop i tilfælde, hvor sådanne programmer, kanaler og spil af andre grunde har påkaldt sig opmærksomhed. Et eksempel: Justin Bieber er blevet kendt via YouTube. Jeg vil overlade det til YouTube at anbefale ham. Men da han også har fået et gennembrud uden for denne medieflade, er han notabel af denne grund. Jeg så, at der i anden sammenhæng blandt andet er en afstemning om en person, der bl.a. har medvirket i et realityshow. Bortset fra dette har vedkommende åbenbart ikke præsteret noget, som gør ham notabel. I så fald finder jeg notabiliteten at være fraværende. Jeg har sagt det før: vi lever i de elektroniske mediers tid, og det at være med der er ikke det samme som det var tidligere. Med hensyn til musik, film og bøger vil jeg ikke betragte "kælderbands" eller bøger udgivet "på eget forlag" som notable i sig selv. Det bliver de, hvis de får anmeldelser og anden omtale, eller fx hvis en bog filmatiseres (a la Hercule Poirot). I så fald kan almenheden have interesse i at kunne søge uddybende information. Vi skal til stadighed huske, at vort formål er at tilbyde information - ikke at fungere som camoufleret reklamemedium. hilsen Rmir2 (diskussion) 17. feb 2015, 18:49 (CET)
Problemet med dit argument, som jeg ser det, det er ingen film, bøger, albummer, sange eller kunstnere for den sags skyld, skal have en artikel, for det vil i bund og grund være reklame for dem. Vi skal ikke have artikler om byer, for det er også en lang reklame for byerne. Men det er vel derfor vi har neutralitetsbegrebet? For netop at undgå at sådanne artikler bliver en reklame, men i stedet bliver en neutral observeren af de ting der er beskrives? Det virker for mig som om, og ret mig gerne hvis jeg tager fejl, at du anser bøger som meget mere notable end computerspil. Men jeg må indrømme at jeg har svært ved at se forskel på de to medier - de er begge underholdningsmedier. Så ud fra dit argument, så skal vi jo også lade rigtigt mange bøger og bands/musikere uden en artikel. mvh Tøndemageren (diskussion) 17. feb 2015, 20:35 (CET)
Jeg er ikke enig, og det hænger sammen med måden og tidspunktet, der skrives en artikel på. Jeg har tidligere protesteret imod at omtale fx musikplader, der endnu ikke er udgivet, fordi det uundgåeligt vil få afsmag af reklame. Anderledes, hvis omtalen først finder sted efter udgivelse, anmeldelse og anerkendelse. Så vil det i højere grad fremstå som information. Naturligvis vil der kunne argumenteres, at situationen har ligheder med fx et computerspil: før udgivelsen er det reklame, efter blot information. Men efter som produkter inden for dette område ofte hører sammen, så vil et produkt agere som reklame for det næste (Spil I følges af Spil II osv.) eller er en ny og forbedret udgave af det oprindelige produkt, er reklamerisikoen langt større. Dertil kommer, at internetprodukter er forbrugerrettede og som regel med begrænset "levetid". Anderledes med fx en by (bevares, man kan reklamere for dens fortræffeligheder i turisme-øjemed men alligevel..) eller en teknisk beskrivelse af hvordan, fx en lyspære fungerer. Jeg har allerede omtalt forskellen mellem her-og-nu medieberømmelse og vedvarende notabilitet for personer, og ved at stille krav om "afsmittende effekt" kan vi udskille det ubetydelige fra det betydelige, som folk også om en menneskealder vil søge oplysning om. Rmir2 (diskussion) 17. feb 2015, 21:24 (CET)
Men vil et album ikke også oftest efterfølges af et nyt album? Jeg tror da umiddelbart de fleste kunstnere laver mere end et album - og så er vi vel over i det samme problem igen? Jeg synes stadig det virker som om du ser ned på computerspilsmediet, på trods af at det har nydt en stor popularitet gennem de seneste 30 år, men ret mig gerne hvis jeg tager fejl.
Og hvad er egentlig betydelig og ubetydeligt? mvh Tøndemageren (diskussion) 17. feb 2015, 21:33 (CET)
Enig med Tøndemageren. Selvfølgelig bør man være påpasselig med at omtale ting på forhånd, med mindre der er åbenlys forhåndsinteresse, eller det er givet, at der bør være artikler om dem efter premieren. Men at behandle omtale af computerspil og andre moderne medier som reklame forekommer nærmest absurd. Bevares, mange af dem forsvinder fra butikshylderne efter få år, men det gælder jo også for mange bøger. Hvis nogen af jer kommer til bogmarked i Helligåndshuset i København, vil I selv på sidste dag se stakke af bøger i alle aldre, der bliver kasseret bagefter, fordi ingen har gidet købe dem. Så mangel på varig interesse for en bredere er bestemt ikke begrænset til computerspil og YouTube-videoer. Men nogle er interesserede i de forskellige ting, og de bør selvfølgelig have information om dem, uanset om det er bøger, computerspil eller spillefilm. Selvudgivne bøger vil vi selvfølgelig ofte kunne se bort fra, og de fleste YouTube-videoer er bedøvende ligegyldige både nu og i fremtiden. Men når "vi lever i de elektroniske mediers tid", så er vi altså også nød til at forholde os til den, selvom det måske ikke interessere alle. --Dannebrog Spy (diskussion) 17. feb 2015, 21:59 (CET)
For det første: vi skal huske på, at wikipedias formål er information - ikke reklame. Følgelig skal alle opslag have informativ karakter. Det betyder, at en lang række emner pr. definition har notabilitet, fx byer, så den del af diskussionen vil jeg se bort fra.
For det andet: når det drejer sig om underholdningsbranchen er grænsen mellem information og reklame sværere at trække. Som hovedprincip må enhver omtale forud for offentliggørelse mistænkes for at være skjult reklame. Hvis først anerkendelse og medieopmærksomhed har fundet sted, er det lettere at forsvare at skrive en informativ artikel fx om en bog, en film eller et andet kunstværk i bredere forstand.
For det tredie: underholdningsbranchen lever af omsætning. Dens produktivitet er uendelig, fordi et produkt som hovedregel kun har en ret kort levetid. Forholdene bliver ikke bedre af "seriefremstillinger" eller nye udgaver af gamle produkter. En omtale af det hele ville blive en uoverkommelig opgave, især hvad angår radio- og fjernsynskanaler og -programmer samt computertidsfordrivelsesprodukter. I den udstrækning, hvor et produkt kun har en begrænset levetid, vil alt for megen information hurtig blive forældet og dødvægt. Skønlitterære bøger (selv når de er udsolgte), film (selv når de ikke længere kan ses i biografen) og ikke så lidt musik har en ganske anden længere levetid, huskes og genbruges på en helt anden måde. Her vil sandsynligheden for, at nogen søger information, være langt større. Personligt mener jeg desuden, at en bog eller en film er et ganske anderledes gennemarbejdet produkt end et spil, der - lidt beroende på omstændighederne - som regel blot går ud på at "score point" ved at udføre bestemte pointgivende handlinger eller tilsvarende. Spil har ingen ide, intet formål, ud over at være et tidsfordriv (hvis nogen betragter det som en fordom, vedgår jeg det gerne). Derfor har computerspil reelt heller ingen betydning i forbindelse med et informativt oplysningsværk som wikipedia. Derfor synes jeg, at netop dette område med fordel kan overlades til dem, der lever af at fremstille og sælge sådanne spil. De, der interesserer sig for computerspil, vil være bedst tjent med en sådan "arbejdsfordeling".
For det fjerde: med hensyn til realityshows og lignende gælder et tilsvarende her-og-nu underholdningsformål. De er glemt kort efter, at de er overståede (omtrent som vejret). Naturligvis kan der være enkelte personer eller begivenheder som huskes eller evner at sprænge rammen for her-og-nu underholdning. I sådanne tilfælde - de betydelige - kan en omtale blive aktuel, men netop fordi underholdningsrammen blev sprængt. Jeg gav eksempel på det oven for.
Endelig: de her anførte betragtninger betyder ikke, at emnet som sådant ikke bør have sin artikel.
hilsen Rmir2 (diskussion) 18. feb 2015, 11:28 (CET)
1) Vi er enige om at alle artikler skal have informativ karakter - derfor vi har {{reklame}}.
2) Medieopmærksom kan også godt foregå forud for en udgivelse, om det så være computerspil, bøger, film eller andre underholdningsmedier.
3) Hvorfor tror du ikke at computerspil kan spilles igen, på samme måde som bøger kan læses igen, film kan ses igen etc.? Angående gennemarbejdet, tvivler jeg på at du har forsøgt at sætte dig ind i spil som blandt andre GTA V (og serien generelt), hvor selve historien er ekstremt gennemarbejdet. Jeg har i hvert fald læst bøger, set film og hørt musik, der ikke var i nærheden af at være gennemarbejdet på lige så højt niveau. Og hvad angår tidsfordriv, hvori ligger forskellen på computerspil, film, bøger og musik så?
4) Vi diskutere vel egentlig ikke realityshows her?
5) Derudover synes jeg ikke du kommer ind på mit spørgsmål, angående hvad er betydeligt og hvad er ubetydeligt? Håber du kan svare på det for mig? :) mvh Tøndemageren (diskussion) 18. feb 2015, 12:03 (CET)
1) Vi er enige.
2) Vi bliver vist ikke enige.
3) Naturligvis kan et spil spilles flere gange, men konceptet er "brug og smid væk". Når du har spillet spillet x antal gange, vil du have noget nyt (det bliver vi måske heller ikke helt enige om). Og naturligvis kan designet være mere eller mindre gennemarbejdet og måske også de aktive personers handlemuligheder, men grundideen - meningsløs pointscoring - er den samme. Film, musik og bøger har oplevelsesformål, der vil ændre din opfattelse (jeg ser bort fra, at meget naturligvis er dusinproduktion, som sandt for dyden heller ikke er omtale værd), derimod spil flytter ikke din tankevirksomhed en millimeter. Efter min opfattelse er der himmelvis forskel på kunstnerisk oplevelse og tidsfordriv, men jeg er godt klar over, at det bliver svært at forklare. Det skal opleves, og oplevelse er en personlig sag.
4) Vi kan godt droppe denne del af diskussionen nu.
5) Betydeligt er det, som rækker ud over her-og-nu.

hilsen Rmir2 (diskussion) 18. feb 2015, 12:47 (CET)

Tøndemageren har en pointe. Efter min mening bør man ikke slette et computerspil, hvis f.eks. engelsk Wikipedia mener, at spillet er notabelt. Hvis der er brugere, der har mod på at beskrive sådanne spil, så for min skyld gerne. For at undgå en sværm af stubbe kan man (som Dannebrog Spy foreslår) samle dem under serier af spil, og/eller under producentfirmaerne. Det er vigtigt, at brugere i alle aldre kan finde materiale, der er relevant for dem. Ellers står vi tilbage med et gammelmands-Wikipedia ("Wikipedia Charlie"). Venlig hilsen --Rsteen (diskussion) 18. feb 2015, 13:29 (CET)
Må indrømmer jeg endelig ikke ville deltage i denne debat om hvor vidt et computerspil er notabelt eller ej, men må også indrømmer at jeg krummer tæer over nogle af de kommentarer som er skrevet i debatten.
At computerspil er en ”køb og smid væk” ting og at spil ikke flytter din tankevirksomhed en millimeter, må jeg indrømme skubbede mig ud over kanten.
Lad os tage Counter-Strike og Quake III Arena som begge blev udgivet i 1999, begge computerspil bliver forsat spillet ved de store E-sports Turneringer, at der ikke skrives en masse om E-sport i de danske medier ja det er så en anden sag, der er et utalt af gamle så vel som nye spil der spilles ved de forskellige turneringer.
At et spil ikke flytter din tankevirksomhed en millimeter, den bemærkning må skyldes uvidenhed. Zoizit (diskussion) 18. feb 2015, 14:36 (CET)
2)Så Rmir2 mener ikke at et underholdningsmedie kan generer medieopmærksomhed før udgivelse? Seneste eksempel på det var vel Fifty Shades of Grey, der for flere måneder siden havde genereret massere af medieopmærksom - nok til en artikel om filmen. Der er også filmen The Interview, der også genererede massere af opmærksomhed før udgivelsen.
3) Men hvis vi siger at formålet med et spil er "meningsløs pointscoring", hvad er så formålet med en skønlitterær bog, en opdigtet historie til en film, eller et hvilket som helst album? Dertil skal nok nævnes at "pointscoring" vist ikke er grundideen i de mange spil mere. Samtidig forstår jeg ikke hvordan du kan se en bog, en film eller et album som kunstnerisk, når du ikke kan se et computerspil som det samme? Et computerspil kan sagtens bestå af en bog i form af fortællingen, en film i form af det visuelt repræsenteret, samt et album som den musiske flade (faktisk havde mange Playstation-spil et album inkluderet på CD-rommen). Samtidig har computerspil noget billedekunst-mæssigt over sig, i kraft af det arbejde der er lavet ved at opbygge de verdenener hvori spillene foregår - hvor blandt grafikken ofte bliver fremhævet som noget af det et spil bedømmes på. At sige de andre ting er kunstneriske oplevelser, men computerspil ikke er, vidner for mig mere om én der har besluttet sig for hvad kunst er, og hvad det ikke er. Derfor bliver det en subjektiv vurdering af emnet - og vi er vel egentlig mest interesseret i den objektive udgave, er vi ikke? Spørgsmålet her går jo heller ikke på om vi skal have computerspilsartikler eller ej, men mere på notabiliteten herfor.
5) Hvor lang tid er her-og-nu så?
6) Er godt klar over jeg hoppede over nogle punkter, men var lige nemmest i forhold til tidligere oplistede punkter. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. feb 2015, 16:07 (CET)
2) Naturligvis kan både en bog og en film generere forhåndsopmærksomhed - det er en form for reklame. Hvis det efterfølgende viser sig, at produktet er det værd, kan det selvsagt tages med i en omtale - men først efter offentliggørelsen.
3) Formålet med et kunstværk er at skabe en oplevelse, for film (som for teater) tillige gode skuespillerpræstationer. Jeg ved jo ikke, om du nogensinde læser en bog eller ser en film, men lad mig give et eksempel: sammenlign Babettes gæstebud med Commander Keen (hvis det siger dig noget). I det ene tilfælde har du stribevis af pragtfulde, vidt forskellige skuespilpræstationer og en film, der illustrerer en kulturkløft på en pragtfuld måde. I det andet tilfælde har du en animeret figur, der "scorer point" ved at slå kræ ihjel. For mig er der himmelvid forskel, og hvis du ikke kan forstå det, har jeg ikke en jordisk chance for at forklare dig det. Eller tag et værk af fx Svend Åge Madsen eller Peter Høeg og sammenlign det med det spil, du nævnte tidligere. Foruden originale oplevelser giver de noget at tænke over. Eksempelvis Svend Åge Madsens "Se dagens lys", der handler om et samfund, hvor ingen har en identitet men lever hver dag isoleret for sig og hvor identitetsproblemet skærpes (en lignende problemstilling behandles i Peter Seebergs novelle "Patienten" men fra en helt anden synsvinkel), hvor imod computerspillet kører efter princippet "gør det, scor point (eller hvad formålet med spillet nu ellers måtte være), komplet ligegyldigt og intetsigende i mine øjne. Eksemplerne er ret tilfældigt valg, de falder mig blot ind. Naturligvis kan designet og/eller hovedpersonens ageringsmuligheder i et computerspil være mere eller mindre gennemarbejdet, men det er blot tekniske raffinementer, ikke noget af kunstnerisk oplevelsesværdi. Og ja, jeg kan ikke sige mig helt fri for at have en bestemt opfattelse af kunst, som stående i modsætning til underholdning for underholdningens skyld. Jeg siger ikke, at folk ikke skal have lov til at underholde sig, blot at det efter min opfattelse ikke hører hjemme i et informativt opslagsværk af wikipedias slags.
5) Her og nu strækker sig ikke længere end til næste sæson, undertiden blot til næste program af samme slags, undertiden blot til næste dag.
hilsen Rmir2 (diskussion) 18. feb 2015, 19:19 (CET)
Vi kan vist roligt konkludere, at Tøndemagerens indtryk fra i går af, at Rmir2 ser ned på computerspil, er korrekt. Hvilket desværre nemt bliver et problem, når man ikke vil behandle ting som ligeberettigede men nærmere bevæger sig ud i noget, der alvorligt minder om smagsdommeri. Ikke at jeg vil fornærme Rmir2, men jeg er grundlæggende uenig i dennes opfattelse.
Selvfølgelig kan finde massevis af dårlige og tvivlsomme spil, men det gælder jo også for alle andre medier. Mange bøger burde ikke være udgivet, mange musikere er mere optaget af larm end musik, mange film er lige til skraldespanden og så fremdeles. Men modsat er der så også de gode. For nogle forfattere, musikere og instruktører er jo virkelig gode. Og lige sådan er der folk bag computerspil, der virkelig forstår sig på både historie, musik og grafik. Og tilsvarende findes der også en række forskellige genrer, der intet har med skyderi eller point at gøre. Nøjagtig ligesom litteratur omfatter meget andet end krig og kærlighed, selvom de fylder en del. Eller sagt med andre ord: computerspil er hverken bedre eller dårligere end andre medier. Men alt det har jo dybest set intet med notabilitet at gøre.
At sætte forhåndsomtale lig reklame er i øvrigt noget nær absurd. For der er jo en masse ting, der har interesse længe før udgivelsen. Rygterne går, og folk ønsker viden, uanset hvor meget der faktisk er offentliggjort. Her er det så netop, at Wikipedia-artikler kan samle den viden, der faktisk findes, i stedet for bare at henvise folk til rygtebørsen. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. feb 2015, 21:40 (CET)
Det er en misforståelse, at jeg "ser ned på" computerspil, for det gør jeg ikke. Jeg er nærmest bedøvende ligeglad. Der var nogen med, da jeg fik min første computer, derfor kender jeg et par stykker. Nej, min pointe er, at de efter min opfattelse ikke udgør et emne egnet for et almindeligt opslagsværk. Som så meget inden for computer/internetområdet har de en ret kort levetid, hvor efter de skal fornys eller have en fortsættelse for at fastholde omsætningen af dem. Jeg er opmærksom på at visse spil eller spilserier formår dette og derfor kan blive kendt uden for den snævreste brugerkreds, derfor har jeg også foreslået en "bagatelgrænse" for at holde langt det meste ude (parallellen til virksomheder, hvis notabilitet jo begrænses af omsætning og af antal ansatte, turde være indlysende nok). Imidlertid tror jeg, at området både er så bredt og samtidig så specifikt, at det med fordel kan holdes ude af wikipedia og overlades til en særlig computerspil-wiki eller simpelthen til de foretagender, der lever af at producere sådanne spil. Det skal medgives, at jeg ikke regner dem som kunst, og samtidig er jeg naturligvis godt klar over, at der kan gøres mere eller mindre ud af udformningen, ligesom jeg godt ved, at der også er produceret både bøger, film og andet, som vi sagtens kunne have været foruden. Hvis udformningen virkelig formår at skabe den almeninteresse, der berettiger til at omtale visse computerspil, kan det gøres, men der skal være rimeligt høje krav, så at vi ikke drukner i sådanne artikler.
Det andet argument vedrørende forhåndsomtale: "Rygterne går, og folk ønsker viden, uanset hvor meget der faktisk er offentliggjort" anser jeg oprigtigt talt ikke for holdbart i wikipediasammenhæng. Wikipedia er et opslagsværk. Den information, som vedrører endnu ikke skete begivenheder eller udkomne produkter kan vi roligt overlade til rette vedkommende at sikre forbrugerorienteringen om. Jeg tvivler ikke på, at de nok skal forstå at udfylde den opgave. Men det er ikke et opslagsværks opgave. hilsen Rmir2 (diskussion) 19. feb 2015, 19:40 (CET)
Selvfølgelig er der mange computerspil, der hurtigt bliver forældede, men det skyldes jo lige så meget den tekniske udvikling, der i perioder nærmest er foregået med syvmileskridt. Men det gælder jo også for mange andre medier, hvor få års udvikling kan få dem til at fremstå som dybt forældede uanset deres kvaliteter i øvrigt. Tilsvarende gælder at de andre medier også er lavet i så store antal, at de fleste egentlig ikke har bred eller varig interesse. For der kommer jo hele tiden nye bøger, film, musik osv. Og langt det meste er da også primært lavet for at tjene penge. For hvis man ikke lige er Bjarne Reuter, hvis bøger utallige skolebørn er blevet tvangsfodret med, så betyder indtjeningen altså lige så meget som det kunstneriske for rigtig mange forfattere, musikere osv. Resultaterne bliver selv sagt derefter.
Så nej, de høje krav kan man med lige så god ret bruges overfor alle andre medier. Men skal vi så virkelig kun have artikler om de 2 % af alle de computerspil, bøger, film, musikalbum osv., der enten sælger bedst eller får mest omtale? Personligt synes jeg nok, at det er at sætte grænsen temmelig højt. For ikke at tale om at det i nok højere grad vil komme til at dække over mainstream, end det der faktisk har kunstneriske kvaliteter. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. feb 2015, 22:14 (CET)


Vi har nu slået fast at computerspil ER notable. Skal vi så ikke begynde at diskuterer hvad der som minimum skal til. Her tænker jeg det er vigtigt at vi ikke lave ekstremt strenge krav, men stadig sørger for at eksempelvis egenproducerede spil, der kun har relevans for en meget snæver kreds ikke "kommer ind". Man kunne skæve til lister som den engelske hitliste, den europæiske liste (kunne ikke finde en lignende dansk liste?)etc., som vi blandt andet vist nok bruger omkring singler? Samtidig kunne man gøre det til en mulighed at spil-serier som Football Manager, FIFA, Pro Evolution Soccer, Pro Cycling Manager og lignende, har en stor oversigtsartikel over alle spillene? Hvis et spil i serien så skiller sig markant ud, kan det få sin egen artikel - ellers beskrives det blot i oversigtsartiklen? Hvad tænker man om det? mvh Tøndemageren (diskussion) 21. feb 2015, 16:20 (CET)

Hmm, spil fra den ufuldstændige liste over "anerkendte" spilfirmaer- og udviklere, kunne efter min mening være et af kravene, med afstikkere som f.eks. Angry Birds som har fået en vis opmærksomhed. En oversigt over spil-serier kunne for så vidt være fint, at udvidelsespakker og lignende holdes til et afsnit på en hovedartikel om spillet, som bliver udvidet - med mindre det er så stort at det kunne fylde en hel artikel, i sådanne tilfælde er det som regel også anmeldt af relevante medier. Hvis nogen skulle kende en dansk hitliste et sted, ud over den "obligatoriske" liste fra tid til anden over forskellige genre, glæder jeg mig til at se den. TherasTaneel (diskussion) 21. feb 2015, 16:43 (CET)
Jeg er enig med Tøndemageren i, at det er på tide at opstille notabilitetskriterier, men jeg kan ikke se, at nogen af de hidtidige deltagere i debatten har villet komme med et modspil til mit. Jeg sætter ingen grænser, ikke ved 2% eller nogen anden fast procentgrænse. Jeg forventer kriterier, som tager udgangspunkt i formodet almen interesse. Jeg ved ikke, om engelsk wiki har faste kriterier. I så fald kunne de måske oversættes som et udspil. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 21. feb 2015, 16:53 (CET)
TherasTaneel ved ikke om det er denne form for liste du tænker på mest solgte 2013, mest solgte spilherhjemme (er det sikkert ikke) --Zoizit (diskussion) 21. feb 2015, 16:56 (CET)
Anerkendte spiludviklere kan også lave "lort", så hvis de udgiver et spil der er fem der køber i hele verden, så er det vel ikke notabelt? Samtidig vil det give problemer med spil som eksempelvis Angry Birds som du selv nævner, derfor synes jeg ikke det vil være et hensigtsmæssigt krav. Men topplaceringer på officielle hitlister, stor omtale i medierne, antal solgte eksemplarer og lignende kan være udmærket krav efter min mening. De skal så bare specificeres noget mere. Angående Rmir2's "1.000.000 brugere", er jeg i tvivl om du mener 1.000.000 i Danmark, for det vil være helt urealistisk - hvis vi snakker 1.000.000 på verdensplan er vi mere over i noget fornuftigt, selvom jeg ikke kan vurdere om det er for mange eller for lidt? mvh Tøndemageren (diskussion) 21. feb 2015, 17:05 (CET)
Det TherasTaneel kommer med lyder nu fornuftigt og svarer til det, at folk med bestemte stillinger og modtagere af bestemte priser altid er notable. Hitlister har det problem, at de kun medtager et fast antal, så selv emner der ellers er relevante ikke kommer med, hvis de tilfældigvis ikke lige hører til de X mest populære. At gå ud fra et bestemt antal brugere eller solgte eksemplarer kan give lignende problemer. Dertil kommer at nogle producenter måske slet ikke har lyst til at oplyse salgstallene.
Et andet kriterium der kunne give notabilitet kunne i øvrigt være, hvis folk laver andet end at spille. Ved nogle sportsspil afholdes der f.eks. regulære nationale og internationale turneringer. Og til nogle simulatorspil laves der udvidelsespakker af privatpersoner og firmaer uafhængigt af de oprindelige producenter. Og i atter andre tilfælde giver spillet grundlag for andre medier, f.eks. film. Alt sammen tilfælde hvor det er vokset udover det oprindeligt tænkte. --Dannebrog Spy (diskussion) 21. feb 2015, 17:24 (CET)
Til Tøndemageren: Jo da, vi taler om noget særligt (omtrent som at vinde en guldplade. Vi kan naturligvis lave to slags kriterier: et for salg eller downloads i DK og et for salg og downloads internationalt. For så vidt angår Dannebrog Spys forslag, kræver det vist en uddybning. hilsen Rmir2 (diskussion) 21. feb 2015, 17:34 (CET)
Jeg kunne være for at der sættes et krav om købere/brugere, men, og måske især i en tidsalder med digitalt download, hvor ville du i de fleste tilfælde få det samlede tal fra? Engelsk WP har notabilitets-kriterier for spil - de er henvist til ovenfor den 17. feb, her er de igen og tjo man kunne oversætte dem. @ Zoizit: Det var ikke helt den form for liste jeg tænkte på, men de kan da pejle. TherasTaneel (diskussion) 21. feb 2015, 17:43 (CET)
Men 1.000.000 solgte eksemplarer i Danmark kræver at mere end 1/6 køber det. Det er et mere end urealistisk krav at sætte. Hvis det er kravet her, bør det også være det for bøger og albummer, og det vil ikke komme til at ske. For at få "guld" af IFPI i Danmark kræver det "kun" 10.000 solgte albummer, så hvad er argumentet for at vi er oppe i 1.000.000 her? Undskyld mig, men jeg ser det som et særdeles useriøst forslag! mvh Tøndemageren (diskussion) 21. feb 2015, 17:46 (CET)
Jeg formoder, at det betyder, at du vil ændre stemme i den igangværende afstemning, der startede denne debat. Jeg har hele tiden sagt, at vi skal have faste kriterier og så skal vi konsekvent følge dem. Om kriterierne i sidste ende bliver de ene eller andre må afhænge af hvad, der foreslås. Hidtil har du ikke kommet med et modspil skønt jeg gentagne gange har efterlyst det. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 21. feb 2015, 18:09 (CET)
Den diskussion vil jeg ikke bringe på banen her, vil du noget omkring den, så henvend dig enten på min diskussionsside eller i den pågældende diskussionen. Men forstår ikke hvorfor jeg skal komme med et modspil til et useriøst forslag? Hvor har du egentlig tallet "1.000.000" fra? Men for at holde dig på dit ord, så vil jeg sige at omkring 10.000 solgte eksemplarer er fint for mig, hvis vi skal have et krav på antal solgte. 5.000 er også fint med mig. Mvh Tøndemageren (diskussion) 21. feb 2015, 19:36 (CET)
Symbol question green.svg Spørgsmål - findes der inden for branchen noget, der giver anledning til udmærkelse og som eventuelt kunne bruges som kriterium for notabilitet (enten for et bestemt mindstesalg eller i form af en hæderspris a la De Gyldne Palmer)? hilsen Rmir2 (diskussion) 22. feb 2015, 07:37 (CET)
Enig med Tøndemageren. Der er altså ikke noget at sige til, at folk reagerer som de gør, når der kommer sådan et fuldstændigt urealistisk oplæg. Det er ikke et svar på Kraks blå bog, vi er ved at lave, så der er ingen grund til at sætte kriterier med det ene formål at gøre det mest muligt eksklusivt. Tværtimod, den slags skræmmer bare skribenter væk, der kan bidrage med en masse, men som måske ikke lige er interesserede i det sidste nye hit. Desuden bliver den slags eksklusivitet nemt ubrugeligt, fordi det er nærmest er umuligt at få noget at vide om alt det, der ikke lige kom på hitlisterne.
Angående mit forslag så er det nogle eksempler på ting, hvor andet end rene salgstal spiller ind og gør et spil til mere end bare et spil. Det kan være eSport, hvor bestemte spil spilles i nationale og internationalt turneringer på amatør eller professionelt basis på linie med fysisk sport. Ja, der er faktisk folk, der lever af at spille computerspil (det er næppe sundt, men der er penge i det). I en helt anden boldgade er der simulatorspil, hvor en spiller kan forsøge sig som f.eks. pilot eller lokomotivfører. Der medfølger kun udvalgte fly, lufthavne, tog, jernbaner osv., men der er mulighed for, at privatpersoner og firmaer kan lave deres egne, som så kan bruges i de oprindelige spil. På den måde er der opstået forskellige community omkring dem. Endelig er der så de tilfælde, hvor et spils historie eller tema inspirerer til film, romaner, tegneserier osv. Altså ligesom når en bog bliver filmatiseret, hvorefter filmen bliver set af en masse, der aldrig ville have læst bogen. --Dannebrog Spy (diskussion) 21. feb 2015, 21:09 (CET)
Jeg tør formode, at du har mere indsigt i området end jeg. Jeg har spillet ud med tre mulige kriterier for notabilitet: enten en omtale i medierne eller et bestemt mindstesalg (nationalt/internationalt) eller en hæderspris. Efter min mening er det udspil seriøst nok. Det kan være at talstørrelserne er sat for højt, så må du komme med et alternativt forslag. Jeg har spurgt Tøndemageren, om der uddeles en form for pris ved et bestemt mindstesalg, hvilket i givet fald kunne bruges som kriterium. Måske du kan svare på det. Forøvrigt: hvis du har ret i, at der er "tilfælde, hvor et spils historie eller tema inspirerer til film, romaner, tegneserier osv.", så er det naturligvis også noget, der kan tages i betragtning. Men vi er nødt til at formulere de mulige kriterier i nogle punkter, som enhver kan/bør/skal følge. Alternativet er, at alt inden for branchen er notabelt. Og det tror jeg faktisk, at hverken du eller Tøndemageren ønsker. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 22. feb 2015, 07:48 (CET)
Alternativet til at undlade udformning af særlige notabilitetskriterier er ikke, at alt er notabelt. Alternativet er, at computerspil som hidtil bedømmes efter de generelle kriterier. Der synes ikke i denne lange tråd at være konsensus for at oprette særlige kriterier. Og diskussionens udvikling taget i betragtning er det vist godt det samme. --Pugilist (diskussion) 22. feb 2015, 10:19 (CET)
Hvorfra får du at der ikke synes at være konsensus for at oprette særlige kriterier? mvh Tøndemageren (diskussion) 22. feb 2015, 10:40 (CET)
Enig med Tøndemageren. Der er netop behov for at få fastlagte rammer for notabiliteten på dette område. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 22. feb 2015, 10:51 (CET)
TorbenTT, Palnatoke og jeg synes ikke at støtte forslaget om særlige kriterier. MIS' udmelding er ikke ganske klar, men nok lidt imellem. Tilsvarende Rsteen og Zoizit. Rmir2, Dannebrog Spy, TherasT og du synes at være for at oprette særlige kriterier. Så med 4 for og 3 imod synes ikke at være konsensus, heller ikke selvom en eller flere blandt MIS, Rsteen eller Zoizit måske kan anses at støtte oprettelse af særlige krav. --Pugilist (diskussion) 22. feb 2015, 11:12 (CET)
Rmir2: egentlig utroligt at det skulle tage så længe at komme frem til nogle forståelige kriterier. Det man ellers har haft indtryk af var, at de skulle være så høje, at de færreste reelt ville kunne opfylde dem. Den slags er naturligvis urealistisk. Og det står da også i modsætning til hidtidig praksis om, at der skal være plads til det meste udover hjemmelavede ting og småting. Salg i gængse fysiske eller online butikker vil nok være tilstrækkelig for de fleste. Det kan dokumenteres og giver plads til også at skrive om andet end det, der løber med overskrifterne.
Pugilist: du kan roligt justere konklusionen til 3 for og 4 imod, for undertegnede er i hvert fald efterhånden kommet til den holdning, at faste kriterier vil skade mere end de gavner. Dels som følge af denne diskussion og dels på baggrund af erfaringerne med de andre kriterie-normer, som nogle fejlagtigt opfatter som facitliste. Så nej, hvis folk vil skrive om det computerspil, de lige har spillet, så lad dem dog. Hvis man ikke interesserer sig for det, kan man jo bare lade være med at læse om det. Vi har jo masser af andre artikler, som heller ikke har alles interesse, uden at det giver anledning til problemer. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. feb 2015, 11:28 (CET)
Denne alenlange og uoverskuelige diskussion understreger endnu en gang hvor vanskeligt det er at lave notabilitetskritereier, enten bliver de så stramme at enhver snak om en fri encyklopædi er totalt misvisende, eller også bliver de så løse at mere eller mindre velmente fortolkninger giver plads til det meste. For mig at se er den eneste måde at løse eventuelle notabilitetsproblemer er at behandle sagerne fra artikel til artikel på baggrund af Wikipedia:Hvad_Wikipedia_ikke_er#Hvad_Wikipedia-artikler_ikke_er. - Nico (diskussion) 22. feb 2015, 11:43 (CET)
Symbol question green.svg Spørgsmål til Nico: forstår jeg dig rigtigt, at hvis nogen ved en notabilitetsafstemning stemmer for behold, behøver de ikke at begrunde det, og hvis nogen stemmer imod, skal de henvise til mindst eet af punkterne under de almindelige kriterier for, at deres stemme kan anses for gyldigt begrundet? venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 22. feb 2015, 12:26 (CET)
Nu handler det jo om konsensus og ikke talafstemninger, så en begrundet markering vil altid vægte kraftigere, og arbejde hen mod dette (konsensus), og have betydning for andres vurdering af sagen før de selv markerer deres standpunkt. - Nico (diskussion) 22. feb 2015, 12:34 (CET)
Symbol question green.svg Spørgsmål til Nico: forstår jeg dig rigtigt, at hvis vi taler om fx en virksomhed (hvor vi jo pt har kriterier for omsætning og antal ansatte) så støtter du, at sådanne kriterier de facto opgives, og det overlades til deltagerne i en afstemning ud fra deres subjektive vurdering at afgøre spørgsmålet? I så fald: risikerer vi ikke, at der i tilfælde, hvor to virksomheder principielt er ligestillede, gøres en forskel, fx fordi den ene ledes af en person, som måske har gjort sig heldigt bemærket, den anden ikke fordi lederen har gjort sig uheldigt bemærket? Og endnu værre: ender vi ikke i en situation, hvor dansk wikipedia før eller siden mister troværdighed, fordi "revl og krat" anses for at være notabelt? Problemstillingen kan overføres på et hvilket som helst emneområde, som wikipedia kan tænkes at dække, herunder det vi her diskuterer. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 22. feb 2015, 12:55 (CET)

@Dannebrog Spy: Beklager, hvis jeg uretmæssigt for dig tillagt synspunkter, som du ikke har. Min pointe var blot at påpege, at der - selv med en "venlig" optælling - ikke synes at være konsensus for for at oprette særregler for lige netop computerspil. Og noget mere subtilt at påpege, at den meget lange diskussion om indholdet af sådanne særregler måske er forgæves, hvis der ikke kan etableres konsensus om i det hele taget at have sådanne regler. --Pugilist (diskussion) 22. feb 2015, 13:20 (CET)

Pugilist: justere konklusionen til 3 for og 5 imod, for som Dannebrog Spy skriver, så er det ligledes min konklusion at det vil gøre mere skade end gavn, og synes det vil være synd at Wikipedia ender med at blive et gammelmands-Wikipedia. ---Zoizit (diskussion) 22. feb 2015, 13:54 (CET)
Svar til Rmir2: Mit kriterie er om emnet, eller i det tilfælde du nævner virksomheden har/er en historie at almen interesse, og ja det vil jo nok være en subjektiv vurdering, men den vurdering kan jo netop ikke aflæses af økonomiske nøgletal, så der kan vi jo så komme til at gøre en informativ forskel, med de nuværende kriterier, og det anser jeg for et større problem. Jeg mener ikke med de kriterier vi har på Wikipedia:Hvad_Wikipedia_ikke_er risikerer at miste troværdighed, fordi "revl og krat" er med, og eventuelle underlødige artikelemner ses vel ikke, hvis ikke nogen interesserer sig for dem. - Nico (diskussion) 22. feb 2015, 18:42 (CET)

Javel, hvis jeg forstår dig rigtigt, så kan vi klare det med een afstemning: er alle artikler om computerspil automatisk notable? Hvis jeg har forstået standpunktet rigtigt, er det nærmest, at det er de, hvis nogen har fundet anledning til at oprette dem. Jeg har en fornemmelse af, at jeg er ene om at have en afvigende mening. Hvis jeg tager fejl, må nogen præcisere kriterier for under hvilke forhold en artikel indenfor emnet ikke vil være notabel. hilsen Rmir2 (diskussion) 22. feb 2015, 19:43 (CET)

