GIMP Toolkit
The GIMP Toolkit, forkortet GTK+, blev oprindelig udviklet som et bibliotek af brugerflade-elementer til billedbehandlingsprogrammet The GIMP, men har siden hen udviklet sig til at være en af de to mest brugte af sin slags på the X Window System, hvor det benyttes til programmering af grafiske brugerflader; det har således sammen med Qt erstattet den tidligere meget populære, men proprietære toolkit Motif. Det vinder ligeledes terræn på andre systemer; der eksisterer eksempelvis en version skrevet til Windows.
GTK+ er en del af GNU-projektet er skrevet under den fri licensaftale LGPL og er open source. Det er standard toolkit på GNOME og Xfce brugergrænseflademiljøet og findes i to hovedversioner: 1.x og 2.x; Den førstnævnte er næsten udfaset på dette tidspunkt, men der findes stadig programmer som bruger denne versionsserie, som f.eks. XMMS. GTK+-programmer findes også til andre styresystemer som Microsoft Windows og Apple MacOS.
Selve GTK+ er skrevet i programmeringssproget C, men der findes en serie bindinger til GTK+, så det også kan bruges direkte i andre sprog. Blandet andet findes der:
- Gtk# til C#
- GTKMM til C++
- Java-GTK, Java-Gnome til Java
- PyGTK til Python
- Ruby-Gnome2 til Ruby
- gtk-fortran til Fortran
Programmer som bruger GTK+ inkluderer:
- Mozilla Firefox
- The GIMP
- Inkscape
- Rhythmbox
- Totem
- AbiWord
- Banshee (Gtk#)
- Muine (Gtk#)
- Beagle (Gtk#)
- F-Spot (Gtk#)
Eksterne henvisninger [redigér]
GTK+ – The Gimp Toolkit – projektets officielle hjemmeside