Småblomstret Salvie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Småblomstret Salvie ?
Salvia nemorosa flora.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie: Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt: Salvia (Salvie)
Art: S. nemorosa
Videnskabeligt artsnavn
Salvia nemorosa
L., 1762

Småblomstret Salvie (Salvia nemorosa) eller Steppe-Salvie er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på strandoverdrev, skrænter og ved bebyggelse. Den ligner Eng-Salvie og er lige så sjælden som den, men bladrosetten er normalt nået at visne, når den blomstrer og bladene er fint rundtakkede. Planten er desuden anvendt i haver i flere forskellige sorter. Planten dufter ikke – i modsætning til de fleste andre arter af Salvie.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Småblomstret Salvie er en tuedannende flerårig urt med en opret, tæt vækstform. Skuddene er stive og firkantede med korte, stive hår. De bærer modsatte, ægformede, siddende blade med fint rundtakket rand. Oversiden er rynket og mørkt grågrøn, mens undersiden er lyst grågrøn.

Fra bladhjørnerne og fra skudspidsen dannes der oprette, stive skud, som bærer tætte aks af blåviolette blomster. Efter afblomstringen sidder de violette bægerblade tilbage og pynter planten. Frugterne modner godt og spirer villigt, dog ikke hos de nærmest sterile sorter!

Rodnettet består af en træagtig, lodret jordstængel med dybtgående trævlerødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 x 0,40 m (40 x 5 cm/år), men blomsterstænglerne når op i 0,70 meters højde.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Småblomstret Salvie
L = 7 T = 7 K = x F = 4 R = 9 N = 4

Småblomstret Salvie hører hjemme på græssteppen i Østeuropa, på Balkan og i Lilleasien, hvor den danner bevoksninger på tørre græsstepper sammen med f.eks. flere arter af Røllike, Malurt og Astragel og desuden Knoldet Mjødurt, Flerårig Hør, Alm. Kællingetand, Fjergræs og Smalbladet Timian.

I Danmark findes den meget sjældent vildtvoksende i hele landet på strandoverdrev, skrænter og ved bebyggelse. Arten er desuden naturaliseretÖland, hvor den finder gode betingelser på Alvaret.

På Proszowice-højsletten i det sydlige Polen vokser arten på tørre græsområder, der er tilbage mellem den dyrkede jord, sammen med bl.a. Seglblad, Bakke-Jordbær, Festuca valesiaca, Fransk Rose, Grenet Edderkopurt, Gul Hør, Gul Rundbælg, Hårtot-Fjergræs, Jord-Star, Skærm-Okseøje, Sommer-Anemone, Storblomstret Brunelle, Sværd-Alant, Virgil-Asters, Vår-Adonis og Østrigsk Ærenpris[1]

Sorter[redigér | redigér wikikode]

Der findes talrige velkendte sorter med blomsterfarver fra dybviolet over blåviolet og rosa til hvid. De er alle stauder med bladrige, firkantede stængler, som vokser frem fra en mere eller mindre vintergrøn bladroset. De fleste er hårdføre ned til -19 °C., og de foretrækker fuld sol, veldrænet, kalkrig jord og behersket vanding og gødskning. Eng-Salvie er en hårdfør og nøjsom staude.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

  1. www.opuluspress.se: M. Kotańska m.fl.: Xerothermic grassland: habitat island in an agricultural landscape (Engelsk)

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]