Jakob Poulsen
Jakob Poulsen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Jakob Bendix Uhd Poulsen | ||
Født |
7. juli 1983 (40 år) Varde, Danmark | ||
Højde | 182 cm | ||
Position |
Central midtbane Offensiv midtbane | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | FC Midtjylland[1] | ||
Nummer | 7 | ||
Ungdom | |||
År | Hold | ||
–-1999 1999-2002 |
Næsbjerg RUI Esbjerg fB | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | |
–2002-2006 2006-2008 2008-2010 2010-2012 2012-2014 2014- |
Esbjerg fB SC Heerenveen AGF FC Midtjylland AS Monaco FC Midtjylland |
134 61 (3) 53 (10) 46 (9) 17 (0) 18 (2) (21) | |
Landshold | |||
År | Hold | Kampe† | |
–2000-2001 2002-2004 2003-2006 2009- |
Danmark U/19 Danmark U/20 Danmark U/21 Danmark |
7 (0) 16 (1) 30 (1) | 5 (0)|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. februar 2014.
† Kampe (mål). |
Jakob Bendix Uhd Poulsen (født 7. juli 1983) er en dansk professionel fodboldspiller, der spiller på midtbanen i FC Midtjylland.[1]
Karriere
Jakob Poulsen startede med at spille fodbold i Næsbjerg, inden han flyttede til Esbjerg fB, og i 2006 blev han solgt til hollandske SC Heerenveen.
I sommeren 2008 fik Jakob Poulsen besked om, at han ikke var med i planerne for 1. holdsplanerne hos Heerenveen, og han fik lov af klubben til at skifte til AGF, hvor han skrev under på en 4-årig kontrakt.
I januar 2009 kom Jakob Poulsen på afbud[2] med på ligalandsholdets tur til Thailand. Her gjorde han så godt et indtryk, at han efterfølgende som den første AGF'er i tolv år blev udtaget til A-landsholdet, da Morten Olsen den 4. februar 2009 udpegede truppen til en venskabskamp mod Grækenland. Han fik debut, da han kom på banen på en lidt uvant plads som højre back efter ca. 60 minutters spil. Han fik også spilletid i VM-kvalifikationskampen mod Albanien senere på foråret, og da nogle etablerede landsholdsspillere måtte melde fra i den afgørende kamp mod Sverige i juni samme år, fik Poulsen sin første hele kamp. Det egentlige landsholdsgennembrud fik han mod Chile i 1-2 nederlaget i en venskabskamp 12. august 2009, hvor han af flere kommentatorer blev udråbt som bedste danske spiller.[3][4] I sin syvende landskamp blev Jakob Poulsen matchvinder og sikrede med sit første landskampmål til 1-0 over Sverige endegyldigt Danmarks kvalifikation til VM i 2010.
Den 17. august 2010 skiftede han fra AGF, der var nedrykket til 1. division, til FC Midtjylland i Superligaen.
I sommeren 2012 lige efter Danmark var blevet elimineret fra EM slutrunden i Polen og Ukraine (Hvor han også var en af de 23 spillere i truppen), skiftede han til den franske klub AS Monaco for omkring 10 millioner danske kroner.
I forbindelse med AS Monacos høje forventninger, dyre indkøb samt oprykning til Ligue 1, blev der ikke plads i truppen til Poulsen. Han spillede ikke en eneste liga kamp i 2013/14 sæsonen, og dette resulterede i, at danskeren vendte tilbage til sin gamle klub, FC Midtjylland den 24. januar 2014.[1]
Noter
- ^ a b c "FC Midtjylland henter Jakob Poulsen tilbage", dr.dk, 24. januar 2014
- ^ "Simon Kjær på landsholdet", dbu.dk, 4. februar 2009
- ^ "'De var sgu gode'", ekstrabladet.dk, 12. august 2009
- ^ "Jakob Poulsen imponerede, jp.dk, 12. august 2009
Eksterne links
- Jakob Poulsen i DBU's Landsholdsdatabase
- Jakob Poulsen på SC-Heerenveen.nl
- Jakob Poulsen på AGFfodbold.dk
- Jakob Poulsen på spn.dk