Bigband
Bigband er et orkester med ca. 20 musikere, der spiller jazz-musik, især swing. men spænder fra Swing til moderne jazz og funk og latin Jazz musik i nyere tid.
Besætning [redigér]
Bigbandet består af flere sektioner bemandet med mindst 4 musikere.
- En rytmesektion bestående af: trommer, kontrabas (eller oftere i nyere tid el-bas), klaver og guitar samt evt. percussion
- En messingblæsersektion med trompeter og basuner (samt bastrombone)
- En træblæsersektion med saxofoner (alt, tenor og bariton samt i sjældnere tilfælde sopran), klarinetter og fløjter (klarinet og fløjte udelades dog ofte eller spilles blot af nogel af saxofonisterne)
Endelig kan der være vokalist(er), som dog ikke medregnes i selve bigbandet, men oftest præsenteres som solisten.
Historie [redigér]
Bigbandet blev i 1920'erne et populært fænomen i det amerikanske musikliv og spredte sig herfra. Dengang bestod et bigband typisk af 10-13 musikere, skønt man ikke benyttede ordet "bigband" i dén sammenhæng. De rigtige bigband dukker op i USA omkring 1933, og får hurtigt en stil. Det var mere eller mindre en dansevenlig ungdom, som midt i økonomisk depression krævede de store besætninger og dansesteder. Bigband-æraen regnes for at holde i 10 år, nemlig fra 1935-45. I 1990'erne kom en opblomstring og en interesse for bigband, og alene i Danmark findes over 100 af slagsen.
På grund af orkestrets størrelse og stigende lønninger er bigband ikke mere så normale i musiklivet som tidligere.
Danmarks Radio finansierede gennem mange år Radioens Big Band, som nu må klare sig selv på private vilkår.
Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums bigband havde verdenspremiere i 2001 under ledelse af professor Mogens Andresen og bestod da af unge musikstuderende.