Antipsykiatri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. mar. 2013, 11:04 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 26 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q582667)

Antipsykiatri refererer til en samling af bevægelser, der udfordrer de psykiatriske hypoteser og udøvelse af psykiatri. Antipsykiatriens hovedpåstand er, at det psykiatere kalder psykiske sygdomme ikke er sygdomme. Antipsykiatrien havde sin storhedstid i 70'erne, men den findes stadig i dag.

Historie

I året 1965 begyndte otte mennesker at kalde sig selv Philadelphia Association. Formålet var at hjælpe ”skizofrene” mennesker ved psykoser. Gruppen med de otte mennesker brugte kun venlighed og hjælpeberedskaber på Kingsley Hall i London. Psykoser var ikke anset som tegn på sygdom.[kilde mangler] Det var gruppemedlemmet og psykiateren David Cooper, der formulerede ordet antipsykiatri i 1967.[1] Gruppelederen Ronald Laing betragtede sig selv dog ikke som antipsykiater men som psykiater i ordets oprindelige betydning: ”sjælelæge”. Han mente, at de almindelige psykiatere, der prøvede at standse psykoser med elektriske stød igennem hjernen, burde kaldes antipsykiatere.[2] Kingsley Hall blev forladt af gruppen i 1970.

Se også

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Den store danske encyklopædi, antipsykiatri
  2. ^ Antipsykiatrien - Ronald David Laing


PsykiatriSpire
Denne artikel om psykiatri er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.