Battery management system

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se BMS.

Et battery management system (BMS; mulig dansk betegnelse akkumulatorvedligeholdelsessystem) er ethvert elektroniksystem, som vedligeholder en akkumulator (enkeltcelle eller akkumulatorpakke), ved f.eks. at overvåge ladningstilstanden, beregner sekundære data, rapporterer disse data, beskytter akkumulatoren, tager hensyn til miljøfaktorer (f.eks. temperatur) - og/eller balancerer denne.[1][2][3]

En akkumulatorpakke bygget sammen med et battery management system med en ekstern kommunikerende databus er en smart akkumulatorpakke. En smart akkumulatorpakke skal typisk lades op med en smart akkumulatorlader.

Funktioner[redigér | redigér wikikode]

Overvågning[redigér | redigér wikikode]

Et BMS kan overvåge akkumulatorens tilstand via forskellige parametre eller karakteristikker:

  • Spænding: total spænding, spænding under belastning - eller spænding af de individuelle celler
  • Temperatur: middeltemperatur, indblæsningstemperatur, udblæsningstemperatur - eller temperaturen af de individuelle celler
  • Ladningstilstand (SOC, SoC, State-of-Charge) eller afladningsdybde (DOD, DoD, Depth-of-Discharge): For at indikere akkumulatorens ladningsniveau
  • Helbredstilstand (SOH, SoH, State-of-Health) - akkumulatoren overordnede tilstand
  • Kølehastighed: For luft eller væskekølede akkumulatorer
  • Strøm: Strøm ind eller ud af akkumulatoren

Elektriske køretøjssystemer: Energigenindvinding[redigér | redigér wikikode]

  • BMS kan også styre genopladningen af akkumulatoren ved at omdirigere mere eller mindre energi under f.eks. regenerativ bremsning tilbage til akkumulatoren.

Beregning[redigér | redigér wikikode]

Herudover kan et BMS beregne forskellige værdier baseret på ovenstående:

  • Maximum ladestrøm som en ladestrømsbegrænsning (CCL)
  • Maximum afladestrøm som en afladestrømsbegrænsning (DCL)
  • Energi afleveret siden sidste ladning eller ladecyklus
  • Total energi afleveret siden første ibrugtagning
  • Total brugstid siden første ibrugtagning

Kommunikation[redigér | redigér wikikode]

Et BMS kan rapportere alle de ovennævnte data til en ekstern enhed ved at kommunikere via en:

Internt kan et BMS f.eks. anvende:

eksempelvis via disse databusser:

Beskyttelse[redigér | redigér wikikode]

Et BMS kan beskytte dets akkumulator ved at forhindre det i at arbejde udenfor det sikre arbejdsområde - såsom:

  • Overstrøm
  • Overspænding (under ladning)
  • Underspænding (under afladning), specielt vigtigt for bly-syre-akkumulatorer og Li-ion-akkumulatorer celler
  • Overtemperatur - f.eks. induceret af ladning eller afladning
  • Undertemperatur - f.eks. må mange akkumulatortyper ikke lades på udenfor et vis temperaturområde
  • Overtryk (f.eks. NiMH-akkumulatorer)

Et BMS kan forhindre dets akkumulator i at arbejde udenfor det sikre arbejdsområde ved at:

  • Inkludere en intern kontakt (såsom et relæ eller elektronisk kontakt) som afbryder akkumulatoren hvis den anvendes udenfor det sikre arbejdsområde[5]
  • Bede enhederne som akkumulatoren er forbundet til om at reducere eller holder op med at bruge akkumulatoren.
  • Aktivt styre miljøet f.eks. via varmere, blæsere, luftkonditionering eller væskekøling

Optimeringer[redigér | redigér wikikode]

For at maksimere akkumulatorens kapacitet og for at hindre lokaliseret underafladning eller overopladning, kan BMSet aktivt sørge for at alle celler som akkumulatorpakken består af får samme ladning via akkumulatorbalancering.[6] BMS kan balancere cellerne ved at:

  • Bruge energi fra de mest opladede celler ved at forbinde dem individuelt til en elektrisk belastning
  • Flytte energi fra de mest opladede celler til de mindst ladede celler
  • Reducere ladestrømmen til et tilstrækkeligt lavt niveau så de mest opladede celler ikke tager skade, mens de mindre ladede celler fortsat lades på (det må ikke gøres med Lithium-ion-celler)
  • Modulær ladning[7]

hardware[redigér | redigér wikikode]

Mange halvlederleverandører kan levere chips, som kan gøre det simplere at designe et BMS.

Texas Instruments chips[redigér | redigér wikikode]

Texas Instruments har mange chips beregnet til BMS. Et eksempel er bq20z60-R1[8], som er Smart Battery System 1.1 kompatibelt. En af de særlige egenskaber ved bq20z60-R1 er at den måler akkumulatorens indre modstand og benytter dette til at estimere tilbageværende kapacitet med 1% nøjagtighed. bq20z60-R1 kan f.eks. benyttes sammen med f.eks. bq29330 og bq294xy (flere xy-varianter). For at BMSet er komplet mangler der en smart akkumulatorlader og en smart elforbruger.

Atmel chips[redigér | redigér wikikode]

Atmel er i gang med at lave chips til et BMS bestående af ATmega32HVE2 eller ATmega64HVE2 med Local Interconnect Network-grænseflade[9] - og ATA6870N[10]. For at BMSet er komplet mangler der en smart akkumulatorlader og en smart elforbruger. ATmegaxxHVE2 mikrocontrolleren er en chip beregnet til at måle de primære parametre akkumulatorspænding og akkumulatorstrøm med stor præcision og lavt energiforbrug.

Atmel ATA6870N er en chip, som kan overvåge op til 6 celler. ATA6870N kan kaskadekobles til op til 16 stk ATA6870N i en kæde. ATA6870N kommunikerer med hinanden og f.eks. en ATmegaxxHVE2 via en SPI-bus. ATA6870N kan måle 2 temperaturer, op til 6 cellespændinger - og lave passiv eller aktiv akkumulatorbalancering for op til de 6 celler.[11]

Open-source BMS[redigér | redigér wikikode]

Der findes nogle få open-source og open-hardware BMS:

  • BMSafe - benytter CAN-bus og passiv akkumulatorbalancering[12]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]