Fang Løven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dobutsu shogi)
Spillebræt med brikker. De røde prikker på brikkernes kanter og hjørner viser i hvilke retninger hver brik må flyttes.[1]
Madoka Kitao som lavede spillets regler

Fang Løven (japansk: どうぶつしょうぎ, dōbutsu shōgi) er en forenklet udgave af spillet shogi med dyremotiver på brikkerne.[2]

Spillereglerne er opfundet af Madoka Kitao som er en professionel shogi-spiller, og grafikken er lavet af Maiko Fujita som er en forhenværende professionel shogi-spiller. De ville lave et spil som kunne introducere shogi til begyndere og spilles af både børn og voksne.[3] Spillet blev først annonceret i Japan i 2008[4] og blev hurtigt populært.[5] Det er solgt internationalt fra 2009.[6]

Spillebrættet har 12 felter og 8 brikker. Hver spiller har en løve, en elefant, en giraf og en kylling. Man vinder hvis man fanger modstanderens løve eller får sin egen løve placeret inderst i modstanderens område. Spillet kan spilles af børn fra 4 år og opefter.[5] Spilletiden er ca. 10[6] til 15[7] minutter.

Fang Løven spilles efter de samme principper som shogi som har 81 felter og 10 brikker for hver spiller. Det er forenklet, men stadig komplekst nok til at være interessant og øve strategier.[5]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Sebastian Blanco (12. juli 2010), "App Review: Let's Catch The Lion! is cute, strategic fun", engadget.com (engelsk), arkiveret fra originalen 6. juni 2016, hentet 22. december 2019
  2. ^ Kom og lær at spille samuraiernes spil, Ringsted Go Klub, 6. februar 2019, hentet 22. december 2019{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ Mini-Shogi Game Dōbutsu Shōgi (Let’s Catch the Lion!) Featured in VR Escape-the-Room Adventure Game Last Labyrinth (engelsk), Gamasutra, 29. januar 2019, arkiveret fra originalen 22. december 2019, hentet 22. december 2019
  4. ^ あの「どうぶつしょうぎ」がついに市販化決定! (PDF) (japansk), arkiveret fra originalen (PDF) 21. februar 2014, hentet 22. december 2019
  5. ^ a b c "Let's catch the lion. WO JAPANISCHE KÜKEN ZU LÖWEN WERDEN: "Krieger und Schlachten gehören der Vergangenheit an!"", shogi.de (tysk), arkiveret fra originalen 19. september 2012
  6. ^ a b "LET'S CATCH THE LION!", spieletest.at (tysk), arkiveret fra originalen 22. december 2019, hentet 22. december 2019
  7. ^ "Let's Catch the Lion!", boardgamegeek.com (engelsk), arkiveret fra originalen 22. december 2019, hentet 22. december 2019