Dovendyr

Dovendyr
Bradypus variegatus
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Mammalia (Pattedyr)
Underklasse	Theria
Infraklasse	Eutheria
Overorden	Xenarthra (Gumlere)
Orden	Pilosa
Underorden	Folivora Delsuc, Catzeflis, Stanhope, & Douzery, 2001
Hjælp til læsning af taksobokse

Dovendyr er mellemstore pattedyr i underordenen Folivora (mange kalder den Phyllophaga). Der er to familier, de totåede dovendyr Megalonychidae og de tretåede Bradypodidae.

Dovendyr er altædende og lever hovedsageligt af blade og insekter.

Klassifikation

Underorden Phyllophaga

• Familie: Megalonychidae (Totåede dovendyr)
  • Slægt: Choloepus
    • Choloepus didactylus
    • Choloepus hoffmanni
• Familie: Bradypodidae (Tretåede dovendyr)
  • Slægt: Bradypus
    • Bradypus torquatus
    • Bradypus tridactylus
    • Bradypus variegatus

Dovendyret

Dovendyret er et pattedyr, som lever det meste af sit liv højt oppe i træerne i den tropiske regnskov i det nordlige Sydamerika. Dovendyret spiser udelukkende blade. Bladene er dog meget svære at fordøje, grundet et højt indhold af cellulose. Ikke nok med, at de er svære at fordøje, har bladene i regnskoven meget lidt energi. Fordi bladene er svære at fordøje har dovendyret udviklet et fordøjelsessystem, der ligner drøvtyggernes. Bladene ligger i flere dage, efter de er blevet spist, inden de er nedbrudt til noget, dovendyret kan udnytte, i den meget lange tarm, som dovendyret har. Da dovendyret er nødt til at være forholdsvis stor for at kunne indeholde den store tarm, og når den samtidig ikke må veje for meget, når den lever i trækronerne, har den ikke ret mange muskler. Derfor bevæger dovendyr sig ikke meget. Det kan heller ikke gå eller stå, som de fleste andre pattedyr kan, og kun meget sjældent kan man se dem svømme. Dovendyret behøves ikke at bevæge sig ret meget, fordi det kan dreje hovedet op til 180 grader. Cirka en gang om ugen kravler dovendyret dog alligevel ned fra træerne for at komme af med sin afføring. Dovendyret graver et hul i nærheden af træet, hvorefter den forretter sin nødtørft i hullet. Når den er færdig, dækker den hullet til igen, så dens fjender ikke opdager, at den er i træet. Dets afføring virker som gødning for træet. I regntiden bliver dovendyrets pels ofte grønlig af de alger, som vokser på pelsen. Dovendyret lever nemlig i symbiose med algerne. Det får den til at ligne bladene, og derved er dens chancer for ikke at blive opdaget af fjender ikke så stor. Dovendyret kan være fyldt med insekter, som lever i dens pels. Bl.a. findes der en slags møl, som kun findes i dovendyrets pels. Møllene lægger deres æg i dovendyrets afføring, og de voksne møl lever i pelsen på dovendyret, hvor de spiser de grønne alger. Forskere har fundet ud af, at der kan leve op til 900 forskellige insekter i pelsen på et enkelt dovendyr. Dovendyr har et lille rundt ansigt med små ører og øjne. Ørerne er gemt i pelsen og øjnene vender direkte fremad. Dovendyr kan se farver og har en god lugtesans, men de hører dårligt. Dovendyr er 50-74 cm høje og vejer 4-9 kg. Dovendyret bliver 20-30 år gammelt. Det er drægtigt 5-6 måneder, og det får én unge når det føder. Det har en lille hale. De totåede dovendyr er lidt tungere og større end de tretåede dovendyr. Hanner og hunner er lige store. Dovendyrets pels kan have brune, grå, sorte og hvide farver. Armene er længere end benene. For enden af hænderne og fødderne har dovendyrene snegleformede kløer, der er ca. 8-10 cm lange. Dovendyr bruger deres krogede kløer, når de hænger under grene eller bevæger sig op ad en træstamme, og samtidig er kløerne et godt våben mod fjender.

Kilder/henvisninger

• Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Suborder Phyllophaga

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dovendyr

• Wikispecies har taksonomi med forbindelse til Dovendyr