Forsatspapir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gamle bøger med forsatspapir i forskellige mønstre. Bogblokken limes til bogomslaget (permen) ved hjælp af forsatspapiret. Bøgerne er også udstyret med ex libris og kalveskindsbind med guldprægning.
# 3 Forsatsblad : Ark af stærkt papir, som ved indbinding af en bog indsættes foran og bagi bogen og som forbinder bogblokken med bogbindet. Ofte mønstret, farvet eller marmoreret papir med dekorativ virkning.
# 4 Bogomslag

Forsatspapiret eller forsatsbladet (fra tysk Vorsatz, 'sat foran') er det papir som foran og bag i en bog er limet mellem bogblokken og bogomslaget.

Det tjener dels til pynt, dels til at styrke bogblokkens forbindelse med bogbindets sider, forpermen og bagpermen. Det består som regel af to hele blade og et halvt (falsen), der tjener til dække over hæftetrådenes ender på bindet, og et sådant forsatspapir forbindes ved en lille ombøjning med bogens andet og næstsidste ark.[1] At klistre forsatsbladet fast indvendig på sidepappet kaldes at anpappe.[2] Det løse blad kaldes flyvebladet.[3]

Forsatspapiret har ofte en anden kvalitet og farve end det øvrige papir i bogen. Det kan også have et eget tryk, gerne med et dekorativt mønster. Tidligere var forsatspapiret ofte marmoreret.

Eksterne henvisninger

  1. ^ Salmonsens konversationsleksikon bind 3, side 539 i artikel om bogbinderi
  2. ^ Salmonsens konversationsleksikon bind 3, side 541 i artikel om bogbinderi.
    'Anpappe' hos Ordnet.dk/ods/ordbog
  3. ^ "Bogbinderudtryk" hos Co’libri, Colibri-bookbindery.dk