Dafnier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 1. apr. 2015, 14:05 af Cgtbot (diskussion | bidrag) Cgtbot (diskussion | bidrag) (Robot: Automatisk erstatning af tekst: (-sn2000.taxonomy.nl/Taxonomicon/ +taxonomicon.taxonomy.nl/))
Dafnie
Daphnia pulex
Daphnia pulex
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (Dyreriget)
Række Arthropoda (Leddyr)
Underrække Crustacea (Krebsdyr)
Klasse Branchiopoda (Gællefødder)
Orden Diplostraca
Familie Daphniidae
Slægt Daphnia
O.F. Müller, 1785
Hjælp til læsning af taksobokse

Dafnien (f.eks. Daphnia pulex) er et lille planktonædende krebsdyr. Det har 4-6 par ben, og de svømmer med det andet af to par følehorn. Dafnien er op til 5 mm lang. Den kan godt lide at bo i gadekær og damme, fordi der er nok med føde. Den vil helst være i store flokke, så føler den sig mere tryg mod sine fjender. Den er meget almindelig. Den lever af planteplankton. Den skaffer sig ilt fra vandet med gæller. Dens fjender er planktonædende dyr f.eks. skallen.

Dafniens foretrukne føde er netop de grønalger, der skaber den uklarhed i vandet, som forhindrer højere planter i at udnytte sollyset. En ferskvandsbiotop, hvor der er mange dafnier, får derfor klart vand og megen rankegrøde. Det giver på sin side en langsigtet omsætning af de gødningsstoffer, som ellers giver grundlag for algevækst.

Omvendt betyder skidtfisk som skalle, at dafniebestanden holdes nede. Det giver algeplankton frit spil. Biotopen kommer ind i et kortsluttet kredsløb, hvor mangel på dafnier giver mange alger... giver mange rådnende alger... giver dårlige iltforhold... giver få højere planter... giver mere næring til alger osv. Derfor kan en ferskvandsbiotop bringes i en bedre tilstand ved at skidtfiskene fjernes, f.eks. ved elektrofiskeri.

Kilder/Henvisninger

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: