Flygtningekonventionen
Flygtningekonventionen af 28. juli 1951 blev udarbejdet af FN i kølvandet på 2. verdenskrig. Målet med konventionen er at sikre, at alle flygtninge får de universelle menneskerettigheder, som FN formulerede i 1948.
Konventionens artikel 1
Efter konventionens artikel 1, litra A, nr. 2, er en person flygtning, hvis den pågældende: "…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil".
Ratificerede lande
Danmark underskrev flygtningekonventionen, som det første land i verden, 4. december 1952, og den dag i dag danner den grundlag for den danske asyl- lovgivning. 147 lande har underskrevet konventionen pr. 01.07.2007.
Baggrunden for konventionen
Konventionen blev udarbejdet på en konference i Geneve den 2.-25. juli 1951. Hr. Knud Larsen fra Danmark var præsident for konferencen, mens hr. A. Herment fra Belgien og hr. Talat Miras fra Tyrkiet var vicepræsidenter.
Konventionen er dateret den 28. juli 1951, og den kunne underskrives i Geneve den 28. juli-31. august 1951 og i New York den 17. september 1951-31. december 1952. Konventionen trådte i kraft dem 22. april 1954.
Konvention blev udfærdiget primært på baggrund af problemerne med at placere de mange flygtninge i Europa efter 2. Verdenskrig, og ind til 1967 hjalp konventionen stort set kun europæiske flygtninge. Men i 1967 tilførte FN en protokol, der rettede om på denne mangel. Det anslås, at konventionen allerede har hjulpet mere end 50 millioner flygtninge, siden den blev udformet i 1951.
Konventionens indhold
Konventionen definerer tydeligt, hvem der er flygtning, hvilken juridisk beskyttelse, og hvilke sociale rettigheder en flygtning skal modtage fra de nationer, der har underskrevet. Dernæst defineres flygtninges forpligtelser overfor værtslandet. Desuden pointeres det, at krigsforbrydere, og folk, der har begået forbrydelser mod menneskeheden, ikke er omfattet af konventionen. Konventionen er fejlagtigt blevet kaldt for Genevekonventionen, fordi den blev nedskrevet i Geneve, men det er vigtigt at understrege, at denne konvention ikke er en af Genevekonventionerne, der angiver alment gældende retningslinjer i krig, som alle krigsførende skal følge.
Eksterne links
 |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |