Erhard Krack

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. sep. 2014, 09:43 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Erhard Krack, 1987.

Erhard Krack (9. januar 1931 i Danzig, Polen13. december 2000 i Berlin, Tyskland) var en østtysk politiker fra SED.

Krack, der var uddannet installatør, blev medlem af SED i 1951. Han læste senere erhvervsøkonomi. Han blev medlem af Volkskammer, af SED's centralkomité og var en overgang minister i DDR's regering og dermed medlem af Ministerrat. Fra 1974 til 1990 var han overborgmester i Østberlin. Som overborgmester stod han i spidsen for byfornyelsesprojekter først og fremmest i Mitte og Prenzlauer Berg, ligesom udvidelsen af Gendarmenmarkt, Friedrichstraße og Nikolaiviertel også skete i de år.

Ved kommunalvalget i maj 1989 var Erhard Kreck valgleder i Østberlin. Han medvirkede til at manipulere valgresultatet til SED's fordel. Efter DDR-regimets fald senere samme år afgik han som overborgmester 12. februar 1990 og erstattedes af partifællen Christian Hartenhauer, der sad frem til det første frie valg i Østtyskland blev afholdt i april 1990. Krack blev i 1993 idømt ti måneders hæfte for valgfusk.

Erhard Krack er begravet på en kirkegård i Pankow.

Eksterne henvisninger