Krybende Benved

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Krybende Benved ?
Krybende Benved som udfyldning mellem Taks og Laurbær-Kirsebær.
Krybende Benved som udfyldning mellem Taks
og Laurbær-Kirsebær.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Celastrales (Benved-ordenen)
Familie: Celastraceae (Benved-familien)
Slægt: Euonymus (Benved)
Art: E. fortunei

Krybende Benved (Euonymus fortunei) er en stedsegrøn busk med en fladt krybende eller klatrende og tæt forgrenet vækstform. Hele planten, inklusive frugterne, er giftig.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Barken er grøn, og det bliver den ved med at være meget længe. Gamle grene kan dog få grå og opsprækkende bark. Knopperne sidder modsat, og de er glatte, spidse og lysegrønne. Bladene er ægformede til ovale med rundtakket rand. Oversiden er blank og friskt grøn, mens undersiden er lysegrøn og mat. Enkelte blade farves orangerøde om efteråret. Blomsterne er grønne, og man lægger ikke mærke til dem. Frugterne, derimod, er koralrøde kapsler, der åbner sig i fire klapper, så man kan se ind til de orangerøde kerner. Frøene modner sjældent her i landet.

Rodnettet består af talrige, ret tynde hovedrødder og et tæt net af finrødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 3 m (10 x 45 cm/år). Højden bliver dog væsentligt større, hvis busken får lov til at klatre! 4 planter dækker 1 m² på 3 år.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Krybende Benved vokser som bunddækkende eller klatrende underskov i blandede løvskove i Japan. Klimaet er varmt og fugtigt om sommeren, men koldt og snerigt om vinteren. Jordbunden er porøs og næringsrig.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: