Lean

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. jan. 2015, 12:05 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Lean eller Lean produktion (en: Lean Production eller Lean Manufacturing) er en forretningsfilosofi der hovedsageligt er skabt på baggrund af TPS (Toyota Produktions System), som blev udviklet på Toyota-fabrikkerne i 1960'erne.[1]

Filosofien har klassisk taget udgangspunkt i produktionsopgaver der løses i faste og mekaniske processer. Det vil sige samlebåndsarbejde, automatiseringer, og intern struktur.

Oftest er det også ovennævnte der refereres til når danske virksomheder, både private og offentlige, implementerer LEAN i håbet om at kunne forenkle og effektivisere produktionsprocessen.

Centrale "Lean"-begreber

Cyklustid

Tiden for et produkt gennemløber en proces, målt ved observation. Benævnes også som den tid, det tager en operatør/automat/robot at gennemløbe alle arbejdsfunktioner før disse gentages.

Værdiskabende tid

Den tid der bruges på forædling af produktet, som kunden betragter som værende værdiskabende, og er grunden til at kunden vælger det produkt frem for et andet. Også betegnet som de operationer, kunden er indstillet på at betale for.

Ikke værdiskabende tid er transport, funktioner og egenskaber som kunden ikke kommer til at benytte samt kontrol (i nogen grad), reparationer mm.

Desuden anvendes også begrebet "Nødvendig, men ikke værdiskabende tid" om processer der ikke er værdiskabende, men er nødvendige for at den værdiskabende proces kan foregå.

Gennemløbstid

Den tid det tager for et produkt at bevæge sig gennem en hel proces eller værdikæde. Tiden omfatter alle tider i forbindelse med håndtering og ventetider .

Om der vælges en proces, værdikæde eller produktets livscyklus afhænger af værdikædetegningen[2]

Som tommelfingerregel gælder følgende: Værdiskabende tid < Cyklustid < Gennemløbstid

Metoder inden for Lean

MUDA – de 7 former for spild

Lean handler overordnet om, at man i alle processer og arbejdsopgaver kun udfører hvad der har værdi for kunden. Det kan også dreje sig om en intern kunde. For at hjælpe med at synliggøre spildet anvender man i Lean 7 spildtyper:

  • Overproduktion – producere mere end næste operation er klar til
  • Transport – transport af varer eller materialer
  • Ventetid – i forbindelse med eks. maskintid
  • Overforædling – gøre produktet bedre end nødvendigt
  • Lager – lagerbeholdninger i og uden for produktion
  • Defekt – herunder også genbearbejdning
  • Bevægelse – af mennesker – arme og ben

De 7 spildtyper kan dog være svære at arbejde med i administration, idet de udspringer fra produktion. Derfor kan en tilretning være nødvendig. I Danmark anvendes typisk en 8. spildtype omkring uudnyttet viden hos medarbejderne (se løbende forbedringer).

De 5S'er

De 5S'er handler om organisering af arbejdspladsen. Med de 5S'er skabes en synlig og struktureret arbejdsplads. Fordele ved de 5S'er er mange – effektivitet, arbejdsmiljø, ergonomi. De 5 S'er står for (japansk = dansk):

  1. Seiri = Sortér.
  2. Seiton = System i tingene.
  3. Seiso = Systematisk rengøring.
  4. Seiketsu = Standardiser.
  5. Shitsuke = Selvdisciplin.

Løbende forbedringer

Hele grundstenen i Lean er, at arbejde med løbende forbedringer (Kaizen på japansk). Løbende forbedringer handler om, at ingen proces er perfekt og derfor kan den forbedres.

Se også

Noter

  1. ^ Oversigt over begreber tilknyttet Lean-konceptet: Lean concepts(engelsk)
  2. ^ Til værdikædetegningen, se evt. Value Stream Mapping (engelsk)

Litteratur