Émerson Leão

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. mar. 2013, 17:20 af OctraBot (diskussion | bidrag) OctraBot (diskussion | bidrag) (migrateToWikidata at d:q274872)
Émerson Leão

Émerson Leão eller bare Leão (født 11. juli 1949 i Ribeirão Preto, Brasilien) er en tidligere brasiliansk fodboldspiller (målmand) og -træner.

Han spillede 80 kampe for Brasiliens landshold, som han vandt guld med ved VM i 1970 i Mexico.[1] Han var dog ikke på banen i turneringen.[2] Det var han til gengæld ved både VM i 1974, VM i 1978 og VM i 1986.

Leão spillede på klubplan primært for São Paulo-storklubben, Palmeiras, hvor han var tilknyttet i otte sæsoner Han havde også ophold hos flere andre af de brasilianske storklubber, blandt andet Vasco da Gama, Corinthians og Grêmio.[3]

Siden sit karrierestop har Leão fungeret som træner, og har stået i spidsen for over tyve forskellige klubber og landshold. Han har været ansvarshavende i sine gamle klubber Palmeiras og Corinthians, og var fra 2000-2001 også brasiliansk landstræner. Derudover har han trænet blandt andet Cruzeiro, Santos og São Paulo, og har desuden haft trænerjobs i Japan.

Referencer

  1. ^ (engelsk) "RSSSF.com: FIFA World Cup winning squads". Hentet 2011-03-26.
  2. ^ (engelsk) "RSSSF.com: World Cup 1970". Hentet 2011-03-26.
  3. ^ (engelsk) "Footballdatabase.eu: Leão". Hentet 2011-03-26.