Niels Lindberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. jan. 2015, 11:27 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Robot: Ændrer Kategori:Fynboer til Kategori:Personer fra Fyn)

Niels Lindberg Theodor Hansen (26. juli 1886 i Dræby, Munkebo Sogn25. august 1974 i Nørre Broby) var en dansk maler.

Lindberg var udlært malersvend og selvlært som kunstmaler igennem studier af naturen og andre kunstneres værker. Han overtog i 1912 en malerforretning i Nr. Broby, som han overdrog til en søn i 1939, og fra midten af 1940'erne kunne Niels Lindberg så hellige sig sin kunst. Niels Lindberg har efterladt sig en stor produktion.

Niels Lindberg var i sine malerier og akvareller nært beslægtet med Fynboerne, navnlig Peter Hansen. I modsætning til denne var det dog mere motivet end det rent maleriske, der optog ham. En snert af socialrealisme kunne snige sig ind. I sine altertavler lagde han sig ret tæt op ad Joakim Skovgaards bibelske skildringer.

Niels Lindberg udstillede på Charlottenborg 1926-35, Den fynske Forårsudstilling fra 1930, i Kunstnerforeningen af 18. November med flere og havde desuden adskillige separatudstillinger.

Lindberg er repræsenteret på Fyns Kunstmuseum, Johannes Larsen Museet og Arbejdermuseet, samt med en freskoOdense Rådhus og altertavler i flere fynske kirker.

Hæder

Litteratur

  • Den fynske malerkunst, 1935, s. 98f;
  • Ib Paulsen, Fynske kunstnerportrætter III, 1950, s. 7-27.

Kilder