Hurrungane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 29. dec. 2013, 13:22 af 80.202.77.230 (diskussion) 80.202.77.230 (diskussion) (Det er 23 topper i Hurrungane over 2000 moh med primærfaktor mer enn 30 meter.)
Hurrungane: Store Ringstind og Store Austanbotntind set fra Storen.

Hurrungane (eller Hurrungene, Hurrungadn, Horungane m.m.) er et fjeldområde på grænsen mellem Luster og Årdal kommuner i Sogn og Fjordane fylke i Norge. Området ligger i den sydvestlige del af Jotunheimen og inkluderer Skagastølstindane, Styggedalstinderne, Dyrhaugstindane, Maradalstindane, Austanbotntindane, Soleibotntindane med flere.

Området har mange af de vildeste toppe i Norge og har 23 toppe på over 2.000 moh. Mange af toppene kan kun nås ved fjeldklatring eller vandring på isbræ, men der er også nogle der er lettere tilgængelige.

Hurrungane har dale som i hovedsagen går nord-syd. De største dale er Skagadalen, Ringsdalen, Gravdalen, Stølsmaradalen, Midtmaradalen, Maradalen. Hurrungane er afgrænset af Utladalen mod syd og øst, af Helgedalen og Bergsdalen mod nord og Berdalsbandet mod vest.

En række mindre, alpine isbræer ligger i området. De største er Jervvassbræen, Styggedalsbræen, Skagastølsbræen, Ringsbræen, Berdalsbræen, Stølsmaradalsbræen, Midtmaradalsbræen, Slingsbybræen og Maradalsbræen.

Hurrungane set fra Fannaråki. Foto: Bernt Marius Johnsen

Friluftsliv

Et udgangspunkt for ture i Hurrungane er Turtagrø, 884 moh, ved rigsvej 55 nord for Hurrungane. Her ligger Turtagrø hotel, et hotel med lange traditioner som samlingssted for fjeldsport og klatring. På Turtagrø er det muligt at leje fjeldfører fra Norgesguiderne til bestigning af toppe i området.

Den Norske Turistforening har to hytter i området: Skagastølsbu, 1.758 moh., kendt som "Hytta på Bandet" og Stølsmaradalen, 845 moh. En mærket sti går fra Turtagrø gennem Skagadalen op til Bandet.

Fjelde i Hurrungane

De de højeste toppe i området er

Eksterne henvisninger