Døgnfluer

Døgnflue
	Døgnflue Ephemera danica
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukaryota
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Arthropoda (Leddyr)
Klasse	Insecta (Insekter)
Orden	Ephemeroptera; Hyatt & Arms, 1891
	Hjælp til læsning af taksobokse

Døgnfluen er et insekt. Mange døgnfluearters voksne liv varer kun få timer – deraf deres navn. På verdensplan findes der ca. 2000 arter. I Europa ca. 200.

Døgnfluerne er de mest oprindelige af de flyvende insekter og har en række bygningsmæssige træk man ikke finder hos andre vingede insekter.

Livscyklus hos døgnfluerne er; æg, nymfe, dun (subimago), spinner (imago). Døgnfluerne har ikke noget puppestadium og har derfor det der kaldes ufuldstændig forvandling. Æggene klækker til små larver, disse kaldes nymfer. Nymfens levetid under vandet er normalt et år, men dette stadium kan strække sig fra et par måneder og helt op til to år eller mere, afhængig af art. Nymfen skifter hud adskillige gange i sin levetid og bliver for hvert hudskifte lidt større og kommer gradvis til at ligne det sidste stadium i nymfens liv.

Døgnfluerne har som de eneste insekter to stadier med vinger. Subimago-stadiet, som de færdigudviklede nymfer typisk skifter til, når de når vandoverfladen. Som subimagoer flyver de ind til bredden af vandløbet eller søen, hvor dyret sætter sig på planter eller sten og omgående skifter til det egentlige voksenstadie, imago, hvor de formerer sig.

Døgnfluenymferne vokser fra få millimeter og op til 36 mm. De kan variere kraftigt i udseende, afhængigt af hvilket økosystem de er tilpasset, såsom hurtigt eller svagt strømmende vand. De fleste arter, herunder alle danske, har tre haletråde, mens få har to. De er udstyret med gæller der stikker ud fra siderne af bagkroppen. De har facetøjne og synlige vingeanlæg. Nogle voksne hanner har stærkt forhøjede øjne, såkaldte turbanøjne, der ikke kendes fra andre insektsordener. De fleste arter er brunlige i kuløren, men med en noget lysere underside. Der er dog også helt gule arter, som Heptagenia sulphurea. Nymferne kan variere fra cremefarvede, over oliven og til sorte nuancer.

Døgnfluenymferne lever sædvanligvis af fastsiddende alger, planteplankton eller organisk materiale, det såkaldte detritus, der næsten altid findes på bunden af enhver strøm eller sø. Egentlige rovdyr blandt døgnfluenymferne er sjældne at finde.

Når døgnfluenymfen når det sidste stadium, vil den til sidst "klækkes" til et vinget insekt. Når tiden er inde, svømmer døgnfluenymfen op til overfladen, hvor nogle er hurtige til at bryde gennem overfladespændingen. I visse tilfælde kan der dog gå op til omkring 15 minutter inden det lykkes det klækkende insekt at bryde igennem. Visse arter klatrer i stedet op på et emne der rager ud af vandet. Nymfehuden sprækker nu langs hovedet og ryggen, og det vingede insekt kan krybe ud af nymfehuden og flyve væk.

Den voksne døgnflue lever kun få timer eller dage. Hannerne danner i lune sommeraftner store sværme langs bredden. I deres korte voksne liv indtager de hverken føde eller væske. Dens fjender er fugle. Når døgnfluen har lagt æg, dør den samme dag. Æggene udklækkes og bliver til nymfer.

Voksne døgnfluer spiser ikke. Hannerne parrer sig med hunnerne, og dør umiddelbart efter. Hunnerne flyver efter parring mod vandløbets strøm og lægger æg så højt oppe ad strømmen som muligt, inden de dør. Denne modstrømsflyvning kompenserer for at laverne gennem deres levetid bliver fanget af strømmen og ført ned ad vandløbbet.

Døgnfluen kan godt lide at være ved Søen, for der skal den lægge sine æg, og det er nødvendigt at der er fugtigt, ellers kan æggene ikke udklækkes. Døgnfluen vil helst være hvor der er fugtigt, og hvor der er læ. Så derfor er det ideelt ved søen på grund af fugtigheden, og de høje træer, der er hele vejen rundt om søen, giver læ.

Klassifikation

Der findes mange arter af døgnfluer herunder:

Subordenen Schistonota

Baetidae
- Baetis

Daglig sprogbrug

I dagligsprog bruges ordet "døgnflue" også om noget der ikke er langtidsholdbart, fx et musikhit der hurtigt forsvinder igen.

Kilder/Henvisninger

http://www.naturligvis.u-net.dk/