Albrecht Altdorfer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. sep. 2014, 09:31 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Albrecht Altdorfer, selvportræt, træsnit 1530.

Albrecht Altdorfer (cirka 1480 nær Regensburg12. februar 1538 i Regensburg) var en tysk kobberstikker, maler og bygmester.

Under indflydelse af Albrecht Dürer blev han en af sin tids betydeligste og mest ansete kobberstikkere og medvirkede bl.a. til udsmykningen af kejser Maximilians bønnebog. Altdorfer har haft stor betydning for landskabsmaleriets udvikling. Han var den første, som fremstillede landskabet for dets egen skyld, uden staffage. Lysspillet, luftperspektivet og arkitekturmotiverne er de vigtigste elementer i de ofte nokså fantastiske landskaber. Selv i de religiøse motiver var landskabet ofte det væsentlige. Hans hovedværk er Alexanderslaget (1529, Alte Pinakothek, München).

Eksterne henvisninger