Iskiasnerven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. jan. 2015, 11:50 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Iskias (Latin: nervus ischiadicus [1]), er navnet på den største nerve mennesket har. Nerven udspringer fra plexus sacralis, går ned gennem benene, for endeligt at forgrene sig til læg og fod. Denne nerve er bl.a. ansvarlig for følesansen og motorisk innervation af muskulaturen i underekstremiteten. [2] Iskias er ofte refereret til som smerter i dette område. Smerter der ofte trækker fra lænd og balle ned i benet, tit bag på låret, i knæhasen, læg, hæl og evt. videre ud i foden fx til storetåen.[3]

”Iskias” stammer fra det græske sprog og betyder ”til hoften / sædebenet”.

Iskias-smerter opleves som smerter, følelsesløshed eller prikken der kommer til udtryk både i lænd og længere ned gennem balder og ben. Disse smerter skyldes at Iskias nerven bliver trykket eller klemt af enten skelettet eller af den omkringliggende muskulatur. Disse smerter opleves oftest kun i det ene ben og er er værre når man sidder ned end når man står op. [4]

Iskias-smerter kan bl.a. opstå ved sport, lange gåture, langvarig kontorarbejde, hvor man er meget siddende og belaster ballemuskulaturen. I nogle tilfælde skyldes iskiassmerter en diskusprolaps.

Behandling af Iskias foregår ofte hos kiropraktor eller akupunktør, hvor behandleren forsøger at få den indeklemte nerve fri. Dette gøres af kiropraktoren ved manipulation af ledene, ofte ved stræk til yderpositioner og ”knæk” af ryggen og hos akupuntøren ved at indsætte nåle relevante områder af kroppen - evt direkte i den påvirkede muskulatur. Generelt anbefales personer med smerter ikke at være sengeliggende, men at holde sig aktive. I svære tilfælde udføres en operation, hvor et stykke af sædebenet fjernes for at gøre plads til nerven.[5]

Referencer

  1. ^ Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme
  2. ^ What is the sciatic nerve?
  3. ^ www.sundhedsguiden.dk
  4. ^ www.spine-health.com
  5. ^ Sciatica: Treatment Options (Non-surgical and Surgery