Sidesting

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. jan. 2014, 11:10 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: flyt til 'Time (enhed) til Time)

Sidesting (som nogle benævner sidestik og som hedder Side stitch på engelsk) betegner en stikkende smerte, der kan ramme i begge sider af kroppen nedenfor ribbenene, og som opstår ved fysisk udfoldelse så som løb, hop, svømning og ridning.

Følgende sammenhænge gør sig gældende ved sidesting:

  • Utrænede personer får sidesting oftere end trænede.
  • Der er større tendens til sidesting i op til 3 timer efter at man har spist.

Man ved ikke præcis hvorfor sidesting opstår, men flere teorier oplistes på den engelsksprogede Wikipedia under Side stitch. Man mener i dag, at det er mellemgulvet som er årsagen til smerterne. Utrænede personer har generelt mindre vejrtrækningsevne end trænende personer, så nogle mener at der er en sammenhæng mellem vejrtrækning og sidesting.

Tidligere troede man at det havde med ilt og maven eller tarmene at gøre. Problemet var og er, at man ikke kan undersøge det, da man ikke kan bede folk om at få sidesting på kommando. Det er derfor svært at finde frem til årsagen.

Ved meget hård træning kan man endvidere føle en smerte ved venstre armhule evt. op ad halsen. Dette kan skyldes hjertets kraftige pumpeaktivitet. (Det må endelig ikke forveksles med angina pectoris, der er smerter i hjertet. Disse kan dog også forplante sig ud i armen, men er mere stikkende.) Dette er forklaringen på at nogen siger at sidesting kun forekommer i venstre side.

Sidesting eller sidestik forekommer, når kroppen stiller krav til ekstra ilt, og hermed om ekstra erytrocytter, her kontrahere milten sig og pumper blod ud fra sit depot, denne kontraktion kan mærkes og det er det man kalder sidesting/sidestik. [kilde mangler]

Sidesting eller sidestik

I Ordbog over det danske Sprog, som dækker det danske sprog i perioden fra omring 1700 til omkring 1950, optræder kun ordet sidesting. Men nu om stunder (år 2009) ser det ud til at sidestik er blevet mere almindeligt at anvende i den daglige tale, og sidestik anses også for korrekt tale ifølge Nudansk Ordbog, Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog.

Eksterne henvisninger