Alpe-Mandstro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Alpe-Mandstro ?
Eryngium-alpinum.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie: Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt: Eryngium (Mandstro)
Art: E. alpinum

Alpe-Mandstro (Eryngium alpinum) er en staude med en åben, stivgrenet vækst. Ved jorden ses nogle få grund­blade, som er bredt ægformede og grågrønne med tandet rand. Planten er velegnet til tørrede buketter.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Stænglerne er glatte, blågrønne og furede. Bladene er modsatte, hjerteformede og glatte med tandet og tornet rand. Over- og undersiderne er lyst grågrønne, bortset fra høj­bladene, som er lyseblå. Blomsterne sidder samlet i tætte, tøndefor­mede blom­sterstande. De enkelte blomster er bittesmå og blåligt-hvide, men både standen og højbladene under den er klart blå. Frøene modner godt og spirer villigt under egnede forhold.

Rodnettet består af en kraftig, dybtgående, kødfuld pælerod, som bærer enkelte siderødder. Når planten kommer i god vækst, kan den blive tilbøjelig til at danne udløbere.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,6 x 0,6 m (60 x 60 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Alpe-Mandstro er udbredt på kalkbund med humusrig overjord i høje enge (ovenfor skovgrænsen) mange steder i Alperne, hvor den vokser på fugtig, men veldrænet og gruset jord sammen med bl.a. Europæisk Engblomme, Hvid Foldblad, Krans-Konval, Skov-Storkenæb, Ulve-Stormhat, Ægte Stormhat og Østrigsk Gemserod.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: