Sommerfugleeffekten
...I populær tale beskrives sommerfugleeffekten, med forestillingen om at et sommerfuglevingeslag på den ene side af kloden, kan starte en orkan/storm på den anden side. Vingeslaget kan teoretisk igangsætte en påvirkning, der fortsætter og forstørres.
Betegnelsens oprindelse
Oprindelig søgte Lorenz at beskrive betydningen af marginale ændringer i udgangspunkt ved brug af en måge.
Betegnelsen sommerfugleeffekten skyldes hans artikel "Predictability: Does the Flab of a Butterfly‘s Wings in Brazil Set Off a Tornado in Texas?" (oversat: Forudsigelighed: Kan en sommerfugl, der slår med vingerne i Brasilien, starte en tornado i Texas?)[2].
Matematisk sammenhæng
Begrebet sommerfugleeffekten stammer fra Kaosteorien.
Baggrund
Kaosteori blev udviklet af professor Edward Lorenz i begyndelsen af 1960'erne, da han lavede matematiske modeller af vejrsystemer hvilende på ikke-lineære ligninger. En dag i 1961 ville han køre en af sine modeller for anden gang, pludselig gav den et helt nyt resultat. Lorenz fandt ud af, at selv bittesmå variationer i udgangspunktet, for modellens beregning gav vidt forskellige udfald – han havde indtastet cifre med tre decimaler i stedet for seks[3].
Offentliggørelse
Lorenz' første artikel om kaosteorien havde titlen: "Deterministic Nonperiodic Flow".
Formler
De formler, som Lorenz anvendte, og som nu kaldes Lorenz-systemet[4], var:
- dx/dt = 10(y-x)
- dy/dt = xz + 28x – y
- dz/dt = xy – 8z/3
Litteratur
- James Gleick: Kaos. En ny videnskabs tilbliven; 1. udgave, 1. oplag; Munksgaard 1989; ISBN 87-16-10009-3 (s. 15-33)
Noter
Eksterne henvisninger
- Edward N. Lorenz: "Deterministic Non-periodic Flow" (Journal of the Atmospheric Sciences, vol 20; 1963; s. 130-141
- Oversigt over Lorenz artikler: http://eapsweb.mit.edu/research/Lorenz/publications.htm
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |