English: Drawing of two "Ingelred" (Ingelrii) swords, dated to the 11th to 12th century, from Anders Lorange, Den yngre jernalders sværd (reproduced by R. Wegeli, Inschriften auf mittelalterlichen Schwertklingen, as Figs. 4-5, p. 14).

Wegeli (1904) was aware of four swords of this type (Oakeshott (1960) knows of "about 20"). The drawings are reproduced (rotated by 90 degrees) from Lorange (1889), pages 15 and 16.

• Above (Fig. 4): A sword found in the Isac (a tributary of the Vilaine), at the time (1904) kept in Nantes Museum (now lost or in a private collection?). The inscription is read as INGELRED, on the reverse side (according to Lorange) FIT (=fecit).
• Below (Fig. 5): A sword found in the Fyrisån near Uppsala, Sweden (kept in the State Museum, Stockholm), the inscription is read as INGEL.AH. by Lorange. Also shown are is the characteristic pattern ornament on the reverse side.

Original description by Lorange:

Et saadant tvæegget Sværd opbevares i Museet i Nantes. Det blev fundet ved Saffré, i Floden Isac, in Biflod til Vilaine. Dette Sværd, 0.96 langt, har rund, flad Sværdknap, og oval Nedrehjalt. Paa den ene Side INGELRED, paa den andern FIT (fecit). Bogstaverne er indlagt ganske paa samme Maade som vi senere faar se i VLFBERHT. [...] Et meget vigtigt Bidrag leverer Sværdet fra Fyrisan, fundet ved Upsala og af Hr. Fabrikør J. Brender deponeret i Statens hist. Museum i Stockholm. — Det afbildes paa næste Side [= Wegeli's fig. 5], efter Hr. Prof O. Montelius's Meddelelse. Navnet turde nærmest læses some Ingelram eller Ingebrant. Prof Montelius anfører, at dette Sværd muligen skriver sig fra Begyndelsen af Mlddelalderen. Bogstaverne ere indlagte med Jern, men flere af dem neppe synlige nu.

Ornamentet paa Bagsiden er symmetrisk og i høi Grad karakteristisk. Dets Kors med Kugler i Enderne minder om et Mærke paa en Vægtlod fra Scheraden, gjengivet i Kruse, Necro-Livonica, Tab. 53. Et Jernsværd at omtrent samme Type som det fra Fyrisan og ligeledes forsynet med Indskrift er fundet i Schweitz i Canton Bern, nævens desuden af Prof. Montelius efter Anz. für Schweitz[er]ische Alt. 1874, S. 58.

(on the name Ingelrii/Ingelred): Til en eventuel Bedømmelse af disse Sværds Oprindelse, hidsætte vi følgende Oplysninger: Ingelri forekommer som Ethelreds Myntmester i Winceaster (Hildebrand, S. 115). Ingelfast paa Stenen ved Elfstaberg, som han reiste efter Faderen Sigvid, der faldt i Holmgard som Skibshøfding, med Skibskammerater (Liljegren, Rune-Urkunder, S. 65). Ingelgar Erik Blodøxes Myntmester i Northumberland (Schive Pl. I). Ingeldus (vel nærmest vort Ingjald) paa en Beltespænde fra Dietersheim i Rhinhessen, nu i Museet i Mainz (L. Lindenscmit, Handbuch I, S. 366, Fig. 344, Alterthümer 3die B., 11te H. Tab. V, samt Beilage til 3die B., 9de H.; S. 7).