Orientekspressen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 15:07 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Klassisk plakat som reklamerer for Orientekspressen.
Orientekspressens linieføring 1883-1914

Orientekspressen var navnet på en langdistance togforbindelse, der oprindeligt blev drevet af Compagnie Internationale des Wagons-Lits. Den eksisterede fra 1883 til 2009 og skal ikke forveksles med Venice Simplon-Orient-Express-togene, der fortsat eksisterer.

Orientekspressens rute og rullende materiel blev ændret flere gange i dets levetid. Adskillige ruter benyttede tidligere navnet eller varianter deraf. Selvom den oprindelige orientekspres kun var en vanlig international togforbindelse, er navnet blevet synonymt med intriger og luksusrejser. De to byer der oftest forbindes med Orientekspressen er Paris og Istanbul, de oprindelige endestationer for denne togforbindelse med faste køretider.[1]

I 1977 ophørte Orientekspressen med at køre til Istanbul. Dets ummiddelbare efterfølger, et gennemkørende nattog fra Paris til Wien, kørte for sidste gang fredag den 8. juni 2007.[2] [3] Dernæst blev ruten, som stadig hed Orientekspressen, afkortet til i stedet at have endestation i Strasbourg,[4] i anledning af indvielsen af LGV Est, der tillader en væsentlig kortere rejsetid mellem Paris og Strasbourg. Den nye afkortede togforbindelse havde afgang fra Strasbourg klokken 22.20 hver dag, kort efter ankomst af et TGV-tog fra Paris, og blev i Karlsruhe koblet på nattoget fra Amsterdam til Wien.

Den 14. december 2009 ophørte den oprindelige Orientekspressen med at eksistere og togforbindelsen forsvandt fra europæiske jernbanekøreplaner, angiveligt et offer for højhastighedstog og lavpris-flyselskaber.[5] Venice Simplon-Orient-Express, et privatejet selskab tilhørende Orient-Express Hotels, benytter originale togvogne fra 1920'erne og 1930'erne, og fortsætter at køre mellem London og Venedig samt andre destinationer i Europa, herunder den oprindelige rute fra Paris til Istanbul.

Kildehenvisninger

  1. ^ Zax, David (1. marts 2007). "A Brief History of the Orient Express" (engelsk). Smithsonian Institution. Hentet 12. april 2013. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  2. ^ Calder, Simon (22. august 2009). "Murder of the Orient Express - End of the line for celebrated train service". The Independent. Hentet 12. april 2013.
  3. ^ "A History of the Orient Express" (engelsk). Agatha Christie Limited. 17. maj 2011. Hentet 12. april 2013. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  4. ^ "'hidden europe' magazine e-news Issue 2007/15". 7. juni 2007. Hentet 12. april 2013.
  5. ^ "The Orient Express Takes Its Final Trip" (engelsk). NPR. 12. december 2009. Hentet 12. april 2013. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)

Eksterne henvisninger


JernbaneSpire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.