Konstantin II

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Konstantin II (316340) var romersk kejser fra 337 til 340, og den ældste af Konstantin den Stores legitime sønner. Ligesom sine yngre brødre Constans og Constantius blev han af faderen udnævnt til Cæsar og fik Gallien, Spanien og England under sig. Hans og brødrenes magt var dog begrænset under faderens styre. Dette ændrede sig imidlertid da Konstantin den Store døde i 337, hvorefter de tre brødre hver fik titlen af Augustus og derved reelt blev kejsere over deres provinser. Konstantin II var dog ikke tilfreds med sit territorium, som strategisk og økonomisk ikke var på højde med brødrenes. Da Constans, som sad på Italien og Nordafrika ikke ville afgive land til storebroderen kom det til kamp mellem de to i 340. Konstantin II mistede sin hær da den var i færd med at krydse Alperne og døde, da han blev offer for et overraskelsesangreb.