Sort Morbær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sort Morbær ?
Sort Morbær med frugter,som endnu ikke er modne.
Sort Morbær med frugter,
som endnu ikke er modne.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Moraceae (Morbær-familien)
Slægt: Morus (Morbær)
Art: M. nigra
Videnskabeligt artsnavn
Morus nigra

Sort Morbær (Morus nigra) er et lille, løvfældende træ med en bredkronet vækstform. Stammen er kort og knudret, og grenene er udspærrede. Frugterne er meget velsmagende, når de er fuldmodne. Til gengæld har de ikke stor holdbarhed. De kaldes morbær.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Barken er først grøn og en smule håret. Senere bliver den brun, og på gamle grene er den gråbrun og korkagtig. Knopperne sidder spredt, og de er lysegrønne, glatte og spidse.

Bladene er hjerteformede med en groft takket kant. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i juli-august, men den ses ikke, da blomsterne er grønne. Frugterne er sammensatte "bær", der ligner brombær påfaldende meget. De danner ikke modent frø i Danmark.

Rodnettet er groft og dybtgående (hvis ellers jorden er porøs nok).

Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 10 m (15 x 10 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Sort Morbær har været dyrket så længe, at man ikke ved, hvor træet egentlig stammer fra. Meget tyder f.eks. på, at det er tilpasset forholdene på Kaukasusbjergenes skråninger.

I Alnus-Pterocarya-skovene vokser den på fugtig og dårligt afdrænet bund langs kystsletten syd og sydvest for Sortehavet. Her findes arten sammen med bl.a. Acer insigne (en art af Løn), Ask, Buksbom, Figen, Nældetræ, Alm. Skovranke, Vin, Asiatisk Kaki, Bittersød Natskygge, Bær-Perikon, Finnet Bispehue, Granatæble, Græsk Træranke, Iransk El, Kaukasisk Vedbend, Kaukasisk Vingevalnød, Kristustorn, Laurbær-Kirsebær, Læge-Jasmin, Mispel, Smilax excelsa (en art af Sarsaparil) og Sommer-Hyld[1]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Ved anvedelse i haver skal man huske, at beskæring bør udføres i december for at undgå, at træet "bløder".


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Se også[redigér | redigér wikikode]

Note[redigér | redigér wikikode]

Eksternt link[redigér | redigér wikikode]