Spring til indhold

Lus (elektronik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Lus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lus)
Eksempel på en lus "camoufleret" som en modstand. Modstandslus har som regel kun et sort bånd eller er stemplet med "0" på midten af modstanden. Fordelen ved modstandslusen er at den kan placeres automatisk af en komponentrobot. Ved manuel komponentbestykning af en printplade benyttes hyppigt lederafklip fra modstande eller korte ledninger som lus.

En elektrisk lus er tilsigtet elektrisk forbindelse mellem to terminaler. Den kan være fast monteret (loddet) eller have karakter af en stikforbindelse; her bruges ofte den engelske betegnelse jumper, som kendes fra computerverdenen.

Ved udlægning af en printplade kan man også komme i den situation at to forbindelser skal krydse hinanden. Så lader man den ene forbindelse gå gennem et stykke monteringstråd (fortinnet kobbertråd), der iloddes som en almindelig komponent. Dette stykke monteringstråd kaldes også en lus.