For mig at se er du netop ene om at have en afvigende mening, i hvert fald hvis man ser på denne diskussion. Men for at svare på dit sidste spørgsmål: hjemmelavede spil, spil på hjemmesider og spil der ikke sælges i gængse fysiske eller online butikker vil normalt ikke være notable. Mange af dem registreres slet ikke, og de er ofte ret simple, da udviklerne i modsætning til de etablerede producenter sjældent har noget nævneværdigt budget at gøre godt med. Tilsvarende vil udvidelsespakker til eksisterende spil normalt heller ikke være notable men kan evt. nævnes sammen med det pågældende spil. Nye udgaver af spil vil ofte også kræve mere, end at der bare står X-spillet 2015 på pakken i stedet for X-spillet 2014.
I alle tilfælde kan der så selvfølgelig gøres undtagelser, hvis et af de nævnte eksempler får væsentlig mere omtale, end sådanne ellers får. Det er f.eks. tilfældet for de årlige spil i FIFA-serien, der troligt anmeldes uanset hvor meget, der faktisk er ændret fra år til år.
Man kan også sammenligne med litteratur. En novelle eller et digt vil normalt ikke være notabel i sig selv, og det meget der offentliggøres online eller på gør-det-selv-forlag nu om stunder er som regel heller ikke værd at nævne. Men når etablerede forlag og boghandlere begynder at poste penge i en roman, så kommer den pludselig op på et helt andet plan. Den bliver markedsført, registreret og med lidt held også anmeldt af seriøse medier. Og for computerspil foregår det faktisk stort set lige sådan, produktet er bare anderledes. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. feb 2015, 21:23 (CET)
Svar til Rmir2 (redigeringskonflikt): Tjaa, hvis du insisterer på at sætte sagen på spidsen, hvis det ikke er ren reklame, chikane, og har interesse uden for en snæver kreds, så hvorfor ikke. Hellere en artikel på et måske lidt tyndt grundlag, en en slettet artikel pga. en for snæver notabilitetsregel. Jeg synes generelt det er lettere at nå konsensus om notabilitet eller sletning, i specifikke artikeldiskussioner der som regel forløber rimelig fredsommeligt og sobert, end det er i at nå et resultat i en diskussion om generelle kriterier, der som oftest ender med at blive vedtaget af de mest udholdende i opslidende diskussioner som denne, - for derefter enten at blive ignoreret eller fortolket efter forgodtbefindende. - Nico (diskussion) 22. feb 2015, 21:28 (CET)
Til Dannebrog Spy og Nico: først og fremmest hilser jeg jeres modspil velkomment. Dannebrog Spy skriver "hjemmelavede spil, spil på hjemmesider og spil der ikke sælges i gængse fysiske eller online butikker vil normalt ikke være notable". Disse begrænsninger kan jeg sagtens tilslutte mig. Videre: "Tilsvarende vil udvidelsespakker til eksisterende spil normalt heller ikke være notable men kan evt. nævnes sammen med det pågældende spil." Det kan jeg også tilslutte mig. Tilbage er dog nogle problemer:
  1. "etablerede producenter": hvordan defines de? Skal de være firmaer, som i sig selv er notable? I givet fald kan der linkes mellem firma og spil, og det kan der være mening i.
  2. "væsentlig mere omtale": Jeg var selv inde på det, men begrebet "omtale" kræver vist en afklaring.
  3. Nico skriver om notabilitet: "hvis det ikke er ren reklame, chikane, og har interesse uden for en snæver kreds". Her er vi tilbage til nogle af de problemer, jeg hele tiden har påpeget: hvordan definerer vi reklame? hvordan definerer vi chikane? interesse uden for en snæver kreds (hvor snæver, hvordan afgrænser vi det?). Og for nu at vende tilbage til den problemstilling, jeg startede med: er spil omfattende vold og sex notable eller falder de under chikane?
  4. Endelig: Hvis et spil lægges ud til fri afbenyttelse på internettet, hvad så? (Fri software omtales jo også på wikipedia)
Jeg ser frem til nogle konstruktive svar. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 23. feb 2015, 08:16 (CET)
Svar til Rmir2: Jeg definerer chikane som en artikel hvis emnes primære formål er at støde nogen. - Netop sådan ser jeg den artikel som er anledning til denne uendelige diskussion, og jeg forstår ikke at der ikke konkluderes på den. Reklame er artikler der som regel/ofte er tætpå og har til hensigt at fremme salg eller promotion. Afgrænsning af uden for en snæver kreds vil nok altid være subjektivt, og kan kun afgøres i de enkelte sager. I det hele taget anser jeg generaliseringer af notabilitetsbegrebet for problematisk - Nico (diskussion) 23. feb 2015, 17:24 (CET)
Hvad med fx Battlefield 1942, Battlefield Vietnam eller Blitzkrieg (computerspil)? Eller disse (hentet fra engelsk wiki): Muslim Massacre (video game) og Faith Fighter? Støder de? hilsen Rmir2 (diskussion) 23. feb 2015, 18:41 (CET)
Jeg er ret uinteresseret i computerspil. Min bevæggrund til at gå ind i diskussionen er min modstand mod at opstille generelle notabilitetskriterier i almindelighed. - Nico (diskussion) 23. feb 2015, 18:51 (CET)
skal vi til at være smagsdommer?? og vurdere hvad der støder eller ikke støder, nej ved du nu hvad --Zoizit (diskussion) 23. feb 2015, 18:57 (CET)
Bemærk primære i ...hvis emnets primære formål er at støde nogen - Nico (diskussion) 24. feb 2015, 07:33 (CET)
Hvem afgør det primære formål? Hvad den ene finder stødende, synes den anden er fint-fint. Jeg påpegede et antal hade-spil, som jeg bad dig om at kommentere, men du undlod at gøre det. Det illustrerer det problem, som jeg allerede forud for denne diskussion påpegede: at hvis vi ikke finder objektive notabilitetskriterier, så ender det let med subjektive - eller at vi må tage alt med. Ingen af de to kriterier kan vi være tjent med. Rmir2 (diskussion) 24. feb 2015, 09:04 (CET)
Suk, begreber som etablerede producenter, væsentlig mere omtale og chikane er noget, der hverken kan eller skal defineres præcist. Man kan give nogle overordnede retningslinier, men meget vil afhænge af konkrete sager.
Etablerede producenter er som i alle andre brancher dem, der har vist sig at være mere end døgnfluer. En virksomhed hvis alder skal tælles i år og er kommet med en række ting har alt andet lige mere interesse end en, der kun har været aktiv i få måneder. Væsentlig mere omtale er det, der går udover simple og forventelige ting som artikler i fagblade, blogindlæg og lignende. Det kan f.eks. være omtale i landsdækkende aviser. Chikane er ting, der er bevidst ondskabsfulde overfor andre, f.eks. enkeltpersoner og minoriteter. Krigsspil falder udenfor her, for de er så almindelige, at de stort set kun provokerer dem, der partout vil provokeres.
Og nej, alt det er selvfølgelig ikke faste og målbare ting. Men det gælder for mange politikker og normer, at de har en vis grad af fleksibilitet, så man både undgår at der bliver slået ned på selv de mindste fejl og modsat kan slå ned på dem, der bevidst går efter hullerne i normerne. Med andre ord mulighed for at være enten blødere eller hårdede uden at skulle forholde sig til knivskarpe grænser. --Dannebrog Spy (diskussion) 24. feb 2015, 15:22 (CET)

Forslag til konklusion[redigér | redigér wikikode]

Efter en lang debat om emnet ser det ud til, at der er flere brugere, der mener:

  • At artikler på Wikipedia skal have informativ karakter.
  • At computerspil ER notable (dvs. at Wikipedia bør have artikler om visse computerspil).
  • At programmer og spil kan være notable pga. salgstal (se fx hitlister), men at de i dag skal have højere salgstal end tidligere for at være notable pga. salgstal.
  • At programmer og spil kan være notable pga. priser (awards).
  • At programmer og spil kan være notable pga. omtale (men at man skal passe på med "her og nu-omtale").
  • At artiklerne skal undgå at virke som reklame.
  • At der næppe er behov for flere specifikke notabilitetskrav.

Det er i alt fald hvad jeg får ud af debatten.

Personligt er jeg også imod faste notabilitetskrav. Jeg kan derimod sagtens støtte ovenstående pointer om at salgstal, priser og omtale kan begrunde notabilitet. --MGA73 (diskussion) 14. mar 2015, 19:36 (CET)

Jeg kan også bakke op om det som MGA73 har stillet op her over --Zoizit (diskussion) 14. mar 2015, 20:13 (CET)
Jeg finder det sådan set også brugbart. Selvom jeg godt ville have mere håndfaste krav, så giver det et godt skelet i forhold til at vurdere notabilitet i fremtiden. Thumbs op herfra. mvh Tøndemageren (diskussion) 14. mar 2015, 20:22 (CET)
Er enig i kriterierne, som netop ikke siger alle computerspil er notable, men at der tilsvarende bøger osv. er et notabilitets kriterie. Det betyder vel implicit at "selvudgivelser", eller hjemmeproducerede computerspil, tilsvarende selvudgivne bøger har svært ved at leve op til notabilitets kravet. Hvis ikke andet taler for det. mvh Per (PerV) (diskussion) 14. mar 2015, 20:57 (CET)
Jeg finder, at MGA73s sammenfatning giver et ret godt billede af debatten. Som jeg ser det, betyder det en af to muligheder: enten at vi fremover helt undlader notabilitetsdiskussionen (reklame undtaget) eller at vi vil få et stort antal diskussioner, fordi kriterierne de facto er så upræcise som de nu er. For min skyld må kriterierne gerne blive indskrevet som retningsgivende notabilitetskriterier. Så må vi tage fremtidige diskussioner derfra. Rmir2 (diskussion) 15. mar 2015, 07:11 (CET)


Kursivering af titler[redigér | redigér wikikode]

Á propos den nye artikel, Du har to køer, kommer jeg endnu en gang i tanker om, at det måske ville være passende, hvis vi kunnne kursivere artiklers titler. Det ville f.eks. være brugbart i alle situationer, hvor titlen i virkeligheden bruger kunstværkers eller bøgers navne, og det kunne også være godt - som i det her nævnte eksempel - hvor der er tale om citater. Desuden kan det med fordel bruges, hvor artiklen benytter det videnskabelige navn på en bakterie, et dyr, en svamp eller en plante.

På wp:en har man sådan en skabelon, og den skrives sådan: {{Italic title}} (= Template:Italic title). Mvh.--Sten Porse (diskussion) 18. feb 2015, 11:56 (CET)

Ret beset har vi jo allerede "DISPLAYTITLE": Se hvad {{DISPLAYTITLE:Wikipedia:Landsbybrønden/Ny skabelon ''(kursivering af titler)''}} gør ved sidenavnet.. --Palnatoke (diskussion) 18. feb 2015, 12:23 (CET)
Ikke dermed sagt at vi ikke kunne bruge en skabelon til det. Jeg kan se at de på enwiki har haft en længere diskussion om hvordan og hvorledes inden de indførte skabelonen. --Palnatoke (diskussion) 18. feb 2015, 12:29 (CET)
Det vil for mig at se være en forbedring at indfører skabelonen, og kan ikke se hvad der taler i mod. Den er så vidt jeg kan se indrettet så den automatisk kursiverer titlen, men lader en evt. parentes stå (det gør den norske version i hvert fald). - Nico (diskussion) 18. feb 2015, 14:53 (CET)
Har nu oprettet skabelonen {{Kursiveret titel}} Mvh. InsaneHacker (diskussion) 19. mar 2015, 11:20 (CET)


"Se også" på andre wiki'er[redigér | redigér wikikode]

Jeg har opaget, at en række artikler med relation til Luftskibsbasen i Tønder, oprettet af Ribewiki, har et afsnit med "Se også", som henviser til en række artikler på andre wikier. Se eksempelvis Luftskib L 20. Hvordan er politikerne på dette område, for umiddelbart ville jeg mene, at der udelukkende bør være henvisninger til artikler på da:wiki. Det ville jo være fint at henvise til endnu ikke skrevne artikler, for de kan jo altid oprettes. Men inden jeg begynder at slette i dem vil jeg lige høre, hvad praksis er. Toxophilus (diskussion) 19. feb 2015, 21:49 (CET)

Se også er efter min mening kun til henvisninger til artikler på dansk wikipedia. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. feb 2015, 21:55 (CET)
Jeg har i tankerne at ændre alle links til andre wiki'er til at bruge skabelon {{ill}}, så det bliver synlig, at det er en artikel, som vi mangler. --Steen Th (diskussion) 19. feb 2015, 21:58 (CET)
Det prøvede jeg på nogle af artiklerne, men de blev afvist og tilbagerullet af Ribewiki, men jeg synes også det er en løsning der godt kan udbredes. Det er bedre end at folk delinker røde links, som mange er begyndt på, jeg ved ikke om det er farven det er galt med? ;-) - Nico (diskussion) 19. feb 2015, 22:59 (CET)
Jeg har kun set det hos Ribewiki (her er det til gængæld meget voldsomt) og jeg ser ikke hvorfor vi skal ændre procedurerne pga. en bruger. Ribewiki burde ligesom andre, via diskussionssider og indlæg på landsbybrønden forsøge at skabe konsensus og tilslutning til sine ideer. Men det ligger Ribewiwki fjernt, ligesom afstemningen om brug at fair use billede, som blev sat i værk ganske kort tid efter nogle få indlæg på diskussionssider. Det er en opførsel jeg har svært ved at forliges med. -- Savfisk (diskussion) 19. feb 2015, 23:18 (CET)
Jeg synes ikke røde links gør noget i "se også" for de er jo stadig med til at skabe en ide om, hvilke artikler der mangler at blive oprettet. Jeg har faktisk ikke oplevet at folk delinker røde links, men måske har jeg bare ikke være opmærksom på det. Personligt er jeg ikke så vild med at henvise til andre wikier. Hvis man gerne vil blive klogere, kan man vel altid selv gå til en:wikis eller et andet sprogs wiki artikel om emnet. Hvis først man begynder at henvise til alt for mange artikler på andre sprog, så har jeg svært ved at se, hvor man skal stoppe. Det kan jo hurtigt blive en meget lang liste. Ribewiki virker til at være meget beskyttende overfor ændringer i artikler, som han har oprettet. Jeg har også selv oplevet et aggressivt indlæg på min diskussionsside efter at have forsøgt at wikificere en af hans nyligt oprettede artikler. Toxophilus (diskussion) 20. feb 2015, 10:06 (CET)
Jeg syntes bestemt ikke at man under "Se Også" eller for den sags skyld andre steder skal henvise til artikler på andre wikier. Så er det bedre at man tilføjer røde link i stedet. Jeg har dog ikke lagt mærke til at folk delinker røde links. --Søren1997 (diskussion // projekter // bidrag) 20. feb 2015, 20:34 (CET)
Så vidt jeg kan forstå er der konsensus om, at den salgs ikke hører hjemme. Betyder det, at de kan slettes on sight, eller skal de erstattes med røde links? Og eventuelt en besked Ribewiki om at han bedes stoppe med at henvise til internationale wiki'er. Toxophilus (diskussion) 23. feb 2015, 20:21 (CET)
Røde links er en god ting, da de viser at der er et emne, vi mangler. I Wikidata-sammenhæng har man overvejet om det kunne lade sig gøre at transformere røde links til Wikidata-links, således at man kan få de relevante datapunkter med, selv om der endnu ikke er en artikel, men det er stadig på idé-planet, og det skulle nok under alle omstændigheder implementeres på den enkelte Wikipedia og ikke centralt fra. --Palnatoke (diskussion) 23. feb 2015, 21:12 (CET)


Afstemning om forenkling af tildeling af patruljantstatus igang[redigér | redigér wikikode]

Jeg har oprettet en afstemning om forenkling af tildeling af patruljantstatus på baggrund af landsbybrøndindlæggene forenkling af tildeling af patruljantstatus og delvis Nominering af flere patruljanter eller skal vi ændre systemet. Nico og cgt har hjulpet med justering af tekst og der tilføjet en mulighed mere end jeg selv har foreslået. Men nu er den afstemning i gang - stem! --Steen Th (diskussion) 24. feb 2015, 21:27 (CET)


WikiProjekt Flensborg[redigér | redigér wikikode]

Hej med jer/Mojn! Der er en ny international to- og fleresproget projekt på den tyske Wikipedia om Flensborg og omgivelserne, til og med næsten alle wikilinks til dansksproget artikler med Flensborg som emne, men der findes også mange artikler om Angel (Kreis Slesvig-Flensborg), Sundeved (Aabenraa kommune) og Als (Sønderborg kommune) og der må gerne tilføjes flere wikilinks. Alle er indbydes at deltage i projektet. Projektsiden trænger fx. stadigvæk til hjælp af kort oversættelser fra tysk til dansk (fx. indleding). Indlednings-tekster i Petuh/sproget med finurlighed foretrækkes :) Se også w:de:Wikipedia:WikiProjekt Flensburg Mvh. --Nordmensch (diskussion) 26. feb 2015, 21:37 (CET)

Jeg har nu oprettet en dansk projektside, en basis til videre redigeringer, og forklarede intentionen om projektet. Jeg håber siden bliver ikke misforstået: for os i Flensborg er det bare interessant hvad foregå på den anden side af grænsen (fx. Aabenraa K. og Sønderborg K.), ligesome omvendt. Jeg håber det er OK at flytte Bruger:Nordmensch/Wikipedia:WikiProjekt Flensborg til Wikipedia:WikiProjekt Flensborg, som skal forstås af en underside af fællessiden w:de:Wikipedia:WikiProjekt Flensburg. Mvh. --Nordmensch (diskussion) 22. mar 2015, 01:23 (CET)


Globale brugersider[redigér | redigér wikikode]

Hvis man ikke har en brugerside på et projekt (for eksempel her på den dansksprogede Wikipedia), vil ens brugerside fra Meta blive vist. Det kan derfor anbefales at oprette en brugerside på Meta. --Palnatoke (diskussion) 28. feb 2015, 09:47 (CET)


Wikimedia hovedpunkter, december 2014[redigér | redigér wikikode]

Hovedpunkter fra Wikimedia blog for december 2014, med et udvalg af Wikimedia Fondens aktiviteter og andre vigtige begivenheder fra Wikimediabevægelsen.
Wikimedia Foundation RGB logo with text.svg

Help is welcome for translating the January 2015 Wikimedia Highlights, too.

About · Subscribe · Distributed via MassMessage (wrong page? Correct it here), 28. feb 2015, 21:19 (CET)



Global proposal m.Wikipedia.org: (alle) Redigere sider[redigér | redigér wikikode]

MediaWiki mobile

Hi, this message is to let you know that, on domains like da.m.wikipedia.org, unregistered users cannot edit. At the Wikimedia Forum, where global configuration changes are normally discussed, a few dozens users propose to restore normal editing permissions on all mobile sites. Please read and comment!

Thanks and sorry for writing in English, Nemo 1. mar 2015, 23:32 (CET)



Content Translation - Activating publishing to Wikipedia's main namespace on 5th March 2015[redigér | redigér wikikode]

Hello, since the availability of Content Translation beta-feature on the Danish Wikipedia several articles have already been published using the tool. We have been monitoring the system and have not found any major issues. On 5th March 2015 we are prepared to switch publishing newly translate pages directly into the main namespace from Content Translation. Please let us know through the project Talk Page or phabricator if there are any bugs/issues that would need immediate attention prior to this. My apologies for writing in English. Please feel free to translate this message for wider distribution. Thank you.--Runa Bhattacharjee (diskussion) 2. mar 2015, 17:15 (CET)

Hello, we have now changed the configuration that will allow editors to publish new articles written using Content Translation directly to the main namespace on the Danish Wikipedia. In case the article already exists in the Wikipedia, users will see an option to save the newly published translation under their user namespace. Please do test this feature and let us know on the Content Translation Talk Page or Phabricator if there are any issues that cause interruptions. Thank You.--Runa Bhattacharjee (diskussion) 5. mar 2015, 18:19 (CET)



New Wikipedia Library Accounts Available Now (March 2015)[redigér | redigér wikikode]

Apologies for writing in English, please help translate this into your local language. Hello Wikimedians!

The TWL OWL says sign up today!

The Wikipedia Library is announcing signups today for, free, full-access accounts to published research as part of our Publisher Donation Program. You can sign up for new accounts and research materials from:

Many other partnerships with accounts available are listed on our partners page. Do better research and help expand the use of high quality references across Wikipedia projects: sign up today!
--The Wikipedia Library Team 2. mar 2015, 22:14 (CET)

Help us coordinate Wikipedia Library's distribution of accounts, communication of access opportunities and more! Please join our team at our new coordinator page.
This message was delivered via the Global Mass Message tool to The Wikipedia Library Global Delivery List.



Kontooprettere[redigér | redigér wikikode]

Der er en Wikipedia-begivenhed på søndag/mandag Wikipedia:We can edit-a-thon København 2015. Der er tilmeldt en hel del og kontooprettelse kan således gå hen og blive en flaskehals. Det kunne vel derfor være smart hvis et par af os almindelig brugere havde mulighed for kontooprettelse. Der er iøjeblikket intet sted eller procedure for ansøgning om kontoopretterstatus. (jvf. Wikipedia:Ansøgning_om_administratorstatus). Jeg vil gerne ansøge om kontoopretterstatus og samtidig nævne at der måske er andre som fungerer som edit-a-thon-vejledere der også burde være kontooprettere. — Fnielsen (diskussion) 3. mar 2015, 21:04 (CET)

Vi har ingen iøjeblikket Speciel:Brugerliste/accountcreator. Her er Account creator information på den engelsk Wikipedia. Som jeg kan forstå kan man som almindelig bruge allerede oprette 6 andre brugere indenfor et døgn via Speciel:Log_på/signup. Det var jeg faktisk ikke klar over. — Fnielsen (diskussion) 3. mar 2015, 21:30 (CET)
Er det nok ift. arrangementet at alm. brugere kan oprette seks konti per døgn? Ellers fint forslag, men kan vi overhovedet nå at få lavet og gennemført en procedure, eller kan det måske for en enkelt gangs skyld klares på ad hoc-vis? Alternativt må du skynde dig at blive administrator. Mvh. Cgt (diskussion) 3. mar 2015, 21:38 (CET)
Jeg er i givet i fald en af dem, der også har brug for funktionen. -Henrik Sørensen (diskussion) 3. mar 2015, 21:41 (CET)
Det vi skal bruge dette indlæg til, at er en forvalter kan tildele kontoopretter-status til Fnielsen og HenrikKbh, hvor de kan henvise til dette indlæg.. Hvis der er ikke modstand burde ikke være noget problem. Og jeg siger ok til begge - de er begge med i Wikimedia Danmarks undervisergruppe. Selve kontoopretter-gruppen ligger klar.. Og vi har været ramt af den begrænsning med antal oprettet konti fra samme ip-adresse ved en tidligere lejlighed. Og der er andre, som senere bør have det, som også er i undervisergruppen. Generelt - den som har en behov bør have det. Og det bør fjernes igen, hvis man ikke brug for det mere.
På længere sigt bør det at tilføje og fjerne kontoopretter være noget som vores egne bureaukrater kunne klare. Det kunne klare gøres som næste trin. Og det må der gerne kommenteres på. Det kræver en opsætningsændring, som nogle systemfolk skal foretage. --Steen Th (diskussion) 3. mar 2015, 22:14 (CET)
Til almindelig edit-a-thon burde 6 være nok, men We Can Edit har nu 229 deltager på Facebook! [1]. Deres erfaring siger at halvdelen møder op, så det kunne i dette tilfælde nok være rart med lidt flere muligheder. Har almindelige administratorer mulighed for at oprette mere end 6 brugerer i døgnet? — Fnielsen (diskussion) 3. mar 2015, 22:26 (CET)
Som administrator er man "Upåvirket af hastighedsgrænser (noratelimit)" (Speciel:Grupperettighedsliste). --Palnatoke (diskussion) 3. mar 2015, 22:36 (CET)
De kan vel manuelt opret sig som bruger? --Simeondahl (diskussion) 5. mar 2015, 14:47 (CET)
De hastighedsgrænser, som der er tale om, påvirker bl.a. hvor mange brugere, der kan oprette sig fra samme IP-adresse. De første seks eller ti kan sagtens oprette sig. Derefter får folk besked om at de ikke kan. Vi har opfordret folk til at oprette sig på forhånd, men der vil sikkert være nogle stykker, der ikke får gjort det. --Palnatoke (diskussion) 5. mar 2015, 15:20 (CET)

Efter AFK-diskussion med Palnatoke og Steenth tillod jeg mig at bede forvaltere om kontoopretterstatus og det er nu givet til Henrik og mig, jvf. [2]Fnielsen (diskussion) 8. mar 2015, 09:30 (CET)

Næste trin[redigér | redigér wikikode]

Der var godt brugt for kontooprettere i søndags - funktionen blev brugt 10 gange. Som næste trin er at ændre opsætning, således at det så tildeling/fjernelse af flag er noget, som vores egne bureaukrater kan klare. Svenskerne håndtering af deres ændringen er her: sv:Wikipedia:Bybrunnen/Arkiv/2013/Oktober#Kontoskapare og bugzilla:54922

En politik for tildeling og fratagelse bør vi have. Et forslag kunne være:

  • Tildeling fast sker til dem, som har en fast rolle som underviser o.lign. i Wikipedia. Tildelingen sker via en anmodning til en bureaukrat. Ved regelmæssigt mellemrum revideres tildelingen af kontoopretter-flag. (som regel årlig)
  • Midlertidig tildeling sker, hvis der til enkeltstående arrangementer, hvis der ikke varetages af den fast gruppe af folk eller der er behov at supplere med flere end dem, som fast er kontooprettere.

Jeg synes ikke i først omgang der er behov for mere udbygget regler end det. --Steen Th (diskussion) 12. mar 2015, 16:03 (CET)

Hvad er formålet med midlertidig tildeling? Skader det, at en bruger bliver ved med at have flaget, selvom han ikke længere umiddelbart har brug for det? --Cgt (diskussion) 12. mar 2015, 16:15 (CET)
Den potentielle skade er vel at en kontoopretter med skumle hensigter kan oprette sokkedukker. --Palnatoke (diskussion) 12. mar 2015, 16:48 (CET)
Men giver kontoopretterrettigheden ikke bare mulighed for at overskride grænsen, for hvor mange konti man kan oprette på et døgn? Jeg er ikke så bekymret for, at nogen potentielt kan oprette syv eller flere sokkedukker i stedet for »kun« seks. Det lyder forresten temmelig dumt at oprette sokkedukker via sin egen konto – så er der jo en åbenlys måde at forbinde dem, hvis nogen skulle blive mistænkelige. Men hvis en skummel bruger alligevel fik kontoopretterflaget, så ville det næppe heller afhjælpe sokkedukkeproblemet at gøre tildelingen midlertidig. Hvis en bruger vil oprette sokkedukker via sin rigtige konto, så er det vel oplagt at gøre det i forbindelse med et arrangement, hvor en masse nye brugere skal oprettes – så kunne man nemt snige en sokkedukke ind imellem de rigtige nye brugere. --Cgt (diskussion) 12. mar 2015, 17:11 (CET)
noratelimit dækker over flere emner. Midlertidig tildeling kan bruges til nogen, som vi ikke kender så godt, hvor vi kan være lidt rundhåndet med tildelingen til enkelt begivenheder. Mens de faste bør være nogle, som vi har kontakt til, som fx som bruger eller via miljøet omkring Wikimedia Danmark. --Steen Th (diskussion) 12. mar 2015, 17:39 (CET)
Det lyder rimeligt. --Cgt (diskussion) 13. mar 2015, 16:11 (CET)

Der synes at være general støtte for en sådan ændring. Jeg har oprettet en sag på Phabricator om mulighed for at lokale bureaukrater kan tildele og fjerne kontooprettere. Jeg har også skrevet lidt på Wikipedia:Kontooprettere. — Fnielsen (diskussion) 19. mar 2015, 21:30 (CET)

Ændring er blevet gennemført. Så der det vel op til bureaukraterne hvordan det bør administreres praksis. Og hvis der er ikke er nogen indvendinger, kan den politik, som jeg har foreslået, være den, som bruges til tildeling og fratagelse. --Steen Th (diskussion) 27. mar 2015, 17:20 (CET)


kvalitetsoffensiven[redigér | redigér wikikode]

Steenth har oprettet en række nye skabeloner i forbindelse med kvalitetsoffensiven. Jeg testede et par stykker. De er sat på uden, at der på artiklernes diskussionsside er givet nogen begrundelse. Kunne vi ikke gøre det til en henstilling (eller et krav), at en sådan begrundelse bør gives. Ellers er det ikke muligt at vide hvad, der sigtes til? I sig selv skæmmer sådanne skabeloner projektet, og uden nødvendig information om deres begrundelse er de efter min opfattelse ret værdiløse. Rmir2 (diskussion) 16. sep 2014, 19:30 (CEST)

Jeg har nogle ideer til kvalitetsoffensiven. En gennemgang af tidligere afslåede "kandidater til gode artikler" viser, at mange er afvist på grund af manglende stemmeafgivning. 7 af disse(!) har fået 5 stemmer for, ingen imod. Jeg opfordrer derfor til, at de mest aktive brugere går sammen om at vurdere disse artikler på ny, så vi kan få en retvisende afgørelse. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi pr. afstemning får skabt en retningslinje for, hvor længe en artikel kan være "kandidat til lovende artikel" uden at der er gjort noget særligt for at forbedre den. Og da meningen med "lovende" er, at de helst skulle opgraderes til "gode", ser jeg også gerne en tidsfrist for, hvor mange år, en artikel kan vedblive som lovende. Kunne man f.eks. indføre en ny klasse for artikler, som er lovende, men ikke blevet forbedret?--Ramloser (diskussion) 3. mar 2015, 17:15 (CET)
Det ligner et gamle indlæg, som ikke ind på siden Wikipedia:Landsbybrønden. Til Rmir2 - det er ikke mig som indsætte projekt-skabeloner på diskussionsider- det er flere andre som gjorde det. --Steen Th (diskussion) 3. mar 2015, 22:56 (CET)
Mit indlæg er et konstruktivt forsøg på at forbedre kvaliteten- se forslaget. Det er ikke gammelt, men skrevet i går! Så jeg håber bare, at nogen gider deltage i en offensiv.--Ramloser (diskussion) 4. mar 2015, 18:08 (CET)

Diskussionen og ændringen af status for artiklen Danmarks historie (1660-1814) bekræfter mig i troen på, at vi må forsøge at skabe retningslinjer, normer eller i det mindste hensigtserklæringer vedrørende de artikler, der har kvalitetsmærkat. Jeg skal her fremsætte et forslag, som hvis det bliver positivt modtaget, måske kan gå til afstemning, gerne med konstruktive ændringsforslag.

  • 1) Forældelsesprocedure. Alle "FA", "GA" og "LA" - artikler skal til gennemsyn for forældede afsnit 3 år efter nomineringen og herefter hvert tredje år. Måske kan en "bot" sættes til at mærke dem op, men ellers må vi nedsætte en gruppe på fx 3 frivillige, der holder øje med artiklerne.
  • 2) Grænse for, hvor længe en artikel er "LA". Da mærkatet er med henblik på, at artiklen kan gøres lovende, er det uhensigtsmæssigt, at flere artikler har været "LA" i årevis. Igen foreslår jeg er 3-års regel, hvorefter artiklen rulles til den kategori "A", som er reserveret, men ikke i brug.
  • 3) Der foreslås ligeledes en grænse for, hvor længe en artikel kan være nomineret til "kandidat til "LA". Her finder jeg 1 år passende, hvis ingen bruger finder den egnet i løbet af et år, må der ske automatisk afvisning.
  • 4) Afstemninger. Mange afstemninger til "GA" og "FA" lider under manglende deltagelse. Jeg foreslår, at vi opretter et "kvalitets task force", hvor man binder sig til at læse et antal nominerede igennem årligt, fx 5 og måske også til at komme med en anbefaling (positiv eller negativ) som vejledende til afstemningen.
  • 5) De brugere, der erklærer sin interesse for projektet, får automatisk en mail, hver gang en afstemning starter. --Ramloser (diskussion) 22. mar 2015, 11:12 (CET)
Jeg har kigget på hvornår skabelonerne {{lovende}}, {{god}} og {{fremragende}} kommet på først gang - og der kommet denne liste ud af Bruger:Steenth/Kvalitetsmærket artikler - så det en chance hvordan det er fordelt. Opmærkning via bot kan godt ske, når der opbakning til det. Men det bør nok ske efter år.
Ellers forstår jeg kvalitetsoffensiven som de artikler, som er mærket under Kategori:Kvalitetsoffensiven. Mens det her er mærkning af artikler efter kvalitet, som er del af det. --Steen Th (diskussion) 23. mar 2015, 10:12 (CET)
En fin oversigt at gå ud fra. Der er 20 artikler mærket "LA" før 20. januar 2010. Hvis der er interesserede herfor, kunne vi jo begynde med at se på dem.--Ramloser (diskussion) 23. mar 2015, 18:50 (CET)
Jeg kan tilslutte mig forslaget bortset fra punkt 2. "Lovende" er en kvalitetsbetegelse, som angiver at en artikel opfylder visse krav mht indhold og dokumentation. At flytte alle 500 lovende artikler til en ny kategori blot for syns skyld forekommer mig uden mening. I stedet vil jeg foreslå at tage en ubrugte kategori A i brug til "Aspiranter" til gode artikel. Kriterierne for A kunne fx være, at artiklen opfylder krav til lovende samt at forslagsstilleren inden for en nøjere deadline vil arbejde for, at mangler ved artiklen angivet i huskelisten afvikles, og artiklen her efter nomineres til en "god artikel"-afstemning, hvorefter den enten får status af "god artikel" eller ryger tilbage i "lovende" med en ny huskeliste baseret på kommentarer under afstemningen. A-kategorien bliver derved en overgangskategori, mens "lovende" forbliver en kvalitetskategori højere end ukategoriserede, start- og stubartikler. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 24. mar 2015, 08:55 (CET)
Jeg har for så vidt sympati for Rmir2's ændringsforslag, men synes stadig, der må ske en form for nedgradering af "LA"' -er, som har ligget stille i årevis.--Ramloser (diskussion) 24. mar 2015, 22:25 (CET)
En artikel "taber" jo ikke i information, hvis den forbliver uforandret. Derimod kan vore kriterier for lovende, god og fremragende artikler forandre sig, og derfor er en revurdering med mellemrum rimelig. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. mar 2015, 08:48 (CET)
Jeg har nu gennemlæst den "ældste" på listen, Christina Aguilera. Den er reelt ikke opdateret siden 2010. Jeg har tilføjet de nyeste cd'er fra norsk, men ellers er det ikke lige mit emneområde. Man kan ikke kalde den "forældet", men savner en skabelon med oplysningen "ikke opdateret siden (år, måned)". Det vil give mulighed for at rette opmærksomheden mod artikler, som mangler oplysninger om nyeste udvikling inden for emnet.-- Ramloser (diskussion) 25. mar 2015, 09:35 (CET). Og nu har jeg checket yderligere 3 på listen, håber andre brugere vil følge op på det.--Ramloser (diskussion) 26. mar 2015, 14:12 (CET)
Kan rigtigt godt lide Ramlosers forslag - og alle punkterne. Angående Steenths liste, så undrer jeg mig over hvorfor alle artiklerne ikke er med - altså fra før februar 2009 for både GA og FA? Artiklen Danmarks historie (1536-1660) ville helt sikker falde på samme grundlag, som Danmarks historie (1660-1814) er faldet, men den er slet ikke nævnt i oversigten. Er det muligt at lave en helt reel oversigt der går tilbage til første artikel?
Dernæst synes jeg det vil være fint med en kategori "A" for artikler der tidligere har været LA, men af forskellige årsager ikke længere er det. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. mar 2015, 16:16 (CET)
Jeg have ikke fået år 2008 med - fejl i rapport-scriptet - de er med nu. --Steen Th (diskussion) 26. mar 2015, 17:11 (CET)
Tak for bidragene hidtil. Håber der kommer mange flere (!) Til Tøndemageren kan jeg oplyse, at de to nævnte danmarkshistoriske artikler samt flere endnu af typen Danmarks historie (årstal-årstal) fra middelalderen stort set kun har Scocozza og Jensen som kildehenvisninger. En ihærdig bruger har "klippet" denne bog op i delafsnit - al respekt for det - men det bliver artiklerne hverken fremragende eller gode af. Nogle af de seneste perioder er derimod belagt med langt flere og varierede kilder. Om vi som antydet af Palnatoke i diskussionen om fratagelse af FA er blevet kildefanatikere, kan man naturligvis diskutere, men personlig finder jeg, at der må være mindst 3 hovedværker som kildegrundlag, før "FA" kan komme i betragtning. Jeg har naturligvis bemærket, at nogle brugere har startet et kapløb for at nå 200.000 artikler. Det vil være ærgerligt, hvis denne aktion fjerner fokus fra kvaliteten af de enkelte artikler--Ramloser (diskussion) 26. mar 2015, 17:20 (CET)
Ramloser hvis jeg er en af de omtalte bruger som du mener har startet et kapløb for at når 200.000 artikler, så er der for mit vedkommende ikke tale om et kapløb, tror heller ikke at PerV og BillyDK ser det som en kapløb, men ja kan selvfølgelig ikke tale for dem -- Zoizit (diskussion) 26. mar 2015, 17:30 (CET)
Jeg vil understrege, at det ikke var negativt ment, blot et udtryk for et håb om, at vi også husker kvalitetsdiskussionen og -forbedringen -og ikke ensidigt fokuserer på at oprette nye artikler. Jeg er i enhver henseende interesseret i balance mellem de forskellige hensyn.--Ramloser (diskussion) 26. mar 2015, 18:14 (CET)
Der skal være plads til både kvalitet og kvantitet, hvorfor "kapløbet" ikke er relevant for denne diskussion. Tvivler også på at ret mange af de kommende nye artikler bliver "GA" eller "FA"-materiale lige med det samme alligevel.
Angående hvor mange kilder der skal til, vil det vel altid være en fordel med flere kilder. Det største problem med de to artikler jeg fremhævede, det er den store mangel på kildebelagte påstande, hvor hele afsnit er uden kilder. Fra mit synspunkt bør det være et krav at alle FA-artikler har mere eller mindre alle påstande kildebelagt - og gerne med flere kilder per påstand hvis det kan lade sig gøre. Angående Palnatokes påstand om "kildefanatisme", så må vi vel forvente at der ligger et ordentligt arbejde bag en artikel vi udnævner til FA, herunder også kilder. Jeg er helt klar over at ikke alle er klar over hvordan man skriver kilder ind i artikler, men der er det vel vores job at hjælpe til. Alt i alt mener jeg at "kildefanatismen" blot er med til at gøre da.wiki til en mere troværdigt opslagsværk - hvilket vel kun er en god ting? mvh Tøndemageren (diskussion) 26. mar 2015, 18:03 (CET)
Til Tøndemageren: Forklar mig venligst hvorledes LA bliver til A. I særdeleshed vil jeg gerne vide, om alle 500 artikler nu blot flytter kategori og på hvilket grundlag? Er det fordi de er perspektivløse som GA? Er det fordi kriterierne højnes (er blevet højnet)? Hvilke krav er gældende for A? Hvordan bærer artiklerne sig ad med ikke at opfylde de kriterier, som de faktisk har fået anerkendelse for - i særdeleshed, da jeg ved, at emsige administratorer for et godt ord har annulleret udnævnelser (nej, det er ikke dig, jeg sigter til)? Efter som Ramloser ikke selv vil forklare logikken bag sit storartede forslag, håber jeg, at du kan sprede lys i mørket. hilsen Rmir2 (diskussion) 26. mar 2015, 19:07 (CET)
-> Zoizit : mig og PerV har lavet lidt småsjov på hans bruger diskussionsside, men jeg oprettede eksempelvis inden artikler i går, og jeg laver os mere end oprettelser herinde - det vi nok har givet udtryk for har været glæde over vi kunne bidrage til wikipidia :) -- vh. BillyDK (diskussion) 26. mar 2015, 19:34 (CET)
Det er ikke alle LA'er der skal blive til A. Jeg tænker bare at artikler der er LA er i en proces til at blive forbedret. Som foreslået længere oppe synes jeg også der bør være en tidsbegrænsning for hvor længe den kan være lovende. Lad os sige en artikel står i to år som lovende (altså på vej mod at blive GA), men der ikke sker synderlige forbedringer af artiklen, kan vi flytte den over i en kategori der hedder "A" (navnet kan vi altid tage). På denne måde kan vi se at den tidligere har været lovende, men har stået for længe til at kunne beholde den status. For mig vil det betyde at der LA bliver et kvalitetsstempel, der gør opmærksom på at den har god chance for at blive GA inden for relativt kort tid (tidsperioden kan diskuteres), men det vil samtidig være en form for limbo artiklen vil være i. Kategorien "A" vil så være den kategori artiklen vil ende i hvis den ikke forbedres, men stadig har et niveau der er højere end almindelige artikler - en form for kategori for tidligere artikler med status. FA-artikler vil teoretisk også kunne ende i den kategori.
For at det kan lade sig gøre, kræver det nok mere håndfaste krav til GA og FA, hvilket jeg også mener vil være en fordel. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. mar 2015, 21:13 (CET)
Jeg er fuldstændig enig i Tøndemageren's betragtninger, og det er i øvrigt også det, jeg har foreslået. Ikke at 500 artikler skal rulles tilbage til klasse A, men de artikler, som efter (ifølge mit forslag) 3 år, om det skal være 2 eller noget andet er ikke det afgørende, ikke er blevet godkendt som "GA". Der er ikke tale om 500, måske 50-100 artikler. Men det må jo også tages i betragtning, at "LA" kun kræver 1 stemme, så hvis der efter de 2 eller 3 år ikke er nogen, der finder, at artiklen skal rykke en klasse op, er der næppe noget grundlag for at indfri det "løfte", som står i skabelonen: "På vej til en god artikel."--Ramloser (diskussion) 27. mar 2015, 00:00 (CET)
Jeg må tilstå. at jeg ikke føler, at jeg er blevet klogere. Forhåbentlig er vi enige om, at Stub, Start, LA, GA, FA alle er kvalitetsudtryk visende hvor fyldestgørende en artikel anses at være. Stub og Start kan påsættes af enhver; LA kræver to personer: en, der indstiller, og en anden - der ikke selv har ydet nævneværdige bidrag - der samtykker; GA og FA kræver bredere tilslutning. Med mindre kriterierne for de enkelte kategorier ændres fx i form af større krav til noter (vi er helt enige om dette), vil artiklerne forblive i den kategori, de måtte være endt i - dog med mulighed for senere "oprykning" indtil FA, hvis og når det fornødne arbejde med at forbedre artiklen er gjort. Så langt, så godt.
Den anden problemstilling vedrører oprykning fra LA til GA. Hvis artiklen er LA, skal den opfylde visse krav: "Brugbar for de fleste læsere med meget få huller og mangler." For at blive GA skal den ligeledes opfylde visse krav: "Brugbar for næsten alle læsere. En god og omfattende behandling af emnet. Ingen tydelige problemer, huller eller andet." Forskellen mellem dem består i, at der for en LA angives de problemer, som skal løses inden, at artiklen nomineres til GA. Disse indføjes på en "Huskeliste". Nogen tidsfrist angives ikke i kriterierne. Hvis jeg har forstået det rigtigt, er der en vis frustration over, at den ekstra indsats for at løse de sidste problemer ikke bliver gjort, derfor en A-kategori, der åbenbart er en slags "syltekrukke" for potentielle GA-artikler.
Nuvel. Mit forslag går ud på, at vi fastholder, at LA er en kvalitetskategori på linje med de andre kategorier, og at A reserveres til artikler, hvor en eller flere påtager sig inden for en nærmere fastsat deadline at udfylde huller mm, hvor efter artiklen nomineres til GA (om den så bliver det, afhænger af afstemningen). Ramløsers forslag går ud på, at flytte samtlige LA-artikler til A-kategorien og lade LA være en klasse af artikler, der har fået udnævnelsen i "nærmeste fortid" (fx højst 2 år siden). Udover det arbitrære element i enhver sådan tidsafgrænsning kan jeg ikke indse formålet med at opdele artikler med samme kvalitetskrav i to kategorier. Det må da være logisk, at alle artikler af samme kvalitet har samme klassemærke. A-kategorien kunne derimod sammenlignes med "ibrug"-markeringen, fordi en eller flere personer har påtaget sig specielt at arbejde for at denne artikel klargøres til GA-nominering. Den er med andre ord et signal til andre wikipedianere om, at et arbejde er igang. Hvis fristen er rimelig kort og lang (fx højst et år), kan vi sikre os, at gruppen får den midlertidige karakter, der hermed måtte være tilstræbt.
Noget andet er så, om der overhovedet er brug for en A-kategori, eller om A-kategorien skal have en speciel kvalitetsbeskrivelse, hvilken tilsyneladende ingen indtil nu har gjort sig nogen tanker - med andre ord: at vi fortsætter som hidtil. hilsen Rmir2 (diskussion) 27. mar 2015, 07:02 (CET)
Kan godt være jeg misforstår noget nu, men som jeg læser det så er vi enige om at der skal være en "limbo"-kategori, vi er bare uenige om navnet. Vi mener at "LA" skal angive overfor brugere at artiklen nærmer sig "GA", mens Rmir2 mener det skal være "A" der skal angive dette.
Har gjort mig tanker om en beskrivelse af en A-kategori - og tror ikke at en manglende beskrivelse hidtil er udtryk for at "vi fortsætter som hidtil", men blot at man ikke er færdig med at formulere for sig selv hvordan man ønsker det. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. mar 2015, 09:28 (CET)
Rmir2 må have misforstået mit forslag vedrørende "LA". Om tilbagerykningskategorien er "A" eller noget andet, er ikke vigtigt. Sagen er Sharp formuleret. Efter 3 år som LA må det vurderes, om artiklen kan blive "GA". Hvis ikke, må den rykke fra "LA" til en anden kategori, som viser, at den ikke er blevet "GA". Hvad vi kalder denne kategori, er jeg ret ligeglad med, blot den findes.-- Ramloser (diskussion) 27. mar 2015, 12:03 (CET)
Du skriver: "Efter 3 år som LA må det vurderes, om artiklen kan blive "GA". Hvis ikke, må den rykke fra "LA" til en anden kategori, som viser, at den ikke er blevet "GA"." To spørgsmål: Hvorfor skulle an artikel ikke kunne blive til GA? Og hvorfor skal den flyttes fra LA efter 3 år (uanset kategorien)? De kriterier, den opfyldte ved udnævnelsen, opfylder den vel uforandret - eller hvad? Rmir2 (diskussion) 27. mar 2015, 12:26 (CET)
Mit korte svar er: Fordi "LA" ikke er defineret som en kategori, men en overgangskategori (beskrevet som "på vej til GA"). Ingen kan vel være på vej i uendelig tid?--Ramloser (diskussion) 27. mar 2015, 12:40 (CET)
Hvorfor skal der en nedgradring til af lovende artikler? En artikel mister vel ikke de værdier som gjorde den til en lovende artikel i første omgang fordi der ikke er blevet arbejdet på den i et X antal tid?
Skal der så laves en tilsvarende nedgradring af gode artikler, som ikke er nået til fremragende inden for en eller anden tidsramme? --Zoizit (diskussion) 27. mar 2015, 13:57 (CET)
jeg har et spørgsmål, hvordan kan det være at frem for at kigge på for eksempel Sammenfletningsforslag, at det er vigtiger at vurdere hvorvidt en lovende artikel skal nedgradrings eller ej efter X antal tid, end at få kigget på nogle af de artikler som er oversået med skabeloner af den ene eller anden art og har været det i en år række? --Zoizit (diskussion) 27. mar 2015, 14:36 (CET)
@Zoizit: Som talt fra mit hjerte. Hvorfor dog bruge alt det krudt på formaliteter og rangordninger, når det handler om at gøre artiklerne bedre? Det er fint at have fokus på, at nogle af artiklerne måske ikke ville klare en evaluering idag, men så brug dog kræfterne på at påpege, hvor de konkrete mangler findes - eller endnu bedre: Gå i gang med at løse problemerne. --Rsteen (diskussion) 27. mar 2015, 15:02 (CET)
Der er nu rejst en del spørgsmål. Jeg prøver at svare så godt jeg kan, selv om jeg fornemmer, at de fleste er godt tilfredse med tingenes tilstand.
"LA" er en særlig kategori, som kun kræver én stemme. Det fremgår klart af vejledningen, at det er en overgangskategori til "GA". Altså: Hvis disse artikler ikke kan få "GA" mærket inden for en rimelig tidshorisont, må der logisk følge, at de ikke længere er lovende. I øvrigt er der en del af dem, der er blevet afvist ved afstemning om "LA". Hvorfor jeg "bruger kræfter" på dette? Fordi vi er det mest læste internet-leksikon og jeg har erfaret, at folk faktisk lader sig vejlede af disse kvalitetsskabeloner. Jeg har efterset 5 "LA" - artikler fra Bruger:Steenth/Kvalitetsmærket artikler's udmærkede liste, og 3 af disse er nærmere "POV" end "GA". Men hvis der generelt er stor modstand mod at skabe et task-force og prøve at få de kvalitetsmærkede artikler gået efter i sømmene, så fred med det. Min erfaring er efterhånden, at fælles projekter (jeg har deltaget i 5) hurtigt bryder sammen, de fleste brugere foretrækker åbenbart at arbejde solo, hvilket naturligvis giver mange udmærkede, men også mange tvivlsomme artikler. Men at andre brugere straks bliver mistænksomme, når man lancerer en ide, er ret deprimerende. Mange tak til "Tøndemageren" for opbakning og konstruktive inputs. Og hermed punktum fra min side.--Ramloser (diskussion) 27. mar 2015, 16:22 (CET)
Ramloser Du skriver: jeg har erfaret, at folk faktisk lader sig vejlede af disse kvalitetsskabeloner.
så må jeg stille spørgsmålet, er skabeloner som findes her Wikipedia:Skabeloner/Generelle#Kvalitet_mv. ikke også kvalitetsskabeloner, og derfor skabeloner folk lader sig vejlede af, og burde {{Sammenskrives}}, {{Wikificering}}, {{CV}}, så ikke have samme prioritet, som {{lovende}}, {{god}} og {{fremragende}}?? ---Zoizit (diskussion) 27. mar 2015, 17:05 (CET)
{{Sammenskrives}} overlader jeg trygt til dem, der kan finde ud af at flette(!); det ligger uden for min kompetence. {{Wikificering}}, {{CV}}, {{POV}} o. lign. fører som regel til sletningsforslag, da der er mange ivrige brugere på disse felter. Og så er det punktum for mit vedkommende, mit forslag var konstruktivt ment, ikke et oplæg til ørkesløs diskussion.--Ramloser (diskussion) 27. mar 2015, 17:53 (CET)
Der er INGEN der siger at de andre skabeloner ikke fortsat skal tages seriøst, og der ikke skal bruges tid på dem mere. Men det er slet ikke det vi diskuterer her. Vi diskuterer LA, GA og FA's fremtid, både med henblik på tildeling, men også med henblik på fratagelse. Dette gøre vi fordi jeg senest har foretaget en nedvurdering af en artikel fra FA til GA (og ærligt talt synes jeg den skal længere ned, men nok om det). Dette er vigtigt, fordi når vi kvalitetsstempler en artikler, skal der være en grund til at vi gør det, og det derfor er vores opgave at sørge for at de pågældende artikler fortsat lever op til de krav der gør sig gældende. At en artikel opnår FA er ikke ensbetydende med at artiklen aldrig skal røres igen - og det er derfor vigtigt at der er konsensus for hvordan vi fremadrettet håndterer artikler der har fået en udmærkelse. Hvis man mener det ikke er vigtigt, hvorfor så blande sig i diskussionen? Havde det ikke været bedre at man så bruger sin tid på det man selv synes er relevant? Hvis man alligevel vælger at deltage i diskussionen, bør man så ikke argumenterer for hvorfor man er enig, hvorfor man er uenig, eller eventuelt selv komme med forslag.
Angående nedgradering af GA og FA, så ja, artiklerne skal gennemgås engang i mellem, fremgik vist også af forslag 1. Dette er en god idé, da vi på denne måde sørger for at artiklerne stadig lever op til den vurdering de tidligere fik. Da det her er en fri encyklopædi, vil den være levende. Det betyder at artiklerne kan redigeres i hele tiden, hvorfor der er mulighed for at en GA eller FA-artikel ikke længere lever op til kravene tre år senere. Det er også muligt at kravene har ændret sig siden de fik tildelt statussen. Sidstnævnte skete blandt andet for Danmarks historie (1660-1814). Men derfor vil det være dejligt med mere håndfaste procedurer. Så i stedet for at diskuterer om andet er mere vigtigt, så lad os være konstruktive og prøve at oparbejde procedurer i stedet. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. mar 2015, 18:58 (CET)
Har et spørgsmål hvordan kan det være der ikke findes en kategori til Afslåede kandidater henholdsvis gode og fremragende, på samme måde som der er til Kategori:Afslåede kandidater til lovende artikler og Kategori:Afslåede kandidater til ugens artikel --Zoizit (diskussion) 27. mar 2015, 19:08 (CET)
Det er sandsynligvis fordi det aldrig er blevet oprettet, eller fordi man ved oprettelsen af de andre kategorier, har tænkt det var unødvendigt. Da jeg ikke selv har været en del af beslutningsprocessen, ved jeg desværre ikke så meget om netop det. Måske andre ældre brugere ved mere? mvh Tøndemageren (diskussion) 30. mar 2015, 13:36 (CEST)

Med hensyn til fratagelse af en eventuelt tildelt status, som det for nyligt er blevet gjort med Danmarks Historie (1660-1814), hvad skal proceduren være fremover? Jeg finder personligt den valgte procedure velegnet, såfremt der er et reelt kritikpunkt i forhold til en artikels status. Det vil sige at man igen nominerer artiklen til GA eller FA, men skriver sit kritikpunkt ind under kommentarerne. Herefter følger artiklen normale procedurer i forhold til udnævnelse - det vil sige allerede opstillede regler. Opnår artiklen ikke nok stemmer til at få vurderingen igen, nedgraderes den. Hvad synes folk om det? mvh Tøndemageren (diskussion) 30. mar 2015, 13:41 (CEST)

Redigeringskonflikt Tak Tøndemageren, tænkte bare at det var letter at finde de afslåede kandidater hvis de var samlet i en kategori, men som sagt tak for svar --Zoizit (diskussion) 30. mar 2015, 13:44 (CEST)

"Såfremt der er et reelt kritikpunkt"? Det vil man vel altid synes, hvis man vil bruge energien på at oprette en forslag. Det kan ikke bruges til ret meget. Hele konceptet med "genafstemning" giver i øvrigt ikke noget retvisende billede, for anden gang er det kun de kritiske, der stemmer - ikke dem, der har arbejdet med artiklen og ved om den er dækkende for emnet. Nu har vi prøvet den metode én gang, og det er rigeligt. Andre muligheder kunne være:
  • Et ærligt forslag om "nedgradering": om der så skulle være simpelt flertal eller mindretalsbeskyttelse, kan naturligvis diskuteres
  • Tidsbegrænset status, hvor proceduren for "forlængelse" ligger klar
Man kunne sikkert finde på flere, men det er altså ikke svært at komme med bedre ideer end den afprøvede metode. --Palnatoke (diskussion) 30. mar 2015, 16:50 (CEST)
Det kan vel bruges til rigtigt meget. Oprettelsen af den benævnte genafstemning, skete på baggrund af en forudgående diskussion - ikke en pludselig indskydelse fra undertegnets side. Hvis argumentet er at det kun er de kritiske der stemmer, forstår jeg ikke at der blev stemt 3 for at tildele og 2 mod at gøre det. Den faldt i denne omgang på at der var for få til at stemme - hvilket automatisk vil gøre den nuværende procedure for at tildele meget dårlig. Det er måske også din holdning? Yderligere, så skal læseren vel også have mulighed for vide om det er dækkende for emnet, det skal vel ikke kun være dem der har arbejdet med det? Hvorfor er den metode rigeligt med én gang? Det fungerede da fint?
Angående dit "ærligt forslag", kunne jeg godt tænke mig at vide hvad du mener med ærligt? mvh Tøndemageren (diskussion) 30. mar 2015, 16:57 (CEST)
Forresten er en fordel ved mit forslag ovenfor, at det lægger sig rigtigt meget op ad den procedure der pt. er for tildeling af status, hvorfor den vil være utroligt nem at implementerer. mvh Tøndemageren (diskussion) 30. mar 2015, 17:04 (CEST)
Jeg synes faktisk, at mit forslag i fem punkter tager højde for de fleste indvendinger. Hvad angår selve fratagelsen af status har jeg ikke sat en præcis procedure, men jeg synes, der skal være barskere krav til fratagelse end ved den afstemning, der netop har været afholdt. Fx: Status fratages, hvis et flertal (dog mindst 3 brugere) stemmer herfor. Hellere opbakning til en blød opstramning end ugelange diskussioner om en skarpere formulering. I en anden tråd diskuterer I nu, hvilke krav til noter og referencer, der kan stilles til artikler, der er indstillet til status. Et konkret forslag kan nemt indarbejdes i mit forslag som et supplerende punkt.--Ramloser (diskussion) 31. mar 2015, 15:19 (CEST)
"Det fungerede da fint?" Når et flertal kuppes af en forudindtaget læsning af reglerne? Nej. Jeg havde ikke forestillet mig at nogen kunne finde på at manipulere på den måde, men der tog jeg tydeligvis fejl. --Palnatoke (diskussion) 31. mar 2015, 15:29 (CEST)
Et flertal føler sig kuppet? Det er vist din fortolkning af tingene tænker jeg? Jeg er ked af at vi ikke har samme tanker om hvordan dawiki skal fungerer, men at du tager tingene så personligt er både synd for dig og for projektet. Samtidig virker det som om du ser mig som "den store onde" i den her sammenhæng, hvilket jeg også finder særdeles uhensigtsmæssig - især fordi du virker til at gå efter mig som person også. Derudover fik du aldrig forklaret hvad du mener med "ærligt forslag".
Hvad angår forslag har jeg som sådan heller ikke noget imod en blød opstramning af procedurerne. Jeg efterlyser blot en procedure, da flere artikler er i farezonen for at miste sin status i min optik. mvh Tøndemageren (diskussion) 31. mar 2015, 19:02 (CEST)


Inspire Campaign: Improving diversity, improving content[redigér | redigér wikikode]

This March, we’re organizing an Inspire Campaign to encourage and support new ideas for improving gender diversity on Wikimedia projects. Less than 20% of Wikimedia contributors are women, and many important topics are still missing in our content. We invite all Wikimedians to participate. If you have an idea that could help address this problem, please get involved today! The campaign runs until March 31.

All proposals are welcome - research projects, technical solutions, community organizing and outreach initiatives, or something completely new! Funding is available from the Wikimedia Foundation for projects that need financial support. Constructive, positive feedback on ideas is appreciated, and collaboration is encouraged - your skills and experience may help bring someone else’s project to life. Join us at the Inspire Campaign and help this project better represent the world’s knowledge!

(Sorry for the English - please translate this message!) MediaWiki message delivery (diskussion) 4. mar 2015, 21:01 (CET)

Oversættelse til dansk:


Denne marts afholder vi en inspirationskampagne for at fremme og støtte nye ideer til forbedring af kønsdiversitet på Wikimedias projekter. Mindre end 20% af bidragydere på Wikimedias projekter er kvinder, og mange vigtige emner mangler fortsat i vores indhold. Vi inviterer alle Wikimedians til at deltage. Hvis du har en idé, som kan hjælpe med at løse dette problem, så involver dig i dag! Kampagnen løber indtil den 31. marts.

Alle forslag er velkomne - forskningsprojekter, tekniske løsninger, fællesskabsorganisering og opsøgende initiativer, eller noget helt nyt! Finansiering er tilgængelig fra Wikimedia Foundation til projekter, der har brug for økonomisk støtte. Konstruktiv, positiv tilbagemeldinger på ideer er værdsat, og der opfordres til samarbejde - dine evner og erfaring kan hjælpe med at bringe en andens projekt til live. Slut dig til os på Inspirationskampagnen og hjælp dette projekt med bedre at repræsentere verdens viden!

MediaWiki message delivery (diskussion) 4. mar 2015, 21:01 (CET)


Ret endelig, hvis der er fejl i oversættelsen. Oversat af Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 4. mar 2015, 21:21 (CET)


We Can Edit![redigér | redigér wikikode]

På søndag den 8. marts er der en edit-a-thon i Den Frie Udstillingsbygning. Temaet er kvinder, feminisme og relaterede emner. Dagen efter er der et halvdagssymposium på KUA, efterfulgt af endnu en halv dag med edit-a-thon. Alle er velkomne. Der er også en Facebook-event. Dagens hashtag er #wecanedit for alle events; #wecaneditcph for dette specifikke arrangement. --Palnatoke (diskussion) 5. mar 2015, 15:49 (CET)


Skabeloner og kategorier uden kategori[redigér | redigér wikikode]

Jeg har lavet nye 2 rapporter til at fange kategorier og skabeloner med ingen eller sparsom kategorier.

De nye rapporter bruger samme kode som Wikipedia:Artikler uden kategori, dog er der valgt andre kategorier, som ikke må stå alene, som er mere relevant for skabeloner og kategorier. Og jeg er åbne for forslag til kategorier, som skal optages på undtagelseslisten.

Min observation er

  • Kategorier - ser håndterlig ud. Der er meget færre end jeg have regnet med. De fleste er blevet håndteret
  • Skabeloner - der er stadig mange. Jeg har fået styre på dem uden kategori iflg dette indlæg. Men de fleste er stadig parkeret i Kategori:Ukategoriserede skabeloner. Og der kommet en del nye..

Og jeg har kigget på en rapport til moduller, som kan komme på senere tidspunkt. --Steen Th (diskussion) 6. mar 2015, 17:08 (CET)


Film-artikler[redigér | redigér wikikode]

Jeg er (assisteret af min bot og AWB) gået i gang med at hjælpe Det Danske Filminstitut med at dele deres åbne data. Det har foreløbig resulteret i denne bunke artikler:

Kom gerne med forslag til forbedringer - jeg mener ikke at der er notabilitetsproblemer, men handlingsresumeet i den enkelte film er naturligvis lidt kulørt. --Palnatoke (diskussion) 11. mar 2015, 14:43 (CET)

Spændende. Er det muligt at trække oplysninger om medvirkende til et særligt afsnit ? --Pugilist (diskussion) 11. mar 2015, 14:57 (CET)
Eksempel: Løvejagten (en film, vi i forvejen havde en artikel om) har disse åbne data: JSON/XML, og et stykke nede finder man netop de medvirkende; der skal rodes lidt med udtrækningen, men oplysningerne er der. --Palnatoke (diskussion) 11. mar 2015, 15:06 (CET)
Jeg har tidligere kigget på beskrivelserne. Specielt på skuespillere er der et længere afsnit fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" - den er jeg ikke sikker på at de har fået clearet rettighederne på dem til frit brug.
Til credits - jeg har listen Bruger:Steenth/Danske filmfolk tjek - den kan mappe fra dfi's id til artikelnavn. Men der mangler mange! Men vi bør kun have credits på et udvalg af personer - fx skuespillere, instruktør, manuskriptforfattere.
Manglede spillefilm: Bruger:Steenth/danske film som mangler - jeg kan let udvide den til at omfange alle film mærkeret som danske spilfilm i DFI' database. Nu går den kun fra 1930. Vi burde oprette artikler på alle.
Dokumentar - der skal nok sorteres lidt i dem. Det samme med kortfilm. Tv-film er også et områder, hvor der vil være dejlig at få artikler på. --Steen Th (diskussion) 11. mar 2015, 15:49 (CET)
Hvilke kriterier kunne man sætte op for dokumentar- eller kortfilm? --Palnatoke (diskussion) 17. mar 2015, 13:38 (CET)
Jeg har ikke nogen kriterier klar. Der er 2617 danske kortfilm og 3770 danske dokumentarfilm... Jeg ved ikke hvad der interessant får artikler på i den store mængde. Specielt fordi der er en efterbehandling med at match med imdb og evt. andre databaser, hvis de dannes automatisk. Der er spillefilm, som er de vigtige artikler, som vi mangler mange af. --Steen Th (diskussion) 17. mar 2015, 15:40 (CET)
Jeg vil ikke være glad for at få en masse artikler, som skal følges op på. Det tog et år, fra da jeg startede med at få links til de diverse eksterne databaser til de fleste artikler have det. Og det som er igang at få niveau på på de medvirkede. Et artikel bør have links til dfi (det får de her), imdb ,som er den centrale reference international, er et must at hvad med og helst også danskefilm. Og en kreditliste er også et must. IMDB har ikke nogen api, som gør at man hurtig kan finde noget der. Det samme med danskefilm. Det er en masse manuel efterbehandling, der skal gøres. Og hvis der bliver for meget arbejde - så bliver det ikke gjort.
Jeg vil foreslå at tage en klump af gange, så efterbehandlingen kan klares inden rimelig tid. Og kan matches med evt. artikler, som er oprettet på enwiki. Danske spillefilm i første række, hvor der mangler 966 titler efter min sidste opgørelse. Og andre typer på et senere tidspunkt. --Steen Th (diskussion) 17. mar 2015, 16:35 (CET)
Det er ikke så svært - vi kan bare definere "rimelig tid" som "15 år". Hvad rækkefølge, lister og links angår, er det fint at have ønsker - det er bare ikke altid, man får det, man helst vil have. --Palnatoke (diskussion) 17. mar 2015, 16:44 (CET)
Rimelig tid... formålet ikke oprette en masse artikler - det er at få samlet viden.. Og uden links til personer, som skal krediteres - Det er en af de vigtige oplysninger i filmartikler - så du skal ikke gå igang med det. Og jeg kan gøre meget bedre... for jeg kan godt danne links - det meget nemt med den rigtig setup. Og det er en type artikler som vi er nogle af os som arbejder med - så lyt til indvendingerne. Skal vi have bæ-artikler i 15 år eller noget som kan bruges? Mange de nuværende artikler har blevet masseoprettet - det har været en kamp at komme igen - du skulle selv prøve det. Vil du selv hjælpe med at rydde op? --Steen Th (diskussion) 17. mar 2015, 18:09 (CET)
Jeg har efterspurgt input til indhold og form. En stor del af det, du ønsker, kan Filminstituttet ikke levere. Skal vi så sige nej tak? Du har i øvrigt ganske ret i at flere af de hidtidige filmartikler har store mangler. Især mangler de det, der gør forskellen på en encyklopædi og en database: Tekst om emnet. --Palnatoke (diskussion) 17. mar 2015, 18:48 (CET)
Jeg ved ikke andet hvad de tilbyder andet det vi kan hente via api'et. Det de tilbyder via api'et er nok for mig. Og det er bedre at bygge artikler, som er mere færdige, løbende end at gøre det i et hug, det sidste er ikke særlig sjov at rydde op i. Jeg kan se på alle de eksempler jeg kan givet er en tilretning efterfølgende pga hvordan data er lagt. Og det kan kun løses via redigering af de dannet artikler. Det vi får er kun en tekst og hvem som er medvirkende og et udvalg af roller på filmsettet er også meget vigtige. Så jeg siger nej tak til de mange artikler og ja tak til at over nogle år danne nye artikler ud fra api, som er mere klar. --Steen Th (diskussion) 17. mar 2015, 21:49 (CET)
Hvad angår API-udvikling og åbne data, så er det ikke en aktivitet, der er løbende prioriteret (dér er filminstituttet ganske som så mange andre steder). Det er noget, man får lov til at bruge lidt tid og penge på, når man viser, at det kan bruges til noget. Derfor har jeg netop oprettet 55 artikler og smidt infoboks ind i en større bunke. De 55 artikler trænger til tilretning - det regner jeg med at nå senest i løbet af weekenden. Mange filmartikler vil aldrig komme ud over stub-niveau, hvis vi definerer det i bytes, men kan alligevel udmærket dække de ting, der reelt er at skrive om den pågældende film. Om de så egentlig skal stubmærkes, kan diskuteres. --Palnatoke (diskussion) 18. mar 2015, 15:17 (CET)
Jeg synes bare det for ringe at vi ikke får at alle de gode med fx for Århus by night:
stdClass Object
(
    [ID] => 377
    [Title] => Århus by night
    [Description] => En ung århusiansk filminstruktør skal i gang med sin første film på stort budget, en film om hans egen barndom. Man følger filmens besværlige tilblivelse: den idealistiske og ambitiøse, men umodne instruktør har problemer med skuespillerne og er tillige forelsket i den kvindelige hovedrolleindehaver. Endnu større problemer har han med det tekniske hold fra København. De brovtende københavnere har ikke meget til overs for århusianerne, og de insisterer på at holde fri om aftenen, hvor der skal drikkes og scores damer.
    [OriginalTitle] =>  Århus by night
    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=377
    [AltTitles] => Array
        (
        )

    [ForeignTitles] => Array
        (
            [0] => Århus by night
        )

    [ProductionCountries] => Array
        (
            [0] => DK
        )

    [LengthInMin] => 101
    [ReleaseYear] => 1989
    [ProductionYear] => 1988
    [Category] => DK/Spillefilm
    [CountryOfOrigin] => Danmark
    [Comment] => "Århus by Night" var Nils Malmros' film om det at lave film. Inspirationen var ganske tydeligt Malmros' erindringer fra optagelserne af "Drenge" i 1976, og flere af de optrædende personer var genkendelige portrætter af de involverede fra dengang. Det var også et Århus i midten af halvfjerdserne, filmen beskrev. Brugen af amatører i visse roller medførte denne gang nogen kritik fra organiserede skuespilleres side.
Efter en lukket forpremiere i Århus i december 1988 blev Malmros kritiseret for en surrealistisk, meget freudiansk slutning på filmen, bl.a. af Klaus Rifbjerg, der altid anmeldte Malmros' film. Malmros så Rifbjergs anmeldelse, før den gik i trykken, uden forfatterens vidende. En uge før den officielle premiere fjernede han dernæst slutningen, så filmen blev forkortet fra 106 til 101 min. Den fik i øvrigt pæne anmeldelser (Rifbjerg var også generelt positiv), men viste sig kun at kunne trække folk i biografen i Århus, ikke i det øvrige land.
Filmen er vist i fuld længde på DR2 i 1997.
    [Format] => 35 mm ws farve Tone 
    [SubCategories] => Array
        (
        )

    [Credits] => Array
        (
            [0] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1965
                    [Name] => Nils Malmros
                    [Type] => Direction
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1965
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1965
                )

            [1] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 108177
                    [Name] => Søren Kjær
                    [Type] => Direction
                    [Description] => Instruktørassistent
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=108177
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/108177
                )

            [2] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 102
                    [Name] => Linda Daae
                    [Type] => Direction
                    [Description] => Scripter
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=102
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/102
                )

            [3] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1965
                    [Name] => Nils Malmros
                    [Type] => Script
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1965
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1965
                )

            [4] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 133
                    [Name] => Per Holst
                    [Type] => Production
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=133
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/133
                )

            [5] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 360
                    [Name] => Ib Tardini
                    [Type] => Production
                    [Description] => Produktionsleder
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=360
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/360
                )

            [6] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1220
                    [Name] => Thomas Heinesen
                    [Type] => Production
                    [Description] => Produktionsassistent
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1220
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1220
                )

            [7] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 3693
                    [Name] => Ditte Christiansen
                    [Type] => Production
                    [Description] => Produktionsassistent
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=3693
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/3693
                )

            [8] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6524
                    [Name] => Lene Krambeck
                    [Type] => Production
                    [Description] => Produktionsassistent
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6524
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6524
                )

            [9] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 360
                    [Name] => Ib Tardini
                    [Type] => Production
                    [Description] => Produktionschef
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=360
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/360
                )

            [10] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1562
                    [Name] => Allan Olsson
                    [Type] => Production
                    [Description] => Runner
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1562
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1562
                )

            [11] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 2067
                    [Name] => Søren Schou
                    [Type] => Production
                    [Description] => Runner
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=2067
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/2067
                )

            [12] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 633
                    [Name] => Jan Weincke
                    [Type] => Cinematography
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=633
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/633
                )

            [13] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 630
                    [Name] => Jens Schlosser
                    [Type] => Cinematography
                    [Description] => Fotografassistent
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=630
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/630
                )

            [14] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 162661
                    [Name] => Dirk Brüel
                    [Type] => Cinematography
                    [Description] => Fotograf (exteriør)
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=162661
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/162661
                )

            [15] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 165
                    [Name] => Jimmy Leavens
                    [Type] => Cinematography
                    [Description] => Grip
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=165
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/165
                )

            [16] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 986
                    [Name] => Kim Sejer Larsen
                    [Type] => Cinematography
                    [Description] => Grip
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=986
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/986
                )

            [17] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 70
                    [Name] => Søren Sørensen
                    [Type] => Electrical dept.
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=70
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/70
                )

            [18] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 122
                    [Name] => Jan Andersen
                    [Type] => Electrical dept.
                    [Description] => Belysningsassistent
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=122
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/122
                )

            [19] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1027
                    [Name] => Per Danbo
                    [Type] => Electrical dept.
                    [Description] => Belysningsassistent
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1027
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1027
                )

            [20] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1294
                    [Name] => Torben Borup-Madsen
                    [Type] => Electrical dept.
                    [Description] => Belysningsassistent
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1294
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1294
                )

            [21] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 3787
                    [Name] => Jacob Banke Olesen
                    [Type] => Electrical dept.
                    [Description] => Belysningsassistent
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=3787
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/3787
                )

            [22] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6525
                    [Name] => Peter Wath Pedersen
                    [Type] => Electrical dept.
                    [Description] => Belysningsassistent
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6525
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6525
                )

            [23] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 871
                    [Name] => Thomas Neivelt
                    [Type] => Electrical dept.
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=871
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/871
                )

            [24] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 2628
                    [Name] => Birger Møller Jensen
                    [Type] => Editing
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=2628
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/2628
                )

            [25] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 734
                    [Name] => Gunner Møller Pedersen
                    [Type] => Music
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=734
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/734
                )

            [26] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 693
                    [Name] => Pia Myrdal
                    [Type] => Wardrobe
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=693
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/693
                )

            [27] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1222
                    [Name] => Françoise Nicolet
                    [Type] => Wardrobe
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1222
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1222
                )

            [28] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 114
                    [Name] => Tine Buch
                    [Type] => Makeup
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=114
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/114
                )

            [29] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 2623
                    [Name] => Malin Birch-Jensen
                    [Type] => Makeup
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=2623
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/2623
                )

            [30] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 700
                    [Name] => Sanne Dandanell
                    [Type] => Makeup
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=700
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/700
                )

            [31] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1288
                    [Name] => Anne Cathrine Sauerberg
                    [Type] => Makeup
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1288
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1288
                )

            [32] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 19423
                    [Name] => Niels Arild
                    [Type] => Sound
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=19423
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/19423
                )

            [33] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1025
                    [Name] => Lars Lund
                    [Type] => Sound
                    [Description] => B-tonemester
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1025
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1025
                )

            [34] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 164
                    [Name] => Søren Lehmann Rasmussen
                    [Type] => Sound
                    [Description] => Boom operator
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=164
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/164
                )

            [35] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 164
                    [Name] => Søren Lehmann Rasmussen
                    [Type] => Sound
                    [Description] => Boom
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=164
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/164
                )

            [36] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 104219
                    [Name] => Søren Gam
                    [Type] => Special effects
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=104219
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/104219
                )

            [37] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 4295
                    [Name] => Roy Field
                    [Type] => Special effects
                    [Description] => 
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=4295
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/4295
                )

            [38] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6504
                    [Name] => Thomas Schindel
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Frederik, filminstruktør
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6504
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6504
                )

            [39] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1239
                    [Name] => Tom McEwan
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Ronnie
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1239
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1239
                )

            [40] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 2505
                    [Name] => Michael Carøe
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Flemming Jørgensen
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=2505
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/2505
                )

            [41] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 1240
                    [Name] => Søren Østergaard
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Deleuran
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=1240
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/1240
                )

            [42] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 4522
                    [Name] => Lars H.U.G.
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Anton
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=4522
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/4522
                )

            [43] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 3917
                    [Name] => Line Arlien-Søborg
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Lisa
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=3917
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/3917
                )

            [44] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6505
                    [Name] => Niels Henrik Markvad
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Michael, Lisas fyr
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6505
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6505
                )

            [45] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 390
                    [Name] => Ghita Nørby
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Frederiks mor
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=390
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/390
                )

            [46] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6506
                    [Name] => Jørgen Kristian Schindel
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Frederiks far
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6506
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6506
                )

            [47] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6507
                    [Name] => Thomas Howalt Olsen
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Jolle
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6507
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6507
                )

            [48] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6508
                    [Name] => Vibeke Borberg
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Pernille
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6508
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6508
                )

            [49] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6509
                    [Name] => Robert Gellin
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Filmarbejder
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6509
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6509
                )

            [50] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 5657
                    [Name] => Steen Stig Lommer
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Filmarbejder
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=5657
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/5657
                )

            [51] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 4524
                    [Name] => Dennis Otto Hansen
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Filmarbejder
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=4524
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/4524
                )

            [52] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6510
                    [Name] => Henrik Tolboe
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Knold
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6510
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6510
                )

            [53] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6511
                    [Name] => Carsten Gjørtz
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Tot
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6511
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6511
                )

            [54] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6512
                    [Name] => Mads Jakob Poulsen
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Freddy, Frederik som barn
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6512
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6512
                )

            [55] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6513
                    [Name] => Thomas Rasmus Sørensen
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Freddys kammerat
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6513
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6513
                )

            [56] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6514
                    [Name] => Søren Bærentzen
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Freddys kammerat
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6514
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6514
                )

            [57] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 4678
                    [Name] => Suzette Kempf
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Johanne
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=4678
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/4678
                )

            [58] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6515
                    [Name] => Eva Maria Zacho
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Alice, pige der bider negle
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6515
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6515
                )

            [59] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6516
                    [Name] => Peter Friis
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Rødder der overfalder Frederik
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6516
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6516
                )

            [60] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6517
                    [Name] => Ejner Andersen
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Rødder der overfalder Frederik
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6517
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6517
                )

            [61] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 5424
                    [Name] => Michael Nørgaard
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Rødder der overfalder Frederik
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=5424
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/5424
                )

            [62] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6518
                    [Name] => Ilse Dickers
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Dame på restaurant
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6518
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6518
                )

            [63] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6519
                    [Name] => Elsebeth Bach Brixen
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Randi
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6519
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6519
                )

            [64] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 3921
                    [Name] => Karin Flensborg
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Randis mor
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=3921
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/3921
                )

            [65] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6520
                    [Name] => Jens Søren Lykke
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Randis far
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6520
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6520
                )

            [66] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6521
                    [Name] => Linda Andersen
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Mie, massagepige
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6521
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6521
                )

            [67] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6522
                    [Name] => Vibeke Ankjær Axværd
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Pia, massagepige
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6522
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6522
                )

            [68] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 6523
                    [Name] => Inger Gundersen
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Servitrice i "Hvalrossen"
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=6523
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/6523
                )

            [69] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 5425
                    [Name] => Hans Otto Hjort Hansen
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Ung mand på banegårdsplads
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=5425
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/5425
                )

            [70] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 360
                    [Name] => Ib Tardini
                    [Type] => Appearance
                    [Description] => Fuld mand
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=360
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/person.svc/json/360
                )

        )

    [ProductionCompanies] => Array
        (
            [0] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 152
                    [Name] => Per Holst Filmproduktion
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfselskab.aspx?id=152
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/company.svc/json/152
                )

        )

    [DistributionCompanies] => Array
        (
            [0] => stdClass Object
                (
                    [ID] => 9638
                    [Name] => Kærne Film
                    [Url] => http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nfselskab.aspx?id=9638
                    [Ref] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/company.svc/json/9638
                )

        )

    [Premiere] => stdClass Object
        (
            [PremiereDate] => /Date(601858800000+0100)/
            [PremiereComment] => 
            [PremiereTheatres] => Array
                (
                    [0] => Dagmar
                    [1] => Roskilde
                    [2] => Slagelse
                    [3] => Odense
                    [4] => Horsens
                    [5] => Esbjerg
                    [6] => Herning
                    [7] => Vejle
                    [8] => Randers
                    [9] => Århus
                    [10] => Aalborg
                    [11] => Palads
                    [12] => Bio Lyngby
                    [13] => Svendborg
                    [14] => Kolding
                    [15] => Holstebro
                    [16] => Viborg
                    [17] => Silkeborg
                    [18] => Hjørring
                    [19] => Hvidovre
                    [20] => Grand
                )

        )

    [Requestors] => Array
        (
        )

    [Images] => http://nationalfilmografien.service.dfi.dk/movie.svc/json/377/images
    [MainImage] => stdClass Object
        (
            [Byline] => Foto: Kirsten Kjeldsen
            [Caption] => Århus by night (Nils Malmros, DK, 1989)
            [Filetype] => jpg
            [ImageType] => photo
            [SrcMini] => http://www2.scanpix.eu/mini/2010/201002/20100203/20100203-144228-6.jpg
            [SrcThumb] => http://www2.scanpix.eu/micr/2010/201002/20100203/20100203-144228-6.jpg
        )

    [FlashMovies] => Array
        (
            [0] => stdClass Object
                (
                    [FilmUrl] => http://video.dfi.dk/nationalfilmografien/377/Aarhus By Night.flv
                    [FirstFrame] => http://video.dfi.dk/nationalfilmografien/377/flv_Aarhus By Night.jpg
                )

        )

    [PressMaterials] => Array
        (
        )

    [InVideoteket] => 1
    [FilmStribenUrl] => 
    [Censorship] => Tilladt for børn over 12 år
    [Idea] => 
    [Keywords] => Array
        (
        )

)

Fx at Ghita Nørby - det kan jeg ikke huske.. men jeg vil vide det! --Steen Th (diskussion) 18. mar 2015, 15:44 (CET)

Jeg faldt over at Århus by nigth allerede findes - så vi skal ryddet op i dubletter:
Og så har ajourført listen over de medvirkede på Århus by Night og Hør, var der ikke en som lo? - de er hentet via api-et på filmdatabasen. --Steen Th (diskussion) 18. mar 2015, 21:08 (CET)
Tak for gennemgangen, Steen. Jeg skal have kikket på det med kommaer i filmtitlerne. Store/små bogstaver er en evig krig. --Palnatoke (diskussion) 19. mar 2015, 09:25 (CET)


Status på SUL-færdiggørelse[redigér | redigér wikikode]

Hi all,apologies for writing in English, please read this page for important information and an update involving SUL finalization, scheduled to take place in one month. Thanks. Keegan (WMF) (talk) 13. mar 2015, 20:45 (CET)

Oversættelse af ovenstående: "Vær venlig at læse denne side for vigtige oplysninger samt status vedrørende SUL-færdiggørelsen, der er planlagt til at finde sted om en måned." - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 14. mar 2015, 01:29 (CET)
Ovenstående er kun relevant for brugere, der ikke har en global konto. Hvorvidt man har en global konto, kan undersøges via ens indstillingsside. Kig på det første faneblads første ramme ved teksten "Global status for konto". Man kan også lave et opslag via CentralAuth. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 14. mar 2015, 01:41 (CET)


200.000[redigér | redigér wikikode]

Vi når snart 200.000 artikler. På andre Wikipediaer markerer man den slags ved at skifte globen ud med en variant med et tal på:

Er det noget, vi skal gøre? Jeg synes, vi skal, men jeg vil foretrække at andre laver grafikken. Så... hermed udskriver jeg en konkurrence: Design et logo for "Wikipedia på dansk har 200.000 artikler". Forslag indleveres i denne diskussion nedenfor. --Palnatoke (diskussion) 17. mar 2015, 08:26 (CET)

Det syntes jeg lyder som en god ide. --Simeondahl (diskussion) 17. mar 2015, 08:37 (CET)
Rigtig god idé, kunne du så ikke samtidigt udskrive en konkurrence så vi for pokker snart når de 200.000.
99% Vi mangler kun 1999 artikler til
artikel nummer 200.000.


mvh Per (PerV) (diskussion) 17. mar 2015, 08:51 (CET)


Således provokeret: Bruger:Palnatoke/200.000-udfordringen --Palnatoke (diskussion) 17. mar 2015, 10:33 (CET)

Undskyld, men jeg ser ikke rigtigt ideen i din udfordring med at udvide artikler - det er vel bedre at finde artikler med en masse røde links og foreslå at skrive (små)artikler til dem?! --Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. mar 2015, 19:36 (CET)
Enig, jeg synes det Zoizit, Morten1997 og Pugilist er gået igang med, oprettelse af subnationale enheder i Indien, Mongoliet og Sydamerika rykker. både Zoizit, Morten1997 og Pugilist er lykkedes at fjerne håndfulde af rødelinks i de seneste dage. mvh Per (PerV) (diskussion) 17. mar 2015, 19:55 (CET)

Subnationale enheder er også en god ting - især, hvis de linkmæssigt hænger sammen med andet end andre subnationale enheder. Udfordringen handler dels om artikeludvidelse, dels om at skabe artikler, der linker til de (foreløbigt fem) artikler, der indgår. Min påstand er at det er sjovere på den måde. De fem artikler har i øvrigt tilsammen 61 røde links p.t. (plus, hvad der er i navigationsboks). Dette tal kan også snildt gå op (inden det går ned igen ved dannelsen af artikler). --Palnatoke (diskussion) 17. mar 2015, 20:05 (CET)

Ok, så forstår jeg det lidt bedre. Et andet forslag til artikeloprettelser i større mængder er inden for henholdsvis flora og fauna; prøv fx at se de enkelte fugleordener, der ofte er karakteriseret ved at indeholde en række arter uden artikler. Det samme gælder også planter, pattedyr osv. Og for langt de fleste af de røde links kan man finde artikler på en-, sv-wiki o.l.
Jeg vil dog lige samtidig sige, at jeg pt. i stedet arbejder med større artikeludvidelser af landeartikler, og det er en tidkrævende (med - synes jeg selv - givende) aktivitet, der imidlertid ikke i sig selv genererer nye artikler. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. mar 2015, 21:03 (CET)
Sorry, men jeg er lidt sløv, kan ikke se hvad konkurrencen præcis går ud på. Hjælp ønskes. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 21. mar 2015, 14:51 (CET)
Jeg så hellere 170 000 gode artikler end 200 000 stub-artikler.--Madglad (diskussion) 31. mar 2015, 13:28 (CEST)

Logoforslag[redigér | redigér wikikode]

Kommentarer[redigér | redigér wikikode]

Jeg synes, at teksten er for utydelig i forslag 1, og samtidig synes jeg ikke, at stilen passer til Wikipedia. Jeg ville foretrække noget i stil med eksempel 2 3. --Cgt (diskussion) 17. mar 2015, 09:14 (CET)

Jeg kan godt lide skriften i forslag 1; men jeg synes teksten skal bøje sig rundt om globen, som om det er et slags (vandret) bælte. Har desværre ikke gaverne til af lave det selv. --Savfisk (diskussion) 17. mar 2015, 14:47 (CET)
Jeg kom til at lave en fejl i mit tidligere indlæg. Jeg skrev eksempel 2, men jeg mente faktisk nr. 3. Eksempel 2 er afskyelig. --Cgt (diskussion) 17. mar 2015, 15:11 (CET)

Hvordan ser forslag 2 og 3 ud? --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 22. mar 2015, 13:54 (CET)

Der er ikke noget forslag 2 eller 3. --Cgt (diskussion) 22. mar 2015, 13:55 (CET)
Indtil videre er der tre eksempler og ét forslag. --Palnatoke (diskussion) 26. mar 2015, 09:42 (CET)


jernbanen.dk[redigér | redigér wikikode]

Der er en diskussion på http://jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=94662#p94662 om en wikipedianer har brudt en moralsk ophavsret. Hvad skal man mene om det?--Madglad (diskussion) 22. mar 2015, 11:02 (CET)

Hvis det er rigtigt, at en "fakta"-liste er direkte kopieret inkl. bevidst indlagte fejl, så har vi et problem. I øvrigt kan rene fakta ikke være ophavsretligt beskyttede, men det anvendte trick gør det i alt fald diskutabelt.--Ramloser (diskussion) 22. mar 2015, 12:02 (CET)
Diskussionen på jernbanen.dk/forum/ henviser til DSB's_rullende_materiel på da.wikipedia. Jeg finder ikke lige en tilsvarende liste på jernbanen.dk så formelt tror jeg ikke der er noget problem, da informationerne i sig selv ikke er underlagt ophavsret. Er der så er et moralsk problem? det mener jeg ikke, - man må gå ud fra at de, lige som os, laver deres websted fordi de er interesseret i at formidle noget information, og der er refereret til dem. Det eneste der kan anfægtes, hvis det skal sættes på spidsen, er at jernbanen.dk måske bør angives som kilde stedet for som ekstern henvisning. I øvrigt forstår jeg ikke deres utilfredshed, da wikipediaartiklen formentlig er blandt de websteder der formidler mest trafik til dem. - Nico (diskussion) 22. mar 2015, 12:22 (CET)
Hvis der er tale om "lånt" materiale, burde kilden naturligvis angives. Ligeledes burde der have været rettet en henvendelse for at sikre, at kopieringen af oversigterne ikke overtrådte ophavsrettigheder. Nico har naturligvis ret i, at faktaoplysninger ikke er underlagt ophavsret, men i så fald burde andre kilder end jernbanen.dk angives som dokumentation for oplysningernes rigtighed. Uanset hvad, kan vi ikke være tjent med denne konflikt. Der burde rettes henvendelse til de ansvarlige for jernbanen.dk med henblik på et muligt frugtbart samarbejde i stedet for en unødig modsætning. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 22. mar 2015, 12:45 (CET)
Jeg kan ikke helt blive klog på jernbanen.dk. Hvem står for sitet og dermed de oplysninger og artikler, som man kan læse? Hvor pålidelig er jernbanen.dk? Hvis de bevist indbygger fejl i deres oplysninger bør vi ikke anvende dem som kilde, og ret beset kan vi vel ikke bruge dem som kilde når det er uklart hvem der står for oplysningerne. Jeg ser intet forkert i at bruge de fakta der står, for man har ikke kopieret nogen liste. Men som Rmir2 anfører, bør vi efterspørge andre kilder for oplysningerne, og så kommer de vel til efterhånden. --Savfisk (diskussion) 22. mar 2015, 13:11 (CET)

Jernbanen.dk består af et hav af frivillige ildsjæle, og det er formentlig et af de bedste steder at finde information om især danske jernbaner, materiel og meget andet jernbanerelateret. Så selvfølgelig skal det respekteres. Det klæder ikke Wikipedias omdømme at have sådanne konflikter. Jeg synes derfor, at den primære bidragsyder til artiklen - jeg tror, det er Dannebrog Spy - bør tage kontakt til Tommy Nilsson fra jernbanen.dk og høre, hvad han kan leve med. Og ja, så bør jernbanen.dk i langt højere grad fremgå af artiklens specifikke kildehenvisninger, som der i øvrigt kun er tre af i øjeblikket. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 22. mar 2015, 13:35 (CET)

Artiklens oversigter er for det mestes vedkommende rigtig nok lavet af undertegnede og baseret på oversigterne på Jernbanen.dk men suppleret med oplysninger fra en mængde undersider om de enkelte lokomotiver, motorvogne og togsæt. I sidste ende ligner resultatet oversigterne på Jernbanen.dk en del, men emnet er jo også det samme. Til gengæld er der så her samlet oplysninger på en side, der på Jernbanen.dk er fordelt ud på flere. Men ja, det burde selvfølgelig have fremgået, at Jernbanen.dk er den primære kilde, og af samme årsag har jeg da også tilføjet et kilder-afsnit i artiklen nu med henvisninger til sidens oversigter. Til de mere konkrete angivelser vil det være nødvendigt med et større antal noter.
I øvrigt har jeg skrevet i diskussionen på Jernbanen.dk for at forklaret sagen og naturligvis beklage. For selvfølgelig er det ikke meningen at bryde sidens ophavsret men at bruge dem som kilde. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. mar 2015, 14:05 (CET)
Jeg kan nu se på jernbanen.dk´s forum, at en bruger mener, at de famøse fakta på jernbanen.dk i virkeligheden kan tilskrives Per Topp Nielsens udgivelser "Driftsmateriel". De nyeste 200 sider tilbydes nu i elektronisk form på [[www.dansk-jernbanearkiv.dk]]. Jeg er klar over at der ligger et stort frivilligt arbejde bag jernbanen.dk og vi skal selvfølgelig kreditere dem når vi bruger oplysninger der fra. Men de oplysninger vi bringer vedr. listerne for rullende matriel er kun en meget lille del af alt det materiale som findes på jernbanen.dk, så jeg forstår ikke helt balladen. Eftersom "Driftsmateriel" foreligger på skrift og er af tidligere dato, mener jeg det er en bedre kilde en jernbanen.dk. --Savfisk (diskussion) 22. mar 2015, 18:21 (CET)
Det ser ud til at "salgssektionen" på dansk-jernbanearkiv.dk ikke er tilgængelig i øjeblikker, men udgivelsen findes forhåbentlig andre steder. --Savfisk (diskussion) 22. mar 2015, 18:53 (CET)
Diskussionen er fortsat på Jernbanen.dk's forum. Det ser ud til, at problemet især er Googles prioriteringer, hvor Wikipedia jo ofte er placeret meget højt, og hvor indhold der ligner en anden sides indhold risikerer at blive ignoreret. Noget der er et problem for private hjemmesider som denne, der i større eller mindre omfang er afhængige af annonceindtægter. Den problemstilling vil jeg dog overlade til andre at vurdere.
Mere konkret er det foreslået at fjerne kolonnerne videresalg og bemærkninger, da det er dem, der ligner mest. Ligefrem at fjerne alt det stof vil nok være at gå over gevind, men reduktioner kan godt være relevante, om ikke andet så af hensyn til overskueligheden. Detaljerne skal jo alligevel omtales i de relevante artikler. Men en del bemærkninger vil stadig være aktuelle, da læserne jo ikke kan forventes at vide alt. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. mar 2015, 23:47 (CET)


Problem med mobilsiden[redigér | redigér wikikode]

Hej folkens.

Når jeg er logget på mobilsiden og forsøger at redigere fra min iphone, oplever jeg at jeg ikke kan scrolle ned i artikelteksten.

Er der nogen som kender til dette problem, eller evt. har en løsning?

Hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 23. mar 2015, 06:45 (CET)


Ugens artikel og lovende artikler[redigér | redigér wikikode]

En tidligere dansk statsminister spurgte engang danskerne: Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Og det samme vil jeg nu spørge mine kære med-wikipedianere. Og det er ment som en kærlig opfordring. For jeg ser nogle kedelige tendenser, når det drejer sig om lovende artikler og Ugens artikel. Der er simpelthen ikke nok aktive brugere, der vedtager eller afslår kandidater til lovende artikler - med det resultat at nogle nominerede artikler først vedtages flere måneder - nogle gange op til ½ år - efter, at de nomineret. Kan det virkelig være rigtigt? Tænk hvor demotiverende det må være at forbedre en artikel til lovende, og så er der ikke en eneste bruger i løbet af ½ år, der gider at tage et kig på den og vurdere, om den skal vedtages eller afslås. Og det tager ellers ikke så lang tid. De fleste kandidater kan vurderes på 15 min., og jeg har tidligere vurderet og vedtaget/afslået tre kandidater ad gangen på ½ time. Hvis man følger vejledningen - og øvelse gør som bekendt mester - tager det altså ikke så lang tid. Det samme mht. at vedtage ugens artikel: Pt. er vi to uger bagefter, idet resultatet for hverken uge 16 eller 17 er besluttet. Kom nu ud af busken! Vi er 1000 brugere med minimum en redigering om måneden. Og formentlig 50-100 rigtig aktive brugere. Det må kunne gøres bedre. Jeg har tidligere vedtaget et hav af lovende artikler og i perioder sammen med Toxophilus og Amjaabc taget mig af ugens artikel, men da jeg ikke længere har mulighed for at lægge så meget tid herinde, har jeg brug for jeres hjælp. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 23. mar 2015, 07:19 (CET)

Jeg deltager ikke selv, fordi jeg finder det meningsløst og overflødigt. Tilsyneladende er jeg ikke den eneste med den holdning. Jeg læser næsten aldrig ugens artikel, og jeg har aldrig læst en artikel, blot fordi jeg har fundet den på listen over fremragende, gode eller lovende artikler. Jeg læser tit artikler på Wikipedia, men det er oftest søgefunktionen eller kategorisystemet, jeg bruger til at finde interessante artikler. Mvh. Cgt (diskussion) 23. mar 2015, 09:42 (CET)
Godt indspark Morten. Jeg har også selv været nødt til at skære lidt ned den seneste tid, og således ikke fået opdateret så meget, som jeg gerne ville. Lige pt. er der 20 artikler til LA, og jeg ville gerne gøre noget ved dem, men størstedelen har jeg enten selv nomineret, bidraget til eller har kigget på dem og skrevet en kommentar med forbedringer inden jeg vil godkende dem, så det ville være dejligt, hvis der var andre, som ville tage sig lidt tid til at kigge nogle af foreslagene igennem. I øvrigt er det meget nemmere at få afgjort UA, hvis det bliver gjort hver uge. Man mister hurtigt overblikket over, hvor mange stemmer der var på hvilket tidspunkt, hvis opdateringen kommer mere end én uge bagud. Til Cgt: der er sikkert en del, som ikke kigger på artikler bare fordi de er på forsiden, men hvis man kigger på trafikken så stiger den meget i den uge en artikel er UA. Toxophilus (diskussion) 24. mar 2015, 17:59 (CET)
Der er to problematikker her: Karaktergivningen til artikler, som jeg aldrig har syntes hørte hjemme på Wikipedia.
Derimod synes jeg Ugens Artikel på forsiden, er med til på en god måde at præsentere Wikipedia for dem der kommer den vej. Det behøves dog ikke være så stram og kompliceret en udvælgelsesprocedure. Det er selvfølgelig godt at der fortsat udvikles nye forsideresumeer, men ifald det ind imellem går lidt i stå, og der ikke vælges nye artikler til en uge, har vi et stort bagkatalog af tidligere Ugens artikler der går helt tilbage til 2005, hvor der kan hurtigt findes velegnede artikler. - Nico (diskussion) 25. mar 2015, 09:23 (CET)

Jeg synes ikke, man kan sige, at karaktergivningen af artiklerne er meningsløs og overflødig, da den er en del af kvalitetsoffensiven. Personligt synes jeg, at kvalitet frem for kvantitet i højere grad kan bidrage til at øge omdømmet for Wikipedia og dermed også troværdigheden og respekten. Tværtimod synes jeg snarere, at en hulens masse korte artikler af lav kvalitet risikerer at skade omdømmet mere, end de gavner. Men spørgsmålet er, hvad vi vil på Wikipedia: Kvantitet eller kvalitet? Vi er desværre ikke aktive brugere nok til at kunne få i både pose og i sæk. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. mar 2015, 07:05 (CET)

Man kan sagtens forbedre artikler uden at give dem karakter. I en tid hvor stadig stigende del af trafikken (nu 35% ) forgår via små skærme og tablets, synes jeg ikke det er et mål i sig selv, at artiklerne bliver så omfattende som muligt; Jeg tvivler på at ret mange læser en lang udemærket artikel på en telefon. Hvad troværdigheden og respekt angår er det vigtigt at man kan finde det man leder efter. Det sikrer man lige så godt med korte artikler i et tæt netværk, hvor vi udnytter hyperlinkene til det yderste, som i den lange samlede fremstilling, som let kan blive svær at navigere i. - Nico (diskussion) 26. mar 2015, 07:50 (CET)

Finten med mobilvisning er jo netop, at man også mht. omfattende artikler kan danne sig et hurtigt overblik og så læse mere under de forskellige rubrikker, hvis man skulle ønske det. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. mar 2015, 16:04 (CET)


Nynorsk ?[redigér | redigér wikikode]

Jeg har netop oprettet en lille artikel om Ted Cruz, der måske - måske ikke - bliver USA's næste præsident. Så langt så godt. Jeg får dog en Interwiki i venstre spalte med et rødt link til Nynorsk. Artiklen er sakset fra nowp, og jeg har rodet koden igennem for at finde ud af, om der er en stump kode, der giver det lidt irriterende røde link, men jeg har ikke kunnet finde noget.

Er der nogen, der kan løse mysteriet, eller er det blot WMF, der forsøger at opfordre til at oprette maskinoprettede oversættelser til nynorsk ? --Pugilist (diskussion) 23. mar 2015, 10:36 (CET)

Jeg har fået det samme med opfordring til en dansk oversættelse af en norsk (no) artikel, no:Kongernes_Lapidarium. Det er muligvis en 'beta'-funktion? -- Mvh PHansen (diskussion) 23. mar 2015, 10:54 (CET)
Det er netop en betafunktion, hvis "Content Translation" deaktiveres, forsvinder nynorsk. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 23. mar 2015, 18:29 (CET)


Amsterdams børs - er der en sprognørd til stede?[redigér | redigér wikikode]

Jeg har rettet lidt i artiklen Amsterdams børs, men er ikke tilfreds med resultatet. Årsagerne har jeg beskrevet på diskussionssiden.--Madglad (diskussion) 23. mar 2015, 11:44 (CET)


Blokering af kommunetildelte ipadresseserier[redigér | redigér wikikode]

I forlængelse af Wikipedia:Blokering af uregistrerede brugere fra danske grundskoler mener jeg, at vi bør vedtage, at også ipadresseserier tildelt kommuner blokeres permanent (eller evt. blot i længere tid, f.eks. et år ad gangen), hvis der udøves hærværk fra dem. Mange skoler benytter tilsyneladende ipadresser, der er registreret til en kommune, og en stor del af nonsenshærværket kommer fra sådanne adresser. Se f.eks. bidragene fra ipadresseserien 91.236.123.0/24 (91.236.123.0 – 91.236.123.255), der er tildelt Roskilde Kommune: https://tools.wmflabs.org/xtools/rangecontribs/?project=da.wikipedia.org&text=91.236.123.0%2F24&begin=2015-01-01&end=&namespace=all&limit=50 Det er muligt, at det også vil ramme nogle få uskyldige brugere, men jeg mener at mængden af hærværk fra kommuneipadresser retfærdiggør det, og enkelte ipadresser i serierne blokeres alligevel ofte, så det rammer nok allerede nogen uskyldige. At blokere dem samlet vil spare os for masser af hærværk. --Cgt (diskussion) 27. mar 2015, 08:54 (CET)

Jeg menes ikke vi nogensinde har modtaget nogen positive redigeringer fra roskilde kommunes ip-adresser, tvivler stærkt at folk sidder og skriver gode artikler i løbet af deres skoletid eller arbejdstid. Så jeg er tilhænger af at blokere ip-adresser fra kommuner i længere tid af gangen. Jeg syntes ikke vi bør blokere permanent, nok bare et år af gangen, da ip-adresser oftest cirkulere imellem forskellige personer over et par år..ParanoidLemmings (diskussion) 27. mar 2015, 09:00 (CET)
Den slags ipadresser skifter sjældent. Dynamiske ipadresser er et koncept forbrugerinternetudbydere har opfundet. --Cgt (diskussion) 27. mar 2015, 09:03 (CET)
Principielt er allerede vores blokering af uregistrerede brugere fra danske grundskoler voldsomt problematisk, så jeg er ikke glad for at udvide den. Rent praktisk vil kommunerne jo også omlægge deres netværk fra tid til anden, og jeg tvivler på at vi ser ret meget hærværk fra plejehjemmene (vi ser nok i det hele taget meget lidt fra dem, men jeg tror også at deres hærværks-andel er lille).. --Palnatoke (diskussion) 27. mar 2015, 10:27 (CET)
Jeg bifalder alle tiltag, der nedbringer den ret betydelige mængde hærværk, og har ikke de store reservationer overfor skole-blokeringerne. Kommunerne rækker dog noget videre, herunder også biblioteker. Der kommer givet meget hærværk også fra bibliotekerne, men jeg mener det er problematisk at udelukke bibliotekerne permanent. Er det egentlig et overblik over, hvordan bidrag er fordelt mellem "gode" og "dårlige" bidrag fra kommune IP'er ?--Pugilist (diskussion) 27. mar 2015, 10:39 (CET)
Problemet er at de tiltag, der rent mekanisk gør det sværere at lave hærværk, også gør det sværere at bidrage fornuftigt. Hvis man ser en simpel stavefejl, som man lige vil rette, og så opdager at ens ip-adresse er blokeret - vil man så lave en note om det, finde en anden computer, oprette en konto, logge ind og så rette fejlen, eller vil man sige "så kan det også være lige meget"? --Palnatoke (diskussion) 27. mar 2015, 11:22 (CET)
@Palnatoke: Jeg tror, at vi er meget enige om problemstillingen. Konkret om skole-ip'erne er det imidlertid uendeligt sjældent, at der kommer en fornuftig redigering, og sammenholdt med det bøvl der er med at gennemgå skolernes bidrag, tilbageføre hærværket og korttids-blokere ip'en, er det efter en samlet bedømmelse en fornuftig beslutning at lukke for skolerne. Det kunne være rart at vide, om kommunale ip'ere er lige så vandalistiske som skolerne, før vi lukker også dem ned. --Pugilist (diskussion) 27. mar 2015, 12:21 (CET)
[redigeringskonflikt] @Pugilist: Du kan se på det link, jeg henviste til i mit oprindelige indlæg. Her kan du se alle redigeringerne foretaget fra den nævnte ipadresseserie, der er tildelt Roskilde Kommune. Jeg har ikke tjekket alle redigeringerne, men jeg tjekkede en hel del af dem, og af dem jeg tjekkede fandt jeg kun en, der ikke var en eller anden form for hærværk (og den var heller ikke super god, men den ser ikke ud til at være ondt ment). Jeg forestiller mig, at det ser ens ud for alle andre kommuner. Man kunne evt. sige, at kommuneblokeringer ikke må forhindre indloggede brugere i at redigere, og at kontooprettelse ikke må være blokeret, hvis man er bekymret for at genere bibliotekarer.
@Palnatoke: Der er altid en afvejning mellem principper og praksis. Hvis vi bemærker, at en ipbruger udøver hærværk, så blokerer vi adressen, selv om der måske er en anden i husstanden, som ipadressen er tildelt, som gerne vil bidrage fornuftigt. Alligevel bliver vi nødt til at gøre det, fordi det er det værktøj, vi har til rådighed. Mht. institutioner er vi nødt til at vurdere, hvor meget hærværk vi er villige til at tolerere fra dem, og hvor meget godt de egentlig bidrager med. I tilfældet med grundskoler har det vist sig, at ipbrugere fra grundskoler ikke rigtig bidrager med noget positivt, men bare en masse hærværk. Derfor blev det vedtaget at blokere dem. Ligeledes må vi vurdere, hvor mange fornuftige redigeringer vi får fra ipadresser tilhørende kommuner. Min erfaring er, at det ikke er en nævneværdig mængde, og at en meget stor andel hærværket på Wikipedia kommer fra kommuner. Dansk Wikipedia er udsat for en ufattelig mængde hærværk, og jeg mener, at vi bør tage skrappere midler i brug over for problematisk institutioner. Jeg kommer ikke til at savne dem. --Cgt (diskussion) 27. mar 2015, 12:31 (CET)
Det er indlysende at der ikke kommer gode bidrag fra blokerede ip-adresser. Dem har vi jo afskåret os fra. Og hvad mængden angår: Nej, det er faktisk ikke slemt. Når man ser Ekstra-Bladets Nationen eller diverse kommentarspor på nettet, er vi da sluppet nådigt. Og hvad de "skrappere midler" angår, så er det tydeligt for mig at vi skal bruge sociale virkemidler mere end rent tekniske. --Palnatoke (diskussion) 27. mar 2015, 12:55 (CET)
Politikken om at blokere grundskoler blev godt nok gennemført, før jeg kom til Wikipedia, men jeg antager, at den blev vedtaget, fordi grundskoler viste sig generelt ikke at bidrage fornuftigt.
Uddyb gerne hvilke sociale virkemidler, vi har til rådighed og bør benytte i hærværksbekæmpelsen. --Cgt (diskussion) 27. mar 2015, 13:52 (CET)
Det primære sociale værktøj er at tale med folk - hvis ledelsen på Bibliotek X, Rådhus Y eller Skole Z får at vide, at deres brugere laver hærværk på Wikipedia, vil de (forhåbentlig/sandsynligvis) tage det op med deres organisation. Nogle gange er det lettere at tale med deres netværksansvarlige, men en klar parkering af ansvaret i deres organisation er, som jeg ser det, essentiel. Hvis de så svarer os, at de ikke kan/vil gøre noget ved sagen, er det naturligvis noget andet. --Palnatoke (diskussion) 29. mar 2015, 22:17 (CEST)
Jeg betvivler på det kraftigste, at man vil få noget som helst ud af at kontakte en kommune om, at der er begået hærværk fra deres netværk. Det er muligt, at der vil blive gjort noget ved en sådan misbrugsrapport i en mindre institution, men en kommune er en større organisation bestående af mange institutioner, f.eks. folkeskoler. Selv hvis kommunen reagerer og instruerer deres skoler om at fortælle deres elever, at de ikke skal vandalisere Wikipedia, tror du så, at det hjælper? Der er mange irriterende børn, der synes, at det er sjovt at ødelægge ting for andre, og da det ikke er let at spore en redigering fra en delt ipadresse til en specifik elev, er det tvivlsomt, at nogen vil blive stillet til ansvar for deres hærværk. Jeg vil tro, at kommunen vil reagere på en sådan henvendelse ved at sige, at de ikke kan gøre noget ved det, men du er velkommen til at prøve, hvis du tror, at det er nyttigt. --Cgt (diskussion) 31. mar 2015, 09:27 (CEST)
Public shaming er også et værktøj - der er intet, der forhindrer os i at fortælle offentligheden om de IP-adresser, vi er nødt til at blokere, fordi deres ejere ikke passer ordentligt på, selv om vi har bedt dem om det. --Palnatoke (diskussion) 31. mar 2015, 10:28 (CEST)


Parameteret publisher[redigér | redigér wikikode]

Jeg har d.28.marts redigeret {{Citation/core}} og {{Citation}} og er blevet gjort opmærksom på et par fejl i den forbindelse.

Hovedtemaet i det følgende er praksis for benyttelse af |publisher= i referenceskabelonerne {{Cite web}} og {{Cite news}}.

Versionerne før og efter citation/core redigering[redigér | redigér wikikode]

  • Før:
    • |title=,|url=,|publisher= fungerer som forventet.
  • Efter:
    • |title=,|url=,|publisher= fungerer ikke som forventet for {{Cite news}}.

Praksis[redigér | redigér wikikode]

Jævnt hen drejer det sig om at |publisher= benyttes til at angive 'det' der ikke er en forfatter eller en titel. Mit indtryk er at mangelfuld dokumentation er medårsag til en generel skødesløs anvendelse - hvis brugsanvisningen er håbløs, så prøver man sig jo frem.

Med referenceskabelonerne er der en mulighed for nøjeregnende, omstændelige, men også præcise kildeangivelser. Det er mit synspunkt, men det er klart at de mange mange steder hvor |publisher= er benyttet tæller mere. Når ændringerne til {{Citation/core}} og {{Citation}} medfører at html link formateringen ikke længere virker (for {{Cite news}}), så er det uacceptabelt. Dilemmaet her er at det er en user-bug, og mere konstruktivt set en dokumentations-bug.

Løsning[redigér | redigér wikikode]

  • (A) Tilbagerulning af redigeringerne fra d.28. marts.
    • Da der rent faktisk var bugs i {{Citation/core}} så er det ikke en god ide.
  • (B) Bot rettelser af |publisher= til |work=
    • Html formatet er næsten identisk, så som ad hoc løsning er det acceptabelt.
    • Rettelsen medfører at |title=,|url=,|work= fungerer som forventet for {{Cite news}}.

Alternativ løsning?[redigér | redigér wikikode]

|Title={{
 #if:
  {{{journal|{{{periodical|{{{newspaper|{{{magazine|{{{work|}}}}}}}}}}}}}}}|{{{title|}}}}}
....
|IncludedWorkTitle={{
 #if:
  {{{work|{{{journal|{{{newspaper|{{{magazine|{{{periodical|}}}}}}}}}}}}}}}||{{{title|}}}}}

{{Citation/core}} parametrene |Title= og |IncludedWorkTitle= er mutually exclusive.

I det konkrete tilfælde bevirker det at {{Citation/core}} parameteret |Title= er tom. {{Cite news}} parameteret |title= sendes videre som |IncludedWorkTitle=.

Det uigennemskuelige her er at {{Cite news}} parameteret |url= sendes videre som {{Citation/core}} parameteret |URL= og at det fungerer - d.v.s. det fungerede før redigeringen af {{Citation/core}}. Dette semantiske mixup er en arv fra den engelske wikipedia version - et mixup der har fungeret der og på dansk wikipedia siden hentningen af referenceskabelonerne, i små otte år. Men det er blevet rettet nu på den engelske version, diskret, ved implementeringen af deres lua-modul.

Såvidt jeg ved er der kun een teknisk fejl forbundet hermed, beskrevet her -> Wikipedia:Fejlrapporter#‎Citation plus url.

Nuværende[redigér | redigér wikikode]

Den lette løsning:

<!--
|Title={{
 #if:
  {{{journal|{{{periodical|{{{newspaper|{{{magazine|{{{work|}}}}}}}}}}}}}}}|{{{title|}}}}}
-->
|Title={{{title|}}}
<!--
|TransTitle={{{trans_title|}}}
|IncludedWorkTitle={{
 #if:
  {{{work|{{{journal|{{{newspaper|{{{magazine|{{{periodical|}}}}}}}}}}}}}}}||{{{title|}}}}}
-->

Nu mangler bare renskrivningen af dokumentationen.

EOF[redigér | redigér wikikode]


Yemen[redigér | redigér wikikode]

Hvor er artiklen Yemen blevet af? Rmir2 (diskussion) 29. mar 2015, 15:00 (CEST)

Nu dukkedet det op igen. Rmir2 (diskussion) 29. mar 2015, 15:04 (CEST)
Ved ikke hvad fejlen skyldes, men kan udbedres ved at gemme siden. Erm, beklager hvis det skulle efterses yderligere, men i så fald dukker problemet vel op igen. TherasTaneel (diskussion) 29. mar 2015, 15:07 (CEST)


Kriterier for notabilitet - andre wikier[redigér | redigér wikikode]

Jeg kunne godt tænke mig at rejse en debat om notabilitet på da.wikipedia.

Skal vi kræve, at artiklerne har særlig interesse for danskere eller personer i Danmark, eller er det tilstrækkeligt, at de har interesse for en bredere kreds af brugere i andre lande?

Der vil formentlig være flere læsere på da.wikipedia af en artikel om en dansk skuespiller end der vil være af en artikel om en polsk eller russisk skuespiller. Men er det et argument for, at slette artikler om fx polske eller russiske skuespillere?

Der vil formentlig være en tendens til, at artikler om danskere og forhold, der interesserer danskerne har højere chance for at overleve en slettediskussion på da.wikipedia end på andre sprogudgaver af wikipedia.

Derfor er det heller ikke utænkeligt, at artikler om forholdsvist uinteressante xxx'ere fra Z-land vil overleve på z.wikipedia.

Derfor mener jeg ikke, at vi skal sige, at artikler på xx.wikipedia automatisk har notabilitet på da.wikipedia. Især artikler på mindre wikier vil kunne mangle global notabilitet fordi den pågældende wikipedia enten ikke har tilstrækkeligt med aktive brugere, eller fordi niveauet endnu ikke er på et fornuftigt niveau.

Men jeg tænker, at artikler på de 10 største wikipedia og på de skandinaviske wikipediaer alt andet lige må formodes at være notable. I alt fald hvis de har overlevet en seriøs slettediskussion.

Hvad tænker I andre? Har det nogen relevans, om der er iw-link eller er det irrelevant?

Skal der være nogle tommelfingerregler eller skal vi tage alle artikler en efter en? --MGA73 (diskussion) 30. mar 2015, 19:49 (CEST)

Personligt finder jeg ikke at fordi andre wiki'er godkender en artikel, at vi nødvendigvis også skal gøre det. Det må komme an på den enkelte artikel (eksempelvis denne artikel). Det betyder imidlertid ikke at ecudorianske folkesangere ikke også er notable her på da.wiki, for det kan de sagtens være. Men IW mener jeg ikke nødvendigvis giver notabilitet, heller ikke selv om vi snakker om en.wiki. Vi kan dog nok godt blive enige om at hvis en artikel er på alle de ti største og de skandinaviske wiki'er, ligger der nok en vis notabilitet bagved. Hvis den derimod kun findes på eksempelvis en.wiki, eller de.wiki, så er det langt fra sikker at der er notabilitet bagved. Men det bør ikke være sådan at en artikel er notabel, blot fordi en.wiki mener den er. mvh Tøndemageren (diskussion) 30. mar 2015, 20:03 (CEST)
Eftersom dette er Wikipedia på dansk og ikke Danmarks Wikipedia er artikelemnets nationalitet ikke relevant i forhold til notabilitet, så hvis X i eller fra Danmark er notabelt er det tilsvarende i andre lande det også. Dette kunne f.eks. være medlemmer af Folketinget. Ifølge dawikis regler er de automatisk notable. Ergo er deres kolleger i f.eks. Riksdagen og Altinget det også. Men eftersom de fleste dansktalende kommer fra Danmark, er det vel kun naturligt, hvis den dansksprogede Wikipedia har en "dansk slagside", eftersom det er det danskere har mest styr på. Der er nok flere dansktalende, der har styr på Folketingets medlemmer, end på Riksdagens, men det gør jo ikke Riksdagens medlemmer unotable af den grund. Det samme med f.eks. danske vs. svenske kommuner, skuespillere, partier, tv-programmer mv.
Men det er jo ikke ensbetydende med, at dawiki automatisk skal betragte en artikels emne som notabelt, bare fordi en Wikipedia på et andet sprog gør. De forskellige sprogudgaver af Wikipedia har hver sine normer og politikker.
- Sarrus (db) d. 30. mar 2015, 20:13 (CEST)
Er 100% enig med Tøndemageren og kunne ikke have skrevet det bedre selv. --Savfisk (diskussion) 30. mar 2015, 23:33 (CEST)
Wikipedia er ét projekt, som der findes mange sprogudgaver af. Den eneste meningsfulde grund til at have forskellige regler på forskellige Wikipediaer er, at det bliver alt for bøvlet, hvis alle regler skal vedtages på tværs. Idet andre Wikipediaer, som dansk Wikipedia, kan have en bias for eller imod visse emner, mener jeg dog ikke, at det er en god idé med et formelt krav om, at hvis et emne vurderes notabelt på en anden wiki, så er det også automatisk notabelt på dawiki. Man bør være opmærksom på notabilitetsdiskussioner på andre sprogudgaver i sådanne diskussioner på dawiki. --Cgt (diskussion) 31. mar 2015, 09:10 (CEST)
Jeg taler ikke for, at vi skal have 100 % ens regler på tværs af alle wikipediaer.
Mht. eksemplet om ecudorianske folkesangere, så ser jeg det problem, at hvis vi forlanger omtale i danske medier for at anerkende notabilitet, så vil vi jo nok netop aldrig få artikler om ecudorianske folkesangere. Mit spørgsmål går derfor på, at hvis ecudorianske folkesangere er vurderet som notable på fx en.wikipedia fordi de er meget berømte i hjemlandet og der er massere af omtale i lokale aviser mv. Skal vi så blot slette med henvisning til, at "det er en Wikipedia for dansksprogede og der er ingen omtale i danske medier"? Eller skal det så være et gyldigt argument i en evt. slettediskussion, at de er fundet notable på fx en.wikipedia ud fra en grundig og saglig diskussion, og derfor, så kan artiklen også godt blive på da.wikipedia selvom vi personligt selv aldrig har hørt om dem? --MGA73 (diskussion) 31. mar 2015, 13:55 (CEST)
Nu blander du to ting sammen:
1) Kildernes sprog: Om en artikels emne har notabilitet har ikke noget med kildernes originalsprog eller -land at gøre, og har ej heller noget at gøre med om en anden sprogudgave finder det notabelt. Kilder på andre sprog er ligeså gyldige som kilder på dansk. Det afgørende er om de er pålidelige.
2) Global notabilitet: Det er jo en kendsgerning, at de forskellige sprogudgaver af Wikipedia har forskellige normer og politikker. De fælles regler på tværs af Wikimedias projekter inkluderer blandt andet kravet om NPOV og forbud mod copyvio, mens øvrige regler fastsættes lokalt. Dette plejer også at gælde notabilitetsreglerne. Det er muligt, at det kan give et fingerpeg, hvis en artikel findes på adskillige andre sprogudgaver, men det bør ikke gve automatisk notabilitet. Det kan jo også stride mod dawikis egne regler. En anden sprogudgave betragter måske kandidater til politiske embeder som notable, men det gør dawiki ikke.
- Sarrus (db) d. 31. mar 2015, 14:31 (CEST)
Hvis tre* af de Wikipediaer, der har over en halv million** artikler, finder et emne relevant, vil jeg mene at der skal argumenteres særdeles godt for at emnet ikke også er relevant på dansk. (* ** Begge disse tal er valgt arbitrært, men jeg vil mene at de holder) --Palnatoke (diskussion) 31. mar 2015, 14:55 (CEST)
Sarrus jeg nævner kildernes sprog for at få fastslået, om der er en holdning til, om vi SKAL KRÆVE at der er omtale i danske medier før vi vil mene, at "noget" har notabilitet, eller om omtale i fx spanske, polske og russiske medier er lige så gode. Personligt mener jeg, at det vil være forkert, hvis vi kræver omtale i danske medier.
Mht. NPOV og copyvio så mener jeg, at det er noget helt andet end notabilitet.
Hvis vi fx tager artiklen om Cochin Haneefa, så har jeg personligt aldrig hørt om ham. Der er ingen henvisninger til danske medier, men jeg kan se, at der er flere iw'ere. Hvad vil I mene er korrekt at gøre her? Skal vi oprette en slettediskussion fordi der ikke er nævnt danske kilder, eller skal man antage notabilitet fordi der er flere iw'er?
Palnatoke, jeg er enig. Jeg så gerne, at vi skulle slippe for at diskutere artikler om alle landes sportsudøvere, skuespillere, sangere osv. enkeltvist. Jeg vil mene, at et godt udgangspunkt er hvis fx 3 andre af de største wikipediaer har en artikel, så er hoveformodningen, at så er artiklen også notabel på dawiki.
Risikoen ved en sådan tommelfinger regel er jo højest, at vi har nogle få artikler, hvor notabiliteten kan diskuteres. Personligt mener jeg at NPOV og forældede oplysninger osv. er et større problem end om vi fx har en artikel om en folkedanser fra Moldavien som ingen danskere har hørt om. --MGA73 (diskussion) 31. mar 2015, 15:45 (CEST)
MGA73: Behøver man at foretage sig noget vedr. den artikel? Man bør hverken oprette et sletningsforslag blot pga. mangel på danske kilder eller antage automatisk notabilitet, blot fordi den er på andre sprogudgaver. Hvis man er af den overbevisning, at notabiliteten ikke er til stede, kan man oprette et sletningsforslag, så dawikis brugere kan vedtage, om notabiliteten er til stede. Dawiki behøver ikke at kopiere andre projekter/sprogudgaver bevidstløst - omend det er tilladt at lade sig inspirere. Enwiki har hverken mere eller mindre ret end dawiki.
- Sarrus (db) d. 31. mar 2015, 19:57 (CEST)