Mælkebøtte
| Mælkebøtte | |
|---|---|
 Almindelig mælkebøtte (Taraxacum officinale). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
| Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
| Slægt | Taraxacum |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Mælkebøtte (Taraxacum) eller løvetand er en slægt af stauder med pælerod og nogle få, hule stængler, hver med en endestillet kurv. Bladene er rosetstillede. Slægten består af ca. 1000 apomiktiske arter, der er inddelt i sektioner.
Artsgrupper
Her nævnes kun de arter, der er vildtvoksende eller dyrkede i Danmark. Navngivningen følger bogen Plantenavne. Dyrkede og vilde planter (2007) af Arnklit m.fl.[1]
- Gråfrugtet Sandmælkebøtte (Taraxacum obliqua)
- Rødfrugtet Sandmælkebøtte (Taraxacum erythrosperma)
- Ishavs-Mælkebøtte (Taraxacum antarctica)
- Smalbladet Mælkebøtte (Taraxacum palustria)
- Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum ruderalia eller Taraxacum officinale), også kaldet Fandens Mælkebøtte
- Krogfliget Mælkebøtte (Taraxacum hamata)
- Nordlands Mælkebøtte (Taraxacum boreigena)
- Horn-Mælkebøtte (Taraxacum ceratophora)
- Eng-Mælkebøtte (Taraxacum celtica)
- Nordisk Mælkebøtte (Taraxacum spectabilia)
- Plettet Mælkebøtte (Taraxacum naevosa)
- Fjeld-Mælkebøtte (Taraxacum crocea)
- Stortandet Mælkebøtte (Taraxacum macrodonta)
Der eksisterer i Danmark også en alternativ navngivning af de forskellige sektioner af småarter inden for mælkebætte-slægten end det er vist ovenfor. Her inddeles de ca. 400 apomiktiske danske småarter i 9 sektioner [2]:
- Dværg-Mælkebøtte (T. sect. Obliqua), ret almindelig på sandbund ved kysterne
- Sand-Mælkebøtte (T. sect. Erythrosperma), almindelig på sandbund og overdrev ved kysterne
- Kalk-Mælkebøtte (T. sect. Palustria), ret sjælden på kalkholdige enge og kær
- Atlant-Mælkebøtte (T. sect. Spectabilia), almindelig på vældprægede enge i det nordlige Jylland
- Plet-Mælkebøtte (T. sect. Naevosa), hist og her på lysåbne enge, kalkkær og skovlysninger
- Kær-Mælkebøtte (T. sect. Celtica), ret sjælden på fugtige, næringsrige overdrev og skovlysninger,
- Krog-Mælkebøtte (T. sect. Hamata), almindelig på lysåbne steder
- Nord-Mælkebøtte (T. sect. Borea), almindelig på lysåbne steder
- Vej-Mælkebøtte (T. sect. Taraxacum), meget almindelig på næringsrig, lysåben bund
Mælkebøtten er også kendt som Løvetand, og går desuden under forskellige navne i danske dialekter og lokalsprog. I Han Herred egnen i Nordjylland kendes mælkebøtte under navnet Troldhekse, og i Himmerland har der enkelte steder været anvendt navnet Lopblomst.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Eksterne henvisninger
- ^ Plantenavne - dyrkede og vilde planter, 2007 Beskrivelse af bogen på forlaget Biofolias hjemmeside
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora side 605. 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.