Japansk Kryptomeria

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Japansk Kryptomeria ?
Japansk Kryptomeria (Cryptomeria japonica)Foto: Σ64
Japansk Kryptomeria (Cryptomeria japonica)
Foto: Σ64
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Cupressaceae (Cypres-familien)
Slægt: Cryptomeria (Kryptomeria-slægten)
Art: C. japonica
Cryptomeria japonica
Cryptomeria japonica

Japansk Kryptomeria (Cryptomeria japonica) eller på Japansk Sugi er et stort, stedsegrønt nåletræ med en slank og kegleagtig vækstform. Veddet er højt værdsat i Japan, hvor det bruges som bygningstømmer og til møbler. Kryptomerie kan skades i hårde vintre.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Grenene kan blive nedhængende med opadbøjede spidser. Barken er først grøn og dækket af kloagtige nåle. Derefter bliver den grå med døde, brune nåle, og til sidst er den grå og opsprækkende i smalle strimler. Rigtigt gammel bark består af smalle strimler af den rustbrune underbark.

Knopperne er ikke særligt tydelige, for de ligner småbitte skud. Nålene er ret stive, krumme og kloagtige. Fra hver nål løber en køl ned langs skuddet. Farven er gulgrøn på alle sider. Hunblomsterne er først hængende rosetter fra skudspidserne. Senere retter de sig op og bliver til kuglerunde kogler. Frøene bestøves som regel ikke her i landet, da den kræver fremmed bestøvning.

Rodnettet består af nogle kraftige, dybtgående hovedrødder og talrige, højtliggende siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 × 6 m (25 × 10 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Japansk Kryptomeria gror i de fugtige bjergskove i Japan og Kina, hvor nedbørsmængden ligger på 3-4000 mm om året, og hvor vintrene er snerige og somrene er regnfulde og varme.

På den nordvestlige side af de stejle toppe, som dannes af den centrale, japanske bjergkæde, og i det nordlige Honshu findes nåleskove, som rummer denne art sammen med bl.a. Betula schmidtii (en art af Birk), Dværg-Kristtorn, Have-Løn, Hønsebenstræ, Japansk Hemlock, Japansk Røn, Japansk Thuja, Japansk Troldnød, Pensel-Fyr, Quercus crispula (en art af Eg), Rhododendron metternichii og Sol-Cypres[1]

På øen Yakushima findes en oprindelig skov med over tusindårige kryptomerier, der er op til 70 m høje. De gamle eksemplarer – over 1.000 år gamle - kaldes Yakusugi, og dem er der mange af. Det ældste af dem, Jomon Sugi (5,2 m i diameter), anses for at være 2-3.000 år gammelt.[2]

Sorter[redigér | redigér wikikode]

Der findes en del sorter:

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Træet plantes på forsøgsbasis i flere danske skovdistrikter, og de afhøstede kviste sælges som pyntegrønt under navnet: Japangran.

Veddet er højt værdsat i Japan, hvor det bruges som bygningstømmer og til møbler.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

  1. F.A. Anderson: Ecosystems of the World. Coniferous Forests, 2005, ISBN 978-0-444-81627-6, se bogen som Google book (Engelsk)
  2. Gatis Pāvils: Jōmon Sugi - meget engageret beretning om denne skov (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]