Fangchenggang
Fangchenggang (kinesisk: 防城港; pinyin: Fángchénggǎng) er en by på præfekturniveau i autonome region Guangxi for zhuangfolket i Kina .
Fangchenggang er en kystby i det sydlige Guangxi, ved grænsen til Vietnam. Dets areal er på 6.181 km², hvoraf 120 km² er byområde. Præfekturet har 840.000 indbyggere, med en befolkningstæthed på 136 indb./km² (2007). Et amt, Shangsi, har mere end 200.000 indbyggere. Stedet ligger i den økonomiske zone Beipu Wan, og er kendt for en stor importterminal for kul fra Sydøstasien, med det tilhørende Fangchenggang kulkraftværk.
Administration
Bypræfekturet Fangchenggang har jurisdiktion over 2 distrikter (区 qū), et byamt (市 shì) og et amt (县 xiàn).
Kort | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
# | Navn | Hanzi | Pinyin | Befolkning (2003 est.) |
Areal (km²) | Indb./km² | ||
Distrikter | ||||||||
1 | Gangkou | 港口区 | Gǎngkǒu Qū | 110.000 | 370 | 297 | ||
2 | Fangcheng | 防城区 | Fángchéng Qū | 370.000 | 2.445 | 151 | ||
Byamt | ||||||||
3 | Dongxing | 东兴市 | Dōngxīng Shì | 100.000 | 549 | 182 | ||
Amter | ||||||||
4 | Shangsi | 上思县 | Shàngsī Xiàn | 210.000 | 2.809 | 75 |
Eksterne henvisninger
21°36′N 108°18′Ø / 21.6°N 108.3°Ø