IUCN's Rødliste

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rødliste)
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Rødliste" omdirigeres hertil. For den danske rødliste, se Dansk Rødliste.

IUCN's Rødliste over Truede arter (også kendt som IUCN's Rødliste eller Røde Dataliste) (grundlagt i 1963) er verdens mest omfattende opgørelse over den globale bevaringsstatus for klodens biologiske arter. IUCN (International Union for the Conservation of Nature) er hovedautoriteten i alle emner, der vedrører bevaringsstatusser. Derudover udgiver forskellige nationer og organisationer flere regionale rødlister, der udelukkende vurderer risici for arters uddøen inden for en særlig administrativ enhed.

IUCN's Rødliste har opstillet klare kriterier, der vurderer risikoen for uddøden blandt tusinder af arter og underarter. Disse kriterier dækker alle nationer og alle arter i verden. Organisationens mål er at formidle de nødvendige tiltag til bevaring af truede arter til offentligheden og lovgivende forsamlinger, såvel som at hjælpe det internationale samfund til en reducering af artsudryddelser. I overensstemmelse med IUCN (1996), er de formelt erklærede mål for rødlisten: (1) at give videnskabeligt baserede oplysninger om statusserne for arter og underarter på globalt plan, (2) at gøre opmærksom på omfanget af den truede biologiske mangfoldighed, (3) at få indflydelse på national og international politik og ditto beslutninger, og (4) at formidle fakta for bevaring af den biologiske diversitet.[1]

Vigtige artsbedømmere omfatter BirdLife International, Instituttet for Zoologi (Zoological Society of Londons forskningsafdeling), World Conservation Monitoring Centre, og de mange specialistgrupper i SSC (IUCN Species Survival Commission). tilsammen står disse grupper og organisationer bag næsten halvdelen af rødlistens vurderinger.

IUCN sigter mod at få en artskategori revurderet hver femte år, eller senest hver tiende. Dette bliver udført (gennem et peer review) via SSC eller flere specialistgrupper, som hver især er rødlisteansvarlige for en art, en gruppe af arter eller et specielt geografisk område, eller, når det drejer som om BirdLife International, en hel klasse (Aves).[2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora), Joint Meeting of the Animals and Plants Committees, Shepherdstown (United States of America), 7–9 December 2000, retrieved Nov 14, 2012
  2. "Red List Overview". IUCN Red List. International Union for Conservation of Nature. http://www.iucnredlist.org/about/red-list-overview#redlist_authorities. Hentet 20 June 2012. 

Supplerende litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